Nyt forsøg på Bornholm skal mindske emballage og affald

Dispensere med havregryn, sukker, pasta og bælgfrugter står linet op på det indendørs torv foran Kvickly Rønne. Linsernes rislen gennem beholderen blander sig med småsnak fra nysgerrige kunder, der kigger med denne fredag midt i september, da den første bøtte fyldes i Bornholms nye løsmarked. Butikken på Solskins­øen er nemlig blevet udvalgt til at undersøge, hvad det betyder for mængden af emballage – og dermed affald – at kunderne selv trækker tørvarer som ris, sukker, pasta og nødder i de mængder, de har brug for.
”Vores kunder vil gerne undgå for meget emballage, og derfor undersøger vi mulighederne for at sælge varer på andre måder. I dette tilfælde er det med returemballage, som kunderne kan tage med hjemmefra og bruge igen og igen,” siger Thomas Roland, chef for ansvarlighed i Coop. 
Løsmarkedet på øen i Østersøen er et samarbejde mellem Coop og Bornholms Affaldsbehandling (BOFA) og som sagt lavet for at teste, hvordan man kan mindske mængden af emballage i supermarkedet. For selvom emballage beskytter produktet og er med til at sikre holdbarhed og kvalitet og derfor i nogen udstrækning uundværligt, er mængden af emballageaffald et problem, og det gælder især plastik.
”Det meste af verdens plastikforbrug går til engangsforbrug, og det skal vi væk fra. I stedet skal vi finde løsninger, hvor vi kan genanvende materialerne,” fortæller Thomas Roland.
Samtidig forklarer han, at EU i fremtiden vil stille krav til, at supermarkeder udbyder en vis andel af varerne i løsvægt. Og løsmarkedet i Rønne er således en måde at blive klogere på, hvad det kræver at sælge varer, hvor kunderne kan genbruge emballagen. Ifølge projektleder hos BOFA Malgorzata Hojka er markedet en test af, hvordan man kan gribe ind tidligt i emballageaffaldets cyklus for at mindske mængden af affald.
”Plastik er en fantastisk ressource, men materialet skal bruges, hvor det giver mening. I vores løsmarked forsøger vi at beholde den samme plastik i et loop for at forebygge, at der bliver produceret ny plastikemballage.”
 

Lyst til løssalg? 

Ved hylderne med færdigpakket ris, pasta og linser står et skilt med teksten: ”Lyst til løssalg? Gå ind i løsmarkedet, og køb kun det, du har brug for.” 
Butikken forsøger således at ’skubbe’ kunderne i retning af løsmarkedet, men der kan godt sættes spørgsmålstegn ved, om det kan betale sig for pengepungen – eller kun for den grønne samvittighed – at bevæge sig fra hylden med den pakkede pasta og ud til beholderen med de løse skruer. For ifølge Thomas Roland kan løsmarkedet ikke konkurrere med de pakkede varer, når det kommer til pris. Der er ganske enkelt større omkostninger ved at drive et løsmarked. 
Kreativ direktør hos Cameleon Creatives A/S, der bl.a. arbejder med emballagedesign, Helle Dollerup Wegeberg bakker op om ideen om løsmarkedet på Bornholm. Men indkøb med genbrugelig emballage kræver, at forbrugerne vænner sig til en helt ny måde at handle på. For ellers kan man nemt risikere, at kunderne glemmer deres genbrugelige emballage og så alligevel bliver nødt til at købe ny emballage.
”Om løsmarkedet får succes, kommer rigtig meget an på forbrugeren. Løssalget fungerer kun optimalt, når kunderne planlægger deres indkøb og husker at medbringe emballagen.” 
Ifølge Helle Dollerup Wegeberg er den nuværende mængde af emballage et stort problem.
”Når forbrugerne kigger ned i deres affaldsbeholdere, skammer mange sig over, hvor meget emballageaffald de smider ud,” fortæller hun.

Mindre emballage sælger dårligere 

Der er en helt særlig grund til, at emballageaffaldet fylder så meget, når det ender hjemme i de private husholdninger. På butikshylderne med chips puster poserne sig op, så de syner ekstra store. I afdelingen med morgenmadsprodukter er den ene cornflakespakke større end den anden, og ved rengøringsartiklerne har posen med opvasketabs plads til det dobbelte antal af det, som egentlig er i. Varerne kæmper en daglig kamp om kundernes opmærksomhed og om at ende i deres indkøbskurv.
Og netop posen med opvasketabs er et godt eksempel på emballagens betydning for forbrugerens lyst til at tage varen ned fra hylden. Da Coop skiftede emballage fra plastikpose til kartonæske for at spare plastik og for at kunne transportere flere tabs på mindre plads, faldt salget af tabs.
”Da vi skiftede emballage, solgte vi 30 % færre af den type opvasketabs. Emballageskiftet gjorde, at det samme antal tabs kunne være i en mindre emballage. Men kunderne tænkte, at de fik færre opvasketabs, fordi emballagen var blevet mindre,” fortæller Thomas Roland. 

Den lille pakke har ligeså stor værdi

Det efterlader producenterne i et dilemma, for når emballagen har været på skrump, fylder varen pludselig mindre end varen fra konkurrenterne. Ifølge Helle Dollerup Wegeberg skal producenterne lave emballager, der fylder mindre, men samtidig blive bedre til at kommunikere til forbrugerne, at der er lige så meget indhold i den lille pakke, men at der er blevet sparet på emballagen.
”Vi er i en fase, hvor kunderne skal forstå, at den lille emballage har lige så meget indhold som den store ved siden af. Det kan være svært, fordi kunderne typisk gerne vil have mest muligt for deres penge.” 
Helle Dollerup Wegeberg ser dog også andre initiativer, der kan have betydning for fremtidens emballage. F.eks. har Coca-Cola lavet et forsøg med at fjerne etiketten fra halvliters flasker med Sprite og i stedet støbt logoet og laserindgraveret information direkte i flasken. Den nøgne flaske skulle gøre genanvendelsen nemmere og mindske mængden af emballagemateriale, fordi etiketten blev sparet væk. 
Et andet eksempel er at bruge sidestrømme fra fødevareproduktionen til at lave nedbrydelig emballage.
”Der findes flere fødevareproduktioner, der har restmaterialer, som man kan bruge,” forklarer Helle Dollerup Wegeberg. 
På DTU Fødevareinstituttet er man f.eks. i gang med at udvikle en spiselig fødevarefilm, som skal forsvinde under tilberedning af maden. Filmen er lavet af en sidestrøm fra pulver lavet af citrus- og appelsinskaller fra juice-industrien. Ligesom plastemballage skal den spiselige fødevarefilm beskytte produktet og sikre dets holdbarhed og kvalitet, men altså være med til at reducere mængden af plastik, der bruges på emballage. 

Producenter skal turde udvikle emballagen

Om forbrugerne vænner sig til at tage den lille emballage med opvasketabs frem for den store, medbringer den genbrugelige emballage til løsmarkedet eller på sigt vil købe fødevarer med spiselig emballage, vil tiden vise. Ifølge Helle Dollerup Wegeberg er forbrugerne ikke altid klar til nyt, fordi det er trygt at købe det velkendte. Og nye typer emballage kan således være på markedet flere år eller skal måske ligefrem gentænkes, før forbrugerne er klar. Men for at supermarkedets engangsemballage skal fylde mindre i de danske skraldespande, har hun et opråb til producenterne.
”De skal turde udvikle deres emballage for at finde ud af, hvad der fungerer. Det er en stor opgave, men hvis alle producenter venter, sker der aldrig en udvikling. Desværre er mange producenter lige nu i limbo på grund af usikkerheden omkring det udvidede producentansvar for emballage.”