Sådan kommer du godt i gang med en selvforsynende køkkenhave

Har du mod på at omlægge noget af græsplænen til nyttehave, så kan du dyrke grøntsager og blive mere selvforsynende. Samvirke har spurgt havebogsforfatter og foredragsholder Signe Schrøder om, hvad man skal være opmærksom på som nybegynder i urtehaven
Signe i Bjerregaardens urtehave

»At følge noget vokse og samtidig have en god undskyldning for at komme ud under åben himmel er det fantastiske ved at passe en køkkenhave. Selvforsyning er for mig en måde at tage kontrol over det, jeg putter i munden. Det, jeg serverer for mine børn og familie, er helt giftfrit, og jeg ved, hvor det kommer fra.«

Signe Schrøder passer Bjerregaardens 450 kvadratmeter store køkkenhave, der stort set holder familien forsynet med grøntsager. Hun har blandt andet skrevet havebogen Dyrk, hvor hun deler ud af sine 20 års erfaring med fingrene i køkkenhavens muld. Vil du godt fra land med køkkenhaven, får du her den 41-årige haveeksperts bedste råd til nybegyndere.

Del køkkenhaven op i flere mindre bede

Når du går i gang med køkkenhaven, kan det være en fordel at dele den op i mindre områder. Det giver dig muligheden for at lave et såkaldt sædskifte, hvor du roterer planterne mellem de forskellige bede hvert år. Når den samme grøntsag vokser et nyt sted hver sæson, mindskes risikoen for udbrud af sygdomme og skadedyr i jorden.

Start f.eks. med at lave fire bede i en størrelse, du kan overskue. Når det er klaret, kan du plante de grøntsager, du særligt godt kan lide.

 

Ifølge Signe Schrøder kan en god begynderhave se således ud:

  • 1. bed: Kartofler
  • 2. bed: Rødbeder, havrerod, skorzonerrod, gulerødder, løg og porre
  • 3. bed: Ærter, bønner, hestebønner og klatrende squash – det kræver som regel et ærtestativ op til 3 meters højde
  • 4. bed: Frilandstomater, frilandsagurker, spinat, blandet kål og majs

Anlæg eventuelt et 5. bed med krydderurter

Har du plads, så lav også et 5. bed. Her kan du have krydderurter, som i mange tilfælde er flerårige planter. Det gælder timian, salvie, mynte, purløg og rosmarin. Krydderurtebedet behøver ikke at indgå i sædskiftet.

Overblik over urtehaven

»Omkring 80 procent af det vi har på tallerkenen kommer fra vores egen produktion. Sådan er det 10 måneder om året,« fortæller Signe Schrøder.

Start en gravefri køkkenhave på græsplænen

»Mange er faktisk ikke klar over det, men det er helt unødvendigt at grave græsplænen op, når man anlægger en ny køkkenhave på sin grund. Starter du direkte på græsplænen, bibeholder du mikroorganismernes miljø i jorden og giver et godt udgangspunkt for planterne,« siger Signe Schrøder.

Vil du prøve at skabe en køkkenhave på græsplænen, skal du starte med at lægge et lag af aviser eller pap ud på det område, hvor køkkenhaven skal placeres. Det fungerer som et lystæt lag, der skal kvæle græsset. Oven på aviserne kommer du et lag af organisk materiale som f.eks. græsafklip, blade eller hø og til sidst et 5-centimeters kompostlag, hvori du kan så frø eller sætte stiklinger ud.

Ærter på række

Hø og afskårne grøntsagstoppe fordeles jævnligt langs grøntsagsrækkerne for at give næring og minimere fordampning fra jordens overflade.

Drop jord med spagnum og brug muldvarpeskud til forspiring

Jorden fra et muldvarpeskud er et fremragende alternativ til pottemuld på pose og kan bruges til forspiring af grøntsager og urter. Selvom jorden stammer fra haven, er den stort set altid fri for ukrudt, da muldvarpens gange typisk når længere ned i jorden end ukrudtsfrø.

»Har man besøg af muldvarpen, er der ingen grund til at købe jord på pose. Det er både dyrt, og så indeholder ofte det spagnum, som udvindes fra tørvemoser, hvilket ødelægger områdets oprindelige økosystem,« siger Signe Schrøder.

Bruger du muldvarpens jord til forspiring, er det praktisk at vande fra neden og ikke direkte på jorden, da strukturen i jorden da vil pakke sig sammen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Placer køkkenhaven tæt på huset

Mange haveejere har en tendens til at ville gemme urtehaven væk fra øjets rækkevidde. Måske fordi den ikke er så køn at se på, eller fordi det er en vane. Men det burde være lige omvendt, forklarer Signe Schrøder.

»Det er langt nemmere at passe en køkkenhave, når den er tættere på de omgivelser, hvor vi bevæger os i det daglige. Hvis man kan se bedet fra vinduet, bliver man dagligt mindet om det og er mere tilbøjelig til at passe det.«

Kartoffelhøst

Kartofler er en af de grøntsager, der giver det allerstørste udbytte i køkkenhaven. Har du 13-15 planter fordelt på en 5 meter lang række, kan du forvente at høste op mod 12 kg kartofler. (kilde: havenyt.dk)

Lok bestøvere til haven for mere udbytte og færre skadedyr

Overalt, hvor du kan komme til det, bør du have blomster. Sæt dem i huller, hjørner og rækker. Mange forskellige blomster tiltrækker mange forskellige nyttedyr i køkkenhaven, og de hjælper dig med at holde skadedyr i skak. Signe planter altid blomster ind imellem kålen, da blomsterne tiltrækker Signes yndlingsdyr, hvepsen.

»Hvepsene er urtehavens skadedyrsbekæmpere. De tiltrækkes af blomsternes nektar, og på vejen rydder de kålbedet for kållarver og fodrer hvepseboets larver med dem,« fortæller Signe Schrøder.

Blomster i løkkenhaven

Signe Schrøder planter altid blomster imellem kålplanterne for at tiltrække hvepse, der spiser kållarverne. 

Brug regnvand og vand rigtigt

Opsamlet regnvand fra taget fungerer fremragende som vanding i køkkenhaven. Det er gratis og indeholder mindre kalk, hvilket er en fordel for planter. Sørg for at vande i rigelige mængder, ellers risikerer du kun at vande den øverste del af jorden.

»I perioder med tørke kan man sagtens vande 15-30 minutter i hvert bed. Det kan lyde som meget vand, men på den måde behøver man ikke gøre det så tit. Vand gerne hen på aftenen eller under et mindre regnvejr, så er fordampningen minimal,« siger Signe Schrøder.

Sørg altid for at have et lag af organisk materiale liggende omkring grøntsagsrækkerne – enten græs eller afskårne grøntsagstoppe. Det holder på fugten i jorden og fungerer samtidig som gødning.

En køkkenhave skal være et overskueligt projekt

Ifølge Signe Schrøder er et godt råd til nybegyndere i haven at starte småt og med et overskueligt projekt. Selv startede hun som helt ung i sine bedsteforældres have med at dyrke frilandsagurker og senere med en mindre nyttehave i en kolonihave.

»Jeg synes, man skal starte småt og så langsomt lade havetrangen gribe en. Bliv ikke alt for frustreret, når noget fejler. Sidste år slog min gulerodshøst helt fejl, fordi den blev angrebet af snegle. Det betyder nu ikke så meget, så længe det meste går godt,« siger hun.

Grønt fra haven

Ritt Bjerregaards æbleplantage

Bjerregaarden beliggende på Midtsjælland er ikke et hvilket som helst sted. Før Signe og hendes mand Mads overtog stedet, var den ejet af tidligere minister og overborgmester Ritt Bjerregaard, der i begyndelsen af 80’erne anlagde Danmarks første økologiske æbleplantage med 1500 træer på grunden. De nye ejere driver fortsat stedet økologisk, nu med fokus på at producere dansk cider fra de 60-80 forskellige spise- og cideræblesorter, som plantagen rummer. Ritt har selv været forbi flere gange for at følge driften og byde ind med viden.

Du kan følge Signe Schrøder og få gode råd til køkkenhaven på instragramprofilen @Signes_have