Fugle

Mød 9 udrydningstruede fugle – måske for sidste gang

Den danske Rødliste er en oversigt over cirka 13.300 dyre- og plantearter i Danmark, hvor arternes udbredelse vurderes. Og listen over truede arter er lang. Rigtig lang. Vi har samlet et overblik over de 9 fuglearter, der er kritisk truede og i tilbagegang.

Stor tornskade

Stor tornskade er en langhalet fugl med gråt hoved, sort omkring øjnene, sorte vinger og hvid underside. Man kan ofte se den sidde i toppen af en busk eller i et træ, hvor den spejder efter føde.

Om sommeren spiser den store tornskade insekter, padder, firben, mus og småfugle. Om vinteren består føden primært af mus og småfugle. Er der føde i overskud, hamstrer fuglen og gemmer byttet ved at spidde det på torne. 

Der findes langt under 50 individer, og de få, der er, lever på heder og i moseområder med lidt spredt beplantning. De er blandt andet set ved militære øvelsesområder som Karup, Holstebro og Oksbøl, hvor landskabet holdes åbent.

Hjejle

Hjejlen kan genkendes på sit sorte ansigt og sin sorte underside. På siden er fjerdragten hvid, og oversiden af fuglen er lysebrun.

Hjejlen har inden for de senere år været set i Nord- og Vestjylland, og Thy og Borris Hede var været dens foretrukne ynglesteder. Den bor ved strandenge og tørre heder uden træer og ses ofte sammen med viber.

Hjejlen er i tilbagegang, og der findes meget få tilbage i Danmark. Det er især på grund af manglende levesteder, da dens foretrukne, heden, forsvinder som følge af opdyrkning og tilgroning.

Stenvender

Stenvenderen er en robust fugl med et karakteristisk mønster i de sorte, hvide og rødbrune fjer og orange ben. Den finder sin føde ved at vende sten og muslinger, hvor den kan få fat i tanglopper og insekter.

Stenvenderens eneste faste bosted er på Læsø, og der findes kun under 50 tilbage i Danmark. De lever ved stenstrande, klitter og strandenge.

Stenvenderen bor helst i nærheden af havternekolonier, som beskytter den imod sølvmåger. En af grundene til, at arten er i tilbagegang, er, at der er færre ternekolonier.

Baltisk sildemåge

Sildemågen er en af de mindste måger i Danmark. Den har sort ryg og vinger og gule ben.

Den finder det meste af sin føde langt til havs og færdes ofte her eller ved klitter og strand. I Danmark findes der færre end 50 sildemåger. De få, der er, yngler i kolonier ved lavvandede søer, hvor der findes siv og rør, eller ved sumpede enge, hvor der er græstuer. De er primært begrænset til Hammeren og Ertholmene ved Bornholm.

Omkring 1920’erne blev bestanden af sildemåger øget, da fiskeriet udviklede sig, og der fandtes mere fiskeaffald. Senere gik bestanden tilbage på grund af andre mågearters fremgang, men også DDT-forgiftning i Afrika har betydning for den danske bestand.

Dværgmåge

Dværgmågen er verdens mindste måge og kan kendes på sin sorte hætte og gråsorte underside.

I Danmark findes færre end 50 dværgmåger, og fuglen yngler stort set ikke i landet længere. Den holder til ved strandeng, søer, vandhuller og klitter.

Arten er blandt andet i tilbagegang, fordi dens levesteder bliver færre, når søer og vandhuller drænes.

Sandterne

Sandternen har et sort næb, lange, kraftige ben og gråhvid fjerdragt.

Sandternen har tidligere ynglet i Jylland og på Læsø, men de sidste mange år er den kun set ved Vadehavet. Den udnytter hættemågekoloniernes beskyttende effekt og yngler i udkanten af deres kolonier, men risikerer også, at mågerne plyndrer dens reder.

Der findes under 50 sandterner, og de lever ved heder, klitter, græsland og strandeng og er blandt andet i tilbagegang, fordi hederne er blevet opdyrket eller groet til som følge af manglende afgræsning, mangel på føde, og fordi hættemågerne, som de har ynglet hos, ikke eksisterer i samme grad som før på grund af en øget bestand af sølvmåger.

Pungmejse

Pungmejsen er lidt mindre end den mere kendte blåmejse. Den har et gråt hoved, og det ser ud, som om fuglen har taget et sort bånd for øjnene, da en sort streg går fra næbbet og om bag øjnene. Ryggen og vingerne er brune. 

Pungmejsens rede er meget karakteristisk; reden laves af hår, planter, frøuld. Det er en lukket rede med en nedadvendt indgang gennem et rør og ligner en pære eller en snørepung. 

Der findes under 50 pungmejser i Danmark, og de lever ved rørsump, krat og moser.

Markpiber

Markpiberen er lysebrun med lys, sandfarvet underside og plettet, gulbrun overside.

Fuglen er meget sjælden, og i Danmark findes under 50 individer. I 2003 fandt man kun ynglende fugle i Skagenog på Anholt. Den lever i kystområder, hvor der er åbent og tørt klitområde, og ved heder. 

Markpiberen er i tilbagegang, fordi den bliver jaget væk fra strandene, som bliver udnyttet mere. Samtidig har det intensive landbrug og manglen på områder, der bliver afgræsset, også gjort, at bestanden er udfordret.

Kirkeugle

Kirkeuglen er den mindste ugle i Danmark. Den har et fladt hoved, brunnistrede fjer og lyse striber på maven og brystet. 

Kirkeuglen har fået sit navn, da den tidligere i høj grad ynglede i kirketårne. Den yngler også i poppel- og piletræer, ved gårde og landsbyer og lever ved ager- og græsland.

Der findes under 50 kirkeugler tilbage i Danmark, og arten er blandt andet i tilbagegang, fordi der findes mindre føde som følge af landbrug og brug af sprøjtemidler, færre steder, den kan bygge rede, da døde træer fjernes, og færre levesteder, da fuglen er afhængig af store græsarealer op til landejendomme.

Læs mere om