Sådan laver du brunede kartofler

De brunede kartofler blev for alvor almindelige i 1820-1850, og brunede kartofler er fast tilbehør til julemaden i mere end 9 ud af 10 danske hjem. Skal du lave brunede kartofler, er det vigtigt, at du varmer sukkeret langsomt op på panden. Se mere om hvordan, du får de perfekte brunede kartofler i denne video

Ingredienser:

½ kg kogte aspargeskartofler
25-30 g sukker
25-30 g smør
vand

Fremgangsmåde:

Opskriften passer til 2 voksne, hvis I kun skal have brunede kartofler. Skal I både have brunede og hvide kartofler til maden, kan 500 gram kartofler række længere. 

Vask, pil og kog kartoflerne og lad dem afkøle. Sukkeret varmes langsomt op og smeltes på panden – lad være med at røre i sukkeret under denne proces. Pas på at det ikke begynder at brænde.
De afkølede og tørre kartofler samt smør kommes på panden. Ryst panden så karamellen fordeler sig på kartoflerne. Tilsæt en lille smule vand – det opløser karamelklumper og fordeler karamellen på kartoflerne. De steges i ca. 5 min. og serveres med det samme.

Du kan også lave brunede kartofler med honning

Tip: Forbered kartoflerne i god tid - og giv dem en tur på panden, når de skal bruges

De brunede kartofler kan forberedes i god tid. Brun kartoflerne i ca. 4 min. Tag panden af varmen og tilsæt 1 dl koldt vand. Stil panden med kartoflerne tildækket i køleskabet. Varm, ved serveringen, kartoflerne op ved kraftig varme og vend forsigtigt i dem til vandet er fordampet og kartoflerne er varme og blanke. Kog og pil evt. kartoflerne dagen før.

Se, hvad vi ellers skriver om: #vejledning, #tv, #kartofler og #opskrifter