Sandt og falsk om brandmænd - 6 myter

Når der er brandmænd i farvandet, skal man vare sig. Brandmændene har nogle forholdsvis lange brændtråde, som er næsten usynlige. Når vi svømmer, kan vi risikere at blive ramt af dem. Det kan være meget ubehageligt, fordi det svier og brænder.
Biolog Lars Seidelin fra forsknings- og oplevelsescenteret Fjord&Bælt guider os gennem 6 myter om brandmænd.

Fakta

Giften sidder i nældeceller på de lange brændtråde. Cellerne
’eksploderer’ ved berøring og sprøjter "giftsplinter" ind i offerets
hud. Splinterne sidder fast, fordi de har modhager på.

Sensommer er højtid for de røde gopler.Brandmændene har en ét-årig cyklus, og når det bliver sensommer, samler
de sig typisk i større klumper og driver ind mod kysterne, fordi de
skal til at dø.

Ved fralandsvind er der størst risiko for brandmænd

Sand: Vandmænd kan bedst lide koldt vand. Ved fralandsvind trækkes det solopvarmede overfladevand væk fra kysten, og erstattes af relativt koldere, dybereliggende vand – og brandmændene følger med.
Ved pålandsvind føres det solopvarmede overfladevand ind mod kysten, hvor vandtemperaturen vil stige – og brandmændene holder sig væk.
Men man kan naturligvis støde på brandmænd ved både fralands- og pålandsvind.

Brandmændenes fine brændtråde kan flyde i vandet flere meter fra deres krop

Sand: Brændtrådene kan blive flere meter lange – måske op til ti meter. Så selv en brandmand på lang afstand skal man holde sig fra. Det er en utrolig smart mekanisme for en brandmand, at den kan fange sit bytte så langt væk fra sin krop.

Blå brandmænd er ikke lige så farlig som de røde

Både og: Giften i nældecellerne hos den blå brandmand er sandsynligvis lige så stærk som hos den røde brandmand. Men i betragtning af, at den blå brandmands brændtråde ikke er ligeså lange, er der knap så stor sandsynlighed for at blive ramt af den. Blå brandmænd findes kun meget sjældent i de indre danske farvande. De ses dog jævnligt ved Jyllands vestkyst.

Vandmænd har ingen brændtråde

Falsk: Vandmænd har nogle meget korte tråde med en lille smule gift, som kun er farlig for bittesmå dyr. Mennesker kan overhovedet ikke mærke giften. Mange er tilbøjelige til at forveksle en hun-vandmand med en brandmand, fordi vandmands-hunnen bærer sine æg i fire fangarme under sig, som derfor får et rødbrunt skær og kan forveksles med en brandmænd.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hvis man bliver brændt, skal man skynde sig op på stranden

Falsk: Så længe man er i havvandet, udløses giften ikke så nemt. Lige så snart man kommer op, vil giften for alvor blive udskilt.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Giftsplinterne fjerner man bedst ved at gnide dem væk

Falsk: Prøv endelig ikke at gnubbe trådene af med tang eller sand. Man risikerer bare at tvære trådene ud og få endnu mere svie, fordi giftsplinterne sidder endnu mere fast. Det er bedst, hvis man ude i vandet kan komme til at skrabe nældecellerne ud af huden. Man skal skrabe i samme retning hele tiden, så man ikke masserer ’giftsplinterne’ længere ind. En barberskraber ville være optimal, men hvis man ikke har den ved hånden, kan man bruge et plastikkort eller en ispind.

Urin er godt mod ’stik fra brandmænd’

Næppe: Jeg tror ikke, at man skal begynde at stå og tisse på hinanden nede på stranden. Der er måske lidt syre i urinen, og syre har en virkning. Men det er i så små mængder, at det ikke vil hjælpe. Derimod er det fornuftigt at komme rigtig eddike på. Det følger også med i de særlige ’brandmændspakker’, man kan købe på apoteket. Eddiken gør, at giften ikke virker så kraftigt i kroppen. Apoteket sælger også lokalbedøvende lidokain- eller xylocainsalve, som det kan være smart at medbringe, hvis badeturen går til en strand, hvor der ofte er brandmænd.

Læs mere om