Galleri: Genkend 10 af Danmarks mest almindelige fugle

Solsort

Kendetegn:

Hannen er skinnende sort, og hunnen er brun.

Solsorten er den mest almindelige fugl i Danmark. Den har vænnet sig til mennesker, og den er derfor meget nem at spotte i haver og inde i byen. Den er her gerne hele året rundt, men kan finde på at trække sydpå, hvis det er en hård vinter.

Solsorte kan efterligne lyde, den hører, over lang tid. Den gang Aquas ’Barbie Girl’ var et hit, kunne man eksempelvis høre forskellige solsorte imitere sangen.



Solsorten har også flere advarselskald, afhængig af om der kommer trusler fra jorden eller luften. Dermed advarer den ikke kun sin egen art, men også andre småfugle.

Foto: John Larsen

Bogfinke

Kendetegn:

Hannen har en rødbrun underside og ansigt, en blågrå kalot på hovedet samt hvide, karakteristiske bånd på tværs af vingerne. Hunnen er mere vag i farverne og har ingen kalot.

Bogfinken er en udpræget skovfugl, hvor den i langt større grad holder til end i for eksempel byer eller haver. Man kan huske bogfinkens sang på den specielle rytme, som altid lyder:

"Det-det-det-det-kan-jeg-sige ligeså-tit det-skal-vær’."

Bogfinken kan man se her i landet hele året, men den trækker også i meget store antal. Nogle gange kan man se op til 1 mio. finker trække på en dag.

Foto: Erik Biering

Grønirisk

Kendetegn:

Hannen er olivengrøn på oversiden og hunnen er brun. Begge er gulgrønne på undersiden. De har et kraftigt og kort næb. Begge køn har gule pletter på vingerne.

Grønirisk har en sjov sangflugt. Når hannerne skal finde en mage, flyver de i trætophøjde rundt i cirkler med langsomme vingeslag, mens de synger. Man kalder det for deres sommerfugleflugt, og den er ret unik for grønirisk.

Man vil altid kunne høre en grønirisk komme flyvende, da den synger i triller, mens den flyver. Generelt for grønirisk har den hurtige tril i sin sang, der efterfølges af lange fløjt.

Foto: Sven-Erik Rasmussen

Gråspurv

Kendetegn:

Hannen har en grå stribe over panden ned om nakken samt en sort ’hagesmæk’ fra næbbet ned over brystet. Om sommeren er næbbet sort, om vinteren er det gulligt.

Hunnen har lyse øjenstriber og er gråbrun.

Gråspurven finder sammen i par for livet. På trods af at de yngler sammen i store kolonier, er det med den samme mage, indtil de dør. Gråspurven lever inde i byerne, men man ser den – modsat skovspurven, som man tit forveksler gråspurven med - ikke rigtig i og ved skoven.

Foto: Jesper Møller

Gulspurv

Kendetegn:

Hannen er gul på brystet og i hovedet. Over vingerne og ryggen er den brunlig med mørke pletter. Hunnen er mere gråbrun med en knap så brun forside.

Mange kender gulspurven på dens sang, der tæller til 7:

En-to-tre-fir’-fem-seks-syyyyyv, lyder remsen.

Man har dog fundet ud af, at gulspurvene i Danmark har op til 8 dialekter, og på Bornholm tæller gulspurven for eksempel til 8.

Man finder gulspurven i det åbne land, for eksempel ved overdrev. Den er sjældnere i byen og i skovene.

Foto: Torben Andersen

Skovspurv

Kendetegn:

Hannen og hunnen er ens i fjerdragten. Den har en ensfarvet, brun kalot på hovedet og en hvid kind med en sort plet. Kroppen ligner en gråspurvs, men er mindre.

Skovspurven bliver tit forvekslet med gråspurven, da den ligner meget på kroppen, men den adskiller sig altså på mønsteret ved hovedet.

Hunnerne er meget ombejlede, og det betyder, at hannerne faktisk kan komme til at opfostre andre hanners unger.



Skovspurven er knyttet til mennesker og kan findes i haver og parker. Den kan også findes i åbne landskaber ved eksempelvis skovbryn.

Foto: Ulrik Bruun

Munk

Kendetegn:

Hannerne har gråbrune vinger og ryg, en gråhvid underside samt en sort kalot på hovedet

Hunnerne har en rødbrun kalot.



Munken har fået navn efter sin kalot på hovedet. Fuglen bliver ofte forvekslet med sumpmejsen på grund af farven, men sumpmejsen har en ’hagesmæk’, hvor munken ingen har.



Munken lever af insekter. Det gør den dårlig til at overvintre herhjemme, og den trækker ofte langt ned sydpå. Dog findes der en mindre gruppe af munke, som overvintrer herhjemme. På grund af manglen på insekter bliver de delvist vegetarer.



Sangen kan minde om en solsorts, men er knap så vemodig og hurtigere i tempo.

Foto: John Larsen

Musvit

Kendetegn:

Hannerne og hunnerne har et sort og hvidt hoved, en lidt gulgrøn overside og en gul underside. De har ligeledes et sort ’slips’ ned ad brystet.

Musvitten befinder sig i haverne, og de er nemme at kende på deres sang, hvor de synger deres eget navn: MU-svit, MU-svit

Den kan ofte forveksles med blåmejsen, men er altså ikke blå. Blåmejsen har i øvrigt ikke musvittens kraftige ’slips’ på brystet.



Ligesom solsorten kan musvitten advare andre fugle om trusler. Men musvitten kan finde på at snyde og blæse til alarm, uden at der er en reel trussel. Dermed får den foderbrættet for sig selv.

En lettere makaber side ved musvitten er, at den kan finde på at spise andre småfugle – og andre musvitter, hvis den har trukket længe og er sulten nok.

Foto: Jan Skriver

Sanglærke

Kendetegn:

Sanglærken er spraglet brun og sandfarvet med en lys øjenbrynsstribe, der går hen over øjnene.

Sanglærken er en fugl, der knytter sig til landbruget og kan findes i åbne landskaber. Fuglen gør ikke meget væsen af sig udseendemæssigt, men kan høres langt væk på sin sang.

Hannen er kendt for at flyve højt op i luften og holde sig det samme sted som en helikopter, hvor den synger for at tiltrække en mage.  Den kan gøre det i over 30 minutter ad gangen.

Sanglærken trækker sydpå om vinteren.

Foto: Torben Andersen

Tornsanger

Kendetegn:

Hannen er brun på ryggen og med et gråt hoved samt en hvid ’hagesmæk’. For hunnens vedkommende er hovedet brunt.

Om sommeren lever tornsangeren i det åbne landskab, i buske, ved markhegn og skovbryn. Om vinteren trækker den langt sydpå, ofte syd for Sahara. Tornsangeren flyver alene om natten og navigerer efter stjernerne, når den trækker. Den lærer det ikke af andre fugle, men ved, fra den er født, hvilken retning den skal flyve i, når den skal trække.

Tornsangeren har en hæs og kort sang, og hvis man er heldig, kan man se den i sangflugt, hvor den flyver op i luften og lader sig dale ned, mens den synger.

Foto: Erik Biering