Redaktionen anbefaler






Søskendes køn er afgørende for, hvor mange børn vi får.
Mange forældre tror, at hvis de har 2 eller flere børn af samme køn, vil deres næste barn med al sandsynlighed blive af samme køn som de foregående børn. Men det er kun en skrøne, viser et stort studie, Danmarks Statistik har foretaget. I deres analyse af 225.000 familier viser kønsrækkefølgen, at der altid er 49 procents sandsynlighed for, at dit barn bliver en pige, og 51 procents sandsynlighed for, at det bliver en dreng.
Tallene er trukket fra Danmarks Statistiks fertilitetsdatabase. Statistiken er hentet fra 1970 til i dag, og man har analyseret kønsrækkefølgen hos børn med to eller flere søskende, der har samme far og mor.
Selvom du ikke kan spå om dit ufødte barns køn, ud fra om der allerede er pige- eller drengebørn i familie, så kan børnenes køn fortælle os noget andet. Der er nemlig større sandsynlighed for, at du og din partner får et tredje barn, hvis jeres to første børn er af samme køn.
Hvis du til gengæld har fået 2 drenge og så en pige, er der kun 16 procent sandsynlighed for, at du får et 4. barn. Hvorimod, hvis du har fået dreng, pige, dreng eller pige, dreng, pige, er der omkring 20 procents sandsynlighed for, at du fortsætter børnefesten og får et 4. barn.
Sandsyndligheden for, at du og din partner får et barn mere, er dog allerstørst, hvis I har fået 4 piger. Hele 30 procent vælger at fortsætte børneprojektet og får et 5. barn, hvis de har fået 4 piger til at starte med.
Anderledes ser det ud, hvis du har 4 drenge. Så er der kun 24 procents sandsynlighed for, at du får et 5. barn.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10