Miljøstyrelsen overvåger 200 dyr og planter, der kan blive invasive

200 forskellige planter og dyr på liste kan blive invasive 

Mårhund, kæmpebjørneklo og dræbersnegl er eksempler på arter, der uagtet deres dårlige ry har fundet sig godt til rette i Danmark. Invasive arter er uønskede i vores natur, fordi de udkonkurrerer vores hjemmehørende dyr og planter.

Sammen med en stor gruppe forskere og eksperter har man hos Miljøstyrelsen sammensat en liste med over 200 arter, som eksperterne vurderer, at der er risiko for at finde i Danmarks natur inden for en nær fremtid.

»Når vi har et overblik over, hvad vi skal holde øje med, kan vi bedre forberede os,« fortæller Peter Lyhne Højberg, fuldmægtig hos Miljøstyrelsen og uddannet inden for naturforvaltning.

Hver art på listen får en score på maksimalt 18 point. Jo højere tal, desto mere skade kan en art påføre vores natur og samfund.

»Vi skal tage invasive arter meget seriøst. Problemet er anerkendt I EU, hvor »invasive alien species«, som de invasive ikke-hjemmehørende-arter kaldes, er placeret blandt de 5 primære årsager til tab af biodiversitet i Unionen.«

Svenskerne satte signalkrebs ud

Tager man ikke hånd om problemet, viser historien, at det kan gå galt. Et godt eksempel er den invasive signalkrebs, som har spredt sig i stor stil i mange danske og svenske søer siden 1960’erne.

»Svenskernes store appetit på krebs fik dem til at sætte den nordamerikanske signalkrebs ud som et supplement til deres egen flodkrebs. De er bare vildt svære at kontrollere, fordi de bl.a. kan bevæge sig over land, og pludselig var signalkrebsen spredt til et utal af søer. Det samme gjorde sig gældende få år efter i Danmark,« siger Peter Lyhne Højberg.

Pas på, du ikke selv slæber uønskede arter ind i Danmark

For at minimere risikoen for tilgangen af uønskede arter har Miljøstyrelsen et samarbejde med Toldmyndigheden i Danmark. De har mulighed for at undersøge og tilbageholde gods eller bagage ved mistanke om forekomst af specifikke invasive arter. Men som forbrugere har vi også selv et ansvar, forklarer Peter Lyhne Højberg.

»Vi skal undgå at købe eksotiske planter og dyr, der er vurderet til at være invasive. For eksempel har man i EU vurderet, at tre arter af sumpskildpadder er invasive. Selvom en sumpskildpadde er et populært kæledyr, ved de færreste, at den kan blive over 20 år gammel. På et tidspunkt taber nogle interessen og vælger, i bedste mening, at sætte skildpadden ud i naturen, men det er synd for dyret og i værste fald skadeligt for biodiversiteten.«

6 dyr, vi ikke vil have ind i landet

Her er et mindre udvalg af dyr på Miljøstyrelsens liste over arter, der måske indfinder sig i Danmark inden for 10 år.

Gråt egern

Det grå egern er blandt de mest problematiske invasivarter og er en udfordring for den danske biodiversitet på flere måder. Først og fremmest frygter man, det vil udkonkurrere det danske røde egern i kraft af at kunne formere sig hurtigere og smitte med koppevirus. For det andet vil det grå egern være til stor skade for danske skove, hvor den flår barken af træerne og gør dem sårbare over for sygdomme. Den går også på jagt efter æg i fuglereder og truer på den måde flere fuglearter.

Asiatisk askepragtbille

Billen er hjemmehørende i Kina, Korea og Sibirien, men er blevet slæbt med til Nordamerika, hvor den i dag forvolder stor skade på skove i USA og Canada. Hver hunbille lægger omkring 80 æg i barkens sprækker. Når de klækkes, lever larverne skjult under barken, mens de æder af vækstlaget, der i sidste ende får asketræet til at gå ud. Askepragtbillen er ikke kommet til EU, men man frygter, den kan finde vej med import af brænde og flis. Et angrebet træ vil typisk gå ud inden for 3 år.

Blå svømmekrabbe

Den blå svømmekrabbe findes naturligt i havet omkring den nordamerikanske østkyst. Det er den hyppigst fangede og mest spiste krabbe i USA. Enkelte individer er observeret i danske farvande. Første gang i Øresund i 1951, hvor den blå krabbe kan være kommet hertil med ballastvandet fra et skib eller måske på et flydende objekt. Vores relativt kolde vandtemperaturer begrænser dens muligheder for udbredelse i Nordeuropa, men klimaændringernes påvirkning af havtemperaturer vil give den bedre betingelser for at etablere sig.

Næsebjørn

Den sydamerikanske næsebjørn er let at kende på sin karakteristiske mørke og lange snude. I Europa har den indtil videre etableret sig i Spanien, sandsynligvis undsluppet fangenskab. I Danmark menes næsebjørnen at være holdt som kæledyr og kan på den måde ende i naturen. Arten er uønsket, fordi den er en konkurrent til vores hjemmehørende arter af mårdyr som ilder, lækat og skovmår. Næsebjørnen er også en trussel for andre arter, da den går på jagt i fuglereder og spiser padder. Den er i familie med vaskebjørnen, der også stammer fra Amerika, og som allerede er løs i et mindre omfang i den danske natur, dog uden for alvor at have etableret sig.

Asiatisk gedehams

Den asiatiske gedehams minder i størrelse om vores egen store gedehams. Dens stik kan forårsage dødelige allergiske reaktioner hos mennesker, men er ikke kendt som værende mere aggressiv end andre gedehamse. Ud over at leve af pollen og nektar går den også på jagt efter andre insekter. Den kan blandt andet finde på at vente foran bistader og slå honningbier ihjel. Den dukkede op i Bordeaux i 2005, formentlig som blind passager på et skib, og har sidenhen etableret sig i hele Frankrig. For få år siden er gedehamsearten observeret i Hamborg i det nordlige Tyskland.

Solaborre

Solaborren er en ferskvandsfisk, der kan kendes på sine flotte spættede farvetegninger i gul, grøn, brun og blå. Den minder en smule om aborren, der er en almindelig ferskvandsfisk i danske søer og damme, men kroppen er mere kompakt. Solaborrerne kan, når de opnår tætte bestande, presse vores hjemmehørende arter på konkurrencen om føde og slæbe nye parasitter med til økosystemet.