Skal vi vælge mælkeprodukter eller mælkealternativer?

Er mælkealternativer, som f.eks. Smørbar uden mælk, egentlig sundt og godt, spørger en læser.

Smørs helbredsaffekter er i dag blevet revurderet i positiv retning.

?

For nogle år siden fik vores søn på 8 hos lægen konstateret, at han ikke kunne tåle mælk (ikke laktoseintolerance, men allergi over for selve mælkeproteinerne). Hans mave og afføring reagerede positivt, da vi i familien udelukkede mælk fra kosten. Vi gik også over til et smørbart produkt fra Naturlig (med rapsolie, kokosolie og sheaolie) som erstatning for almindeligt smør og smørbare produkter baseret på mælkeprodukter. Nu er der gået nogle år, og det lader til, at han er vokset fra det. Hans mave tåler igen mælkeprodukter, men vi er i mellemtiden blevet glade for

f.eks. havredrik i kaffen i stedet for komælk og det smørbare mælkefri produkt på vores hjemmebagte brød. Men vi er blevet meget i tvivl om, hvorvidt mælkealternativer, som f.eks. Smørbar uden mælk, overhovedet er godt. I nogen tid har vi troet, at det har en bedre fedtsyresammensætning, og at vi mennesker ikke har så stor glæde af komælksprodukter, som vi i mange årtier ellers har troet. En klog mand fortalte os nemlig for nylig, at vores kroppe ikke særlig godt kan udnytte de hydrogenerede vegetabilske olier (de hærdede fedtstoffer), og at disse vil ophobes i os, og at det kan medføre hjerte-kar-sygdomme. Er det korrekt? Det lyder ikke så godt.

Thomas Mogensen

Svar fra Leif Skibsted

Plantemargariner blev introduceret som et alternativ til smør i 1960’erne. Smør indeholder mest mættet fedt, mens de dengang nye plantemargariner indeholdt mere umættet fedt. Plantemargarinerne blev anprist som sundere for hjerte og kredsløb, men det er aldrig blevet vist i ernæringsforsøg, at kostændringer fra smørs mættede fedtsyrer til de umættede fedtsyrer i soja-, solsikke- og majsolie rent faktisk mindskede risikoen for tidlig død, og da slet ikke skiftet til produkter med hærdede planteolier. Planteolierne, der blev brugt til de smørbare, plantebaserede alternativer til smør, indeholdt meget linolsyre, der er en essentiel omega-6 fedtsyre, og mindre linolensyre, der er en essentiel omega-3 fedtsyre. I industrialiserede lande har balancen mellem omega-6 og omega-3 skiftet mod overvægt af omega-6. Vore forfædres stenalderkost havde omega-6/omega-3 forhold omkring 1, og forholdet skal helst ikke være højere end 2, men er for mange højere end 10 især i den amerikanske befolkning. Smørs helbredsaffekter er i dag blevet revurderet i positiv retning. Smør indeholder da også monoumættet fedt i form af oliesyre, der er en omega-9 fedtsyre. Oliesyre dominerer i olivenolie og i de moderne rapsolier, der i dag anvendes til fremstilling af de såkaldte blandingsprodukter, der har fået stor udbredelse. Det er nemt at undgå planteolier med højt omega-6 indhold og holde sig til olivenolie og rapsolie i en varieret kost alt efter kostpræferencer. 

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Læs mere om