Derfor er der ikke pant på flasker med kakaomælk – endnu

Pant på juice og smoothies – men ikke mælk

I Danmark er vi gode til at pante. Faktisk er vi så flittige til at smide flasker og dåser i pantautomaten, at hele 93 procent finder vej retur. Det er ikke bare godt – det er verdensklasse. Vi tænker nærmest automatisk, at de tomme flasker og dåser skal samles og hen til en pantautomat. Men der er stadig visse undtagelser.

Da pantsystemet i Danmark sidst blev udvidet i 2019, kom saft, juice og smoothies med i ordningen – uanset om de var i plastik, glas eller dåse. Men emballagen fra kakaomælk og andre mælkeholdige drikkevarer var ikke en del af udvidelsen, og den kan stadig ikke pantes. Årsagen er, at pantsystemet styres af den såkaldte Pantbekendtgørelse, der er fastsat politisk. Bekendtgørelsen regulerer, hvilke drikkevarer der skal pålægges pant, og som det er nu, er alle produkter, der indeholder mælk, ikke med i ordningen.

Bekymringer om hygiejne

Hovedårsagen til, at mælkeholdige drikkevarer stadig står uden for pantordningen, er blandt andet hensynet til hygiejne i butikkerne. Når flasker eller dåser med restindhold af mælk bliver leveret tilbage, kan de hurtigt begynde at lugte og skabe uhygiejniske forhold i og omkring butikkernes pantautomater.

Andre lande er begyndt at gøre det anderledes

I Tyskland har kakaomælksflasker i plast været en del af pantsystemet siden januar 2024, og i Sverige findes der en frivillig ordning, hvor producenter af kakaomælk i dåser selv kan vælge at lade deres emballage indgå i pantsystemet.

Flasker og dåser fra kakaomælk ville sagtens kunne genanvendes, fortæller Hanne Svenningsen, der er miljø- og klimachef hos Dansk Retursystem:  

”Problemet er ikke materialet – det er snarere en bekymring for hygiejnefaktoren i butikkerne, der er udfordringen. Meget af emballagen fra kakaomælken sorteres som almindeligt plast- og metalaffald eller ender i glascontaineren, og så længe det sker, bliver materialerne genanvendt, dog på et lavere kvalitetsniveau, da emballagerne herved blandes sammen med f.eks. shampooflasker og andre produkter, og så kan de ikke længere genanvendes til nye fødevareemballager,” siger Hanne Svenningsen. Hun supplerer med at fortælle, at pantsystemet sidste år sikrede, at hele 99,7 procent af de indsamlede flasker og dåser blev genanvendt til nye drikkevareemballager. Herved spares jomfruelige råstoffer,  samtidig med at genanvendelsen er langt mindre klimabelastende end ved at fremstille emballager ud af nye materialer.

Historisk set havde vi faktisk pant på mælkeflasker

Tilbage i slutningen af 1800-tallet havde Danmark en form for pantsystem med mælkeflasker. Dengang blev mælken leveret i glasflasker, og mælkemanden tog de tomme flasker med retur, så de kunne skylles og genopfyldes. Det fungerede som en tidlig og praktisk model for genbrug.

I 1970’erne blev mælkeflaskerne afløst af papkartoner.