allergi

Så er det nu, du kan gøre noget seriøst ved din pollenallergi

Hvis birkeraklerne igen i år river i øjnene, eller næsen løber bare ved tanken om en græsplæne, er det måske en god idé at gøre noget radikalt ved allergien. Samvirke har talt med rådgivningschef Betina Hjorth fra Astma-Allergi Danmark om, hvad du kan gøre.

Allergi er en pine, men der er noget, du kan gøre

Man kan forsøge at undgå birketræer og græsplæner. Man kan dryppe øjne, spise allergipiller og bruge næsespray. Og så kan man gøre noget grundlæggende ved problemerne.

Faktaboks om allergi

Man kan blive allergivaccineret over for:

• Græs (injektion og tablet)

• Gråbynke (injektion)

• Birkepollen (injektion – tabletbehandling på vej)

• Husstøvmider (injektion – tabletbehandling på vej)

• Pelsdyr - kat, hund, hest (injektion)

• Bi- og hvepsegift (injektion)

Hvad sker der, når man får høfeber?

Kroppen reagerer med allergiske symptomer, når immunforsvaret ’af vanvare’ går i forsvarsposition over for et molekyle - som for eksempel græspollen - der slet ikke udgør en trussel mod kroppen.

Immunsystemet reagerer ved, at hvide blodlegemer begynder at udvikle allergi-antistoffer, der udløser de allergiske symptomer - altså høfeberen - som giver den løbende næse, snue og kløende, røde øjne.

Den allergiske reaktion sker på to fronter. Både en her-og-nu reaktion, hvor nogle celler i immunforsvaret på det nærmeste eksploderer, når antistofferne og de allergifremkaldende molekyler samtidig ’sætter sig’ på dem.

Og samtidig sker der en anden – både forsinket og længerevarende – reaktion, som typisk peaker 6 til 10 timer, efter at man har været udsat for de allergifremkaldende stoffer. Derfor kan allergiramte typisk være plaget af allergisymptomer om natten.

Hvad sker der, når man bliver vaccineret for sin allergi?

Som en konsekvens af allergivaccinationen vil de hvide blodlegemer gradvis udvikle tolerance og dermed færre antistoffer. Samtidig vil andre hvide blodlegemer gradvis begynde at producere en anden type antistoffer, der ’fanger’ de allergifremkaldende molekyler, så de ikke kan sætte sig på cellerne i immunforsvaret – som derfor ikke eksploderer.

»Hvis man kommer til et punkt, hvor de gængse midler ikke hjælper godt nok, kan man overveje, om man burde lade sig allergivaccinere. Mange udnytter muligheden i dag, men rigtig mange flere ville have glæde af det. De vil få en bedre livskvalitet på længere sigt, og flere studier viser, at vaccinerne sandsynligvis også kan bremse udviklingen af nye allergier eller astma – og samtidig holde høfebersymptomerne i ave,« fortæller rådgivningschef Betina Hjorth fra Astma-Allergi Danmark.

Det er nu, du kan gøre noget ved din allergi

En allergivaccine skal altid startes op, når pollensæsonen er overstået. Det er typisk i sensommeren, men da speciallæger ofte har lang ventetid, er det nu, du skal bestille tid, hvis du vil i gang i år.

»Næsten alle får en positiv effekt af vaccinen, men det varierer, hvor kraftig effekten er. Og hvem der reagerer hvordan, kan man ikke sige på forhånd. Man skal ikke forvente, at vaccinen virker 100 procent, og at man aldrig får symptomer i fremtiden, men de fleste kan forvente en lindring af deres høfeber,« siger Betina Hjorth.

Terapi af immunforsvaret

Hvor de gængse allergiprodukter som spray, piller og dråber er ren symptombehandling, går en allergivaccine anderledes til værks. Den kaldes også ’immunterapi’, fordi den grundlæggende ændrer på kroppens reaktionsmønster, når den kommer i kontakt med et allergifremkaldende stof som for eksempel birkepollen eller græspollen.

Er man allergisk over for græs, kan man som noget relativt nyt vælge en tabletbehandling. Ellers behandles man med injektioner efter et særligt skema. Du kan godt blive vaccineret mod flere forskellige allergier samtidig.

»I de første 12 uger skal man vaccineres en gang om ugen, hvor man gradvis giver en lidt højere dosis hver uge, indtil man er kommet op på en vedligeholdelsesdosis, som man herefter skal vaccineres med hver sjette uge i tre til fem år,« fortæller Betina Hjorth.

Tabletvaccinen kan lyde som den nemmeste løsning, men måske ikke for alle, advarer hun.

»Hvis man for eksempel er mor til en 16-årig dreng, ville jeg nok foretrække, at han havde en aftale med en læge hver sjette uge, for så ville jeg vide, at han kunne overholde den. Jeg ville ikke kunne styre, at han huskede at tage en pille hver dag i tre år. Og det skal man være (rimelig) standhaftig omkring, for ellers virker vaccinen ikke, og man må starte forfra,« siger hun.

Fordele ved allergivaccine

• Bedre livskvalitet. En del bliver helbredt for deres høfeber, andre får færre symptomer, men nogle få oplever ingen eller ringe effekt.

• Forskning viser, at allergivaccinering kan forhindre nye allergier og muligvis forebygge, at allergi i øjne og næse udvikler sig til astma.

• For mange vil det på længere sigt føre til et mindre behov for allergimedicin og dermed en økonomisk besparelse.

Ulemper ved allergivaccinen

• Det er upraktisk at skulle til læge og vaccineres jævnligt. Det tager tid, og man skal have fri fra skole eller arbejde. Hvis man bor i et yderområde, kan der være tale om mange timer – især i de første 12 uger, hvor vaccinationerne skal foretages af en speciallæge, som måske bor endnu længere væk. Her kan det være lettere med tabletbehandlingen, der dog indtil videre kun findes mod græsallergi.

• Det koster relativt mange penge. Både piller og vaccinationer er tilskudsberettigede, men afhængig af størrelsen af det offentlige tilskud og et eventuelt tilskud fra Sygeforsikringen Danmark kan det løbe op i flere tusinde kroner hvert år.

• Der kan være bivirkninger ved vaccinationerne. Den hyppigste er en hævelse på injektionsstedet på armen, hvor der kan opstå en lille knude. Andre oplever at få allergisymptomer i forbindelse med vaccinationen. De kan behandles med gængs allergimedicin.

Kilde: Jørgen Nedergaard Larsen, chef for videnskabelig kommunikation i ALK