Sådan går du nemt 10.000 skridt om dagen
10.000 skridt
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som minimum går 10.000 skridt om dagen, og at børn skal have 12.000 skridt. De 10.000 skridt er den basale daglige motion, danskerne anbefales. Det svarer til 100 minutters rolig gang eller 75 minutters hurtig gang. Derudover bør man også dyrke rigtig motion, som får pulsen op.
Tryk stop før
Ofte skynder vi os hjem, for at vi kan komme i gang med at slappe af, eller så vi kan nå ud og træne. Men hvorfor skynde sig hjem, når den gode, sunde motion suser forbi vinduerne. Stå af bussen eller toget et stop før, og nyd at sætte ekstra skridt ind på motionskontoen. Eller tag en anden busrute, der ikke stoppe helt så tæt på, hvor du bor.
Hør musik til
Mange spiller musik fra deres computer eller telefon, hvor tusindvis af sange står i kø for at blive afspillet, uden at du gør det mindste. Det gode ved gamle LP'er er, at du skal rejse dig for at vende dem. Og når du så alligevel står op, kunne du jo danse til den næste sang eller bare vugge et par skridt fra side til side lige ind på skridtkontoen.
Lidt har også ret
Bente Klarlund Pedersen, der er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, skriver i Politiken, at ved 1 minuts rask gang, tager man cirka 110 skridt. Hvis du er i tvivl, om det batter at tage alle disse små skridt, kan du prøve at tage en skridttæller på - en dag, hvor du ikke gør noget særligt for at få ekstra skridt, og så den følgende dag gøre alle krumspringene fra de foregående billeder og se, hvor meget det batter.










