10 danske planter og dyr der kan slå dig ihjel
Fjæsing
Giften i denne lille fisk virker opløsende på de røde blodlegemer. Stikket kan være ekstremt smertefuldt, men er sjældent alvorligt. Lige som med hugormebid kan man helt sikkert dø af ”Schock” ved stik fra fjæsing (bemærk stavemåden, der er ikke tale om almindelig chok men en tilstand, hvor blodkarrene udvides, og der derfor opstår fald i blodtrykket.) Men der er en modgift. Fjæsingens gift ødelægges ved 34 grader eller derover, hvilket vil sige, at man udover at lade blodet løbe frit fra såret, skal holde såret under så varmt vand som muligt (eller lade vandet på det, hvis man er på en båd og ikke har varmt vand).
Kilde: http://www.bispebjerghospital.dk
Liljekonval
Spiser du en hel liljekonval med blomster, bær og stængel kan det være meget farligt. Og det kan blandt andet forstyrre hjerterytmen. Men der skal en del til før liljekonvallen er dødelig.
Liljekonval kan desuden forveksles med de spiselige ramsløg, men duften adskiller dem. Ramsløg dufter kraftigt af hvidløg, hvis du gnider på bladene. Det gør liljekonval ikke.
Galnebær
3 bær er nok til at slå et barn ihjel og 10 bær en voksen.
Planten er ekstremt giftig, men der findes en modgift. Galne er en vildtvoksende plante, som findes i storbyen og ikke-velholdte haver. Bærrene er sorte og smager sødt. Hele planten er giftig, og bærrene er i værste fald dødelige. Forgiftningen kan medføre hallucinationer. Hudkontakt er også giftig.
Kilde: http://www.denstoredanskenatur.dk og http://www.snapsedoktor.dk
Taks
Kan være giftig, hvis man spiser de røde bær. Hos Giftlinjen anbefaler de ligefrem, at man ikke har taks i haven, hvis man har små børn i haven. Specielt frøene anses som meget giftige, også for mennesker, mens nåle og grene især er farlige for heste og kreaturer.
Kilde: Københavns Universitet
Grøn fluesvamp
Grøn fluesvamp er Danmarks almindeligste og giftigste fluesvamp. Den vokser i løvskove på god skovbund, ofte under bøg og eg. Hatten er ægformet, når svampen er helt ung, senere halvkugleformet og til sidst udbredt, 6-12 cm bred.
Den grønne fluesvamp kan af uerfarne svampejægere forveksles med andre spisesvampe. Og det har ført dødsfald med sig. Folk der har indtaget grøn fluesvamp dør i de alvorligste tilfælde få dage efter, for giften forårsager massiv celledød i leveren.
Kilde: Biokemi.org
Læs mere om de fem giftigste svampe i Danmark
Gifttyde
Planten er Danmarks giftigste blomsterplante og skal håndteres med forsigtighed.
Gifttyde har medført dødelig forgiftning i Danmark. Planten er almindelig i det meste af landet.
Kilde: http://www.bispebjerghospital.dk og Kilde: www.fugleognatur.dk
Hugorm
Hvert år bliver ca. 200 mennesker bidt af en hugorm i Danmark. Dødeligheden angives at ligge på 0,2 promille. Dette er meget lavt, og Sundhedsstyrelsen har oplyst, at i perioden 1994-2001 døde 1 person grundet hugormebid.
Til sammenligning døde i samme periode 15 personer som følge af stik fra hvepse, bi eller gedehams. Men pas alligevel på og tag ikke en hugorm op i hånden. Selv om den er lille, er dens bid giftigt.
Kilde: www.naturstyrelsen.dk og naturguide.dk
Skarntyde
Er en ekstremt giftig plante, man kan dø af at spise. Planten er opret, 40-250 cm høj, med en stængel, der er glat og blådugget. Stænglen har røde til purpurfarvede pletter.
Hele planten har en ubehagelig lugt ved knusning, man siger at den lugter af mus. Skarntyden er kendt fra det bæger gift, den græske filosof Sokrates blev tvunget til at tømme med døden til følge.
Kilde: www.fugleognatur.dk
Snehvid fluesvamp
Denne farlige svamp har ført flere dødsfald med sig i Europa.
De unge svampe kan nemlig forveksles med champignon. Du kan kende den hvide fluesvamp på, at den har hvide lameller og ikke farvede lameller som champignonen.
Kilde: www.fugleognatur.dk
Hveps
Almindelig gedehams er uden sammenligning dansk naturs farligste dyr, hvis vi alene måler i antallet af dødsfald.
Bliver man stukket i mund eller svælg, er der fare for kvælning. Og er man allergisk, kan det ligeledes være farligt. Den store gedehams er også farlig, og dens stik fører ofte til hospitalsindlæggelse.
Kilde: www.naturhistoriskmuseum.dk og www.denstoredanske.dk og www.bispebjerghospital.dk










Skrevet 17. maj 2012, opdateret d. 19. oktober