I sommerheden er det vigtigt at få tilstrækkeligt med væske, og her er almindeligt postevand altid godt. Men du kan også tilsætte smag til dit vand for at øge lysten til at drikke. Her får du 7 gode bud.
Vand med citron
Den er lige til: Fra citroner får du B- og C-vitamin, samt jern, kalk og magnesium.
Husk at bruge ikke-sprøjtede citroner, samt at vaske dem, før du skærer dem ud.
Vand med ingefær
Ingefær er ikke et mirakelmiddel, men det er bevist, at ingefær har antiinflammatorisk effekt og kan modvirke kvalme.
Skræl ingefæren, før du skærer den ud og lægger den i kanden.
Vand med lime
Lime er som citroner især rig på C-vitamin, og så har lime en lidt mere aromatisk smag end citron.
Vælg usprøjtede limefrugter og vask skrællen, før du skærer frugten i skiver eller humpler.
Vand med appelsin og basilikum
Appelsin er endnu en citrusfrugt med højt indhold af både C-vitamin og kalk.
Basilikum ser flot ud sammen med appelsinerne og giver også en let parfumeret smag til vandet.
Vask den usprøjtede appelsin og husk at fjerne eventuelle kerner.
Vand med kanel og æble
Denne lidt julede kombination med kanel og æble smager super godt, og så kan kanel medvirke til at stabilisere dit blodsukker.
Brug hel kanel. Husk, at kanel indeholder giftstoffet kumarin, som er giftigt i store mængder. Vælg ægte kanel, hvis det er muligt - og drik ikke kanelvand hver dag.
Vand med jordbær, agurk og mynte
Jordbær, agurk og mynte giver en både sød og frisk kombination.
Efter lidt tid bliver jordbærskiverne ‘uldne’ at se på, men smagen fejler ikke noget.
Vand med granatæblekerner og citronmelisse
Granatæblekerner er rige på vitamin C og K, samt folat, og citronmelisse tilføjer en frisk smag.
Gnid gerne citronmelissen, før du lægger den i karaflen. Sørg for at befri granatæblekernerne for de hvide membraner, som er bitre.