Regnorm er havens nyttedyr
Masser af regnorme i haven er godt. Regnorme er nemlig havens nyttedyr, da de spiser gamle blade og kviste – og dermed har regnormen en vigtig rolle i det, man kalder næringsstofkredsløbet.
Gangene i jorden, som regnormen laver, sikrer samtidig ilt til jorden, og gangene betyder også, at vand nemmere fordeler sig i jorden. På den måde har regnormens gange både en drænende effekt og er med til, at vand og næringsstoffer spredes.
Hvor findes regnormen, og hvilke regnorme er der flest af?
Regnorme findes stort set kun i muldjord. Regnorme elsker den lidt løse jord, der er rig på organisk materiale. I tør og sandet jord er der få regnorme, og i lerjord er der ingen. Regnorme kan ikke trænge gennem lerjorden.
Når det har regnet, er ormene tættere på overfladen end på tørre dage – og graver man lidt i jorden, kan man finde mere end 100 regnorme på bare en kvadratmeter. Regnorme er i øvrigt ikke særligt glade for lys, og derfor er de typisk kun ved jordoverfladen om natten.
I Danmark findes der omkring 20 forskellige regnormearter. Hjemme i haven vil du oftest træffe:
- Stor regnorm: Den er rød og violet, kan blive op til 30 centimeter.
- Lang orm: Den lange regnorm er lidt mindre og lidt mere brunlig end den store regnorm.
Sådan giver du regnormen noget at spise
Regnorme trækker blade og andet organisk materiale ned i deres gange og spiser det der. Går du ud om morgenen, vil du af og til kunne se blade stikke halvt op af jorden – det er måske en regnorm, der har forsøgt at trække et blad ned, så der var mad.
Lad blade og kviste ligge på jorden, så er du med til at give regnormene noget at spise.
Om efteråret begynder regnormene at trække sig længere ned i jorden, da de ikke er så glade for de kolde nætter. Vil du være sød, så fjern så lidt organisk materiale som muligt og lad plantedele, inklusive nedfaldne blade og frugter, ligge og mørne vinteren over. Dette ser måske ikke så kønt ud, men når man indarbejder alt dette i jorden om foråret, vil det komme de mindre arter til gode.
