Mød professoren, der binder CO2 i sin egen klimahave
I videoen herover kan du opleve, hvordan Per Gundersen har forvandlet sin 600 kvadratmeter store villahave til en grøn oase med buske, overdrev og træer. Her opfattes haveaffald ikke som affald, men noget der i stedet bliver liggende til gavn for klimaet og biodiversiteten.
4 gode råd til en klimavenlig have
Per Gundersen giver her 4 guldkorn, som hjælper dig på vej mod en mere klimavenlig have:
- Udnævn et hjørne af din have til skovbund: Her kan du lægge hækafklip, kvas og andet haveaffald.
- Undgå at køre haveaffald til genbrugspladsen: det nedbrydes i din have og du bruger brændstof på køreturen
- Lav kvasbede eller kvashegn: du kan fylde dem med haveaffald og plante påskeliljer
- Plant flere træer og buske: De lagrer mere CO2 end en græsplæne