Redaktionen anbefaler






Når der har været gang i gryder og pander, og familien skal spise, kan det være fristende at tage kampen op med dit barn om at spise maden, der bliver serveret. Men ifølge Christian Schødts gælder det om at finde tålmodigheden frem:
»Børns lyst til at prøve ny mad kan variere gennem tiden, men som udgangspunkt rykker lysten sig stille og roligt. Nogle børn skal have længere tid til at afprøve ting, inden de spiser det. Det handler om tålmodighed og gentagelser, hvis man vil rykke på børns madlyst.«
Det gavner altså ikke at presse børnene til at spise maden. I stedet kan man lade barnet smage sig frem og bedømme, og hvis ikke maden falder i god jord, skal der være mulighed for at vælge fra:
»Hvis barnet ikke kan lide maden, skal der være en mulighed for at sortere fra. Det bliver automatisk nemmere at afprøve ny mad, når der også er en udvej,« siger Christian Schødts.
Når dit barn takker nej til en madvare, første gang den bliver serveret, betyder det ikke, at madvaren er dømt ude for altid. Christian Schødts råder til, at man serverer den samme madvare flere gange og varierer måden, maden bliver tilberedt på:
»Vi synes nok alle sammen, at dampet blomkål lugter af prut, men så kan du braisere, stege eller purere det. Der er mange måder at servere den samme madvare på, og på et tidspunkt skal du nok en ramme en variant, som barnet godt kan lide,« forklarer Christian Schødts.
Den ene gang kan dit barn ikke få nok af peberfrugt, og næste gang vil samme barn ikke røre grøntsagen med en ildtang. Det kan være svært at sætte børns lyst til forskellige madvarer på formel, og måske det kan være fristende at kommentere barnets manglende lyst til en bestemt madvare. Ifølge Christian Schødts kan det dog give bagslag at italesætte, hvad barnet plejer at kunne lide og ikke lide.
»Undgå at sige: Det kunne du ikke lide sidst, men nu prøver vi lige igen. Når man italesætter, at barnet ikke plejer at kunne lide en bestemt madvare, bliver barnet hurtigt låst fast i et bestemt mønster.«
Omvendt råder Christian Schødts også til, at man ikke italesætter, at barnet plejer at kunne lide en bestemt madvare, fordi det bygger en forventning op til barnet.
At lave mad i børnehøjde kan virke som en uoverskuelig opgave, men når det kommer til børns madlyst, kan det være en god investering at have børnene med i køkkenet.
»Børn har et åbent smagsvindue i 1 til 6-årsalderen, hvor de skal eksponeres for en masse smage og teksturer. Når børn får smagt en masse ting, kan det afhjælpe kræsenhed,« forklarer Christian Schødts.
Ifølge ham er det ligegyldigt, om barnet stikker næsen forbi et øjeblik eller er med under hele madlavningen:
»Børn er vildt nysgerrige, og de suger alt til sig. Maden bliver mindre mystisk, når de får lov til at have en råvare i hænderne, dufte og smage.«
Når det er spisetid, skal alle spise sammen og have den samme mad som omdrejningspunkt. Ifølge Christian Schødts bliver det naturligt at snakke om maden, der bliver spist, når alle spiser sammen. Her kan det gavne at slå ørerne ud og lytte til børnenes opfattelse af madens lugt, udseende og smag.
»Når man lytter til barnets opfattelse af maden, kan man blive klogere på, hvad de tænker om maden, og det kan man tage med tilbage i køkkenet.«
Det kan være rart for smagsløgene at udvide repertoiret af madretter, så aftensmaden ikke altid står på de samme velkendte retter. Men når man præsenterer nye retter, råvarer eller tilberedningsmetoder for børn, kan det være en god idé at kombinere det ukendte med velkendte favoritter:
»Vil du udvide børnenes kendskab til forskellige madvarer stille og roligt, kan du skifte nogle elementer ud i de velkendte retter. Risikoen for, at barnet afviser måltidet helt, når der er velkendt mad på bordet, bliver mindre,« forklarer Christian Schødts.
Du kan f.eks. servere velkendt brød til en ny suppe eller bruge den velkendte grundsovs med nyt fyld.
Christian Schødts er madfar, tv-kok og kogebogsforfatter. På Instagramprofilen bareenbid deler han ud af tips og tricks og opskrifter, hvor du kan have børnene med ved køkkenbordet.