Redaktionen anbefaler






Du kan risikerer at transportere væggelus med hjem i kufferten, når du er i udlandet
Væggelus er en tæge på typisk 5 mm i længden, der er helt flad. Farven på den reguleres alt efter, om den er sulten eller ej. De kommer ud om natten og tiltrækkes af menneskers kropsvarme. Uden forstyrrelser kan væggelusen indtage en blodmængde, der svarer til det dobbelte af dens egen vægt, med sin snabel. Mens nogle mennesker ikke generes af bid, svulmer andre op. Biddene minder om loppebid − typisk på utildækkede hudpartier.
Den væggelus, som mennesket døjer med, er udbredt over det meste af verden, men var indtil sidst i 1960'erne sjælden i Danmark. I de senere år er væggelus blevet hyppigere, hvilket især skyldes den stigende rejseaktivitet til steder, hvor væggelus er almindelige, med risiko for at få dem med hjem i kufferten.
Store og tætbyggede metropoler som Moskva, New York og London døjer med problemet, der kan lukke luksushoteller og restauranter fra den ene dag til den anden.
Typisk findes væggelus i soveværelset og gemmer sig i sprækker og kroge om dagen. Det mest almindelige skjulested for væggelus er i madrassen, i sprækkerne i sengerammen, bag ved møbler omkring sengen, eller hvor væggen møder gulvet. Deres ekskrementer ligner små sorte pletter på madrassen.
Invasion af væggelus bunder ofte i rejseaktivitet. Når du er i udlandet, så tjek hotelværelset for tegn på væggelus, selvom det kan være svært at få øje på dem. I løbet af dagen skjuler de sig i sprækker i tapet, panel og gulv. Hvis du har mistanke, så undgå at pakke ud, men lad i stedet alt tøj blive i kufferten. Stil den så langt væk fra sengen som muligt.
Vores kroppe reagerer forskelligt på angreb, så det er svært entydigt at definere væggelus på bid. Det er vigtigere at se på det generelle mønster, tidspunktet for biddene og andre faktorer for at fastslå, om de kommer fra væggelus. Det er ikke sandsynligt, at man vågner, når man bliver bidt af en væggelus. De kan forekomme hvor som helst på kroppen, men er ofte tæt på blodårer nær huden.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10