Legetøj kan være fyldt med parfume

Da jeg træder ind i legetøjsbutikken, er jeg netop blevet opmærksom på, at mine børns legetøj kan indeholde parfume. Parfumestofferne kan være i de bamser, de krammer om natten. I de dukker, de leger med om dagen. I sæbeboblerne, de puster i haven. Og i tuscherne, de tegner med efter aftensmaden.

I langt de fleste tilfælde er tilsætningen af parfumen unødvendig for legetøjets funktion, og stofferne er udelukkende tilsat for at give legetøjet en »god« duft. Men den »gode« duft kan medvirke til, at barnet udvikler parfumeallergi. En livslang lidelse, som det aldrig kommer af med igen. 

I butikken vender og drejer jeg derfor alt legetøjet. Men jeg finder intet legetøj med parfume. Eller rettere: Jeg finder intet legetøj, hvor det er angivet, at legetøjet indeholder parfume. Det er nemlig langtfra alle parfumestoffer, der skal deklareres, og generelt har legetøjsproducenter ikke pligt til at fortælle, hvilke stoffer deres legetøj indeholder.

Som forælder og forbruger kan det derfor være svært at gennemskue, hvad der egentlig gemmer sig i det legetøj, dit barn leger med, og om det for eksempel indeholder parfume.

 

Jeg forlader butikken og gennemsøger i stedet internettet for at finde frem til de duftende legesager. Det viser sig at være ganske let.

Både danske og udenlandske internetbutikker forhandler legetøj, der bliver markedsført ud fra dets duft. »Hun har en svag duft af vanilje, der gør hende endnu sødere,« står der i beskrivelsen af dukken. »Fald trygt i søvn med denne søde bamse i armene og den dejlige duft, der omfavner dig,« står der ved bamsen. Og blandt sæbeboblerne kan jeg vælge mellem duften af »æble, jordbær og kokosnød. Mmm!«.

Jeg udvælger nogle produkter fra forskellige danske legetøjsforhandlere, der med høj sandsynlighed indeholder parfume, kommer det hele i den digitale indkøbskurv og venter på, at legetøjet lander foran min hoveddør. 

Parfumestofferne kan give parfumeallergi

På billederne ser de bløde bamser og farverige tuscher egentlig nuttede og uskyldige ud. Men de tilsatte parfumestoffer er hverken nuttede eller uskyldige. Når parfumen kommer i kontakt med små børnehænder, er der risiko for, at barnet udvikler parfumeallergi.

Det sker ikke, fordi barnet leger med en duftende dukke eller sover med en parfumeret bamse en enkelt nat eller to. Men risikoen for at udvikle allergi stiger, hver gang barnet eksponeres for et produkt med parfume. Jo oftere huden eksponeres, jo større er risikoen altså, og det sætter især børnene i farezonen.

»Børn er ikke i sig selv mere udsatte end voksne, men hvis man allerede bliver eksponeret for parfume i en tidlig alder, øger det naturligt risikoen for at udvikle allergi senere i livet,« forklarer Rikke Bille, der er chef for Astma-Allergi Danmarks allergimærke Den Blå Krans. 

Tidligere var parfumeallergi en gammelkoneallergi

Generelt bliver vi yngre og yngre, når vi udvikler parfumeallergi. Den seneste undersøgelse på området fra 2018 viser, at hver femte dansker lider af kontaktallergi, der, ud over parfumeallergi, tæller allergi for metaller, konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer og visse medikamenter og planter.

Omkring 4 procent har parfumeallergi, og det gør allergien til den næsthyppigste kontaktallergi.

»Tallene er højere, end vi har set i mange år. Tidligere blev parfumeallergi kaldt en gammelkonesygdom, men i dag ser vi både mænd, unge og børn med allergien,« fortæller Rikke Bille.

Parfumeallergi hænger ved resten af livet

Parfumeallergi kan opstå, når huden er i kontakt med parfume, og kroppens immunforsvar overreagerer. Hvor mange eksponeringer for parfumestoffer huden kan tåle, er individuelt, ligesom parfumeallergien kan se forskellig ud fra person til person.

Ofte begynder den dog med eksem, der viser sig ved rødme, revner, skældannelse og små blærer. I nogle tilfælde kan det udvikle sig til kronisk eksem.

Andre symptomer på parfumeallergi kan være hovedpine, koncentrationsbesvær og træthed.

Fælles for dem, der har parfumeallergi, er, at de aldrig slipper af med den igen. Parfumeallergi kan nemlig ikke behandles eller kureres og følger én resten af livet.

Den eneste mulighed for at undgå allergiske reaktioner er ikke at komme i kontakt med parfumestoffer. Ifølge Rikke Bille er det dog lettere sagt end gjort:

»Ligesom med legetøjet er det ikke altid til at se, om et produkt indeholder parfume, og derfor kan det være rigtig svært at undgå stofferne i hverdagen.«  

Der mangler viden om parfumestoffer

Postbuddet har nu været forbi med det legetøj, jeg tidligere klikkede hjem. Jeg åbner pakker og poser og er ikke et sekund i tvivl om, at legetøjet er tilsat parfume, da kraftige dufte af syntetisk jordbær og vanilje rammer mine næsebor i en sådan grad, at det næsten er kvalmende. Men ikke et eneste sted på hverken emballage eller mærkater står der konkret, at legesagerne indeholder parfumestoffer.  

At legetøjet mangler indholdsdeklarationer, betyder dog ikke, at det må indeholde alverdens parfumestoffer.

Legetøj, der produceres og sælges i EU, skal nemlig være i overensstemmelse med legetøjsbekendtgørelsen, der blandt andet forbyder 58 specifikke parfumestoffer, hvis de overskrider en vis grænseværdi, mens 71 andre parfumestoffer skal angives på produktet, etiketten, emballagen eller i en folder, hvis de er tilsat.

Udfordringen er, at der findes i omegnen af 3000 forskellige parfumestoffer, og at der mangler viden om mange af dem. Det er blandt andet uklart, hvor mange af stofferne der er allergifremkaldende, og det vides heller ikke med sikkerhed, hvor høj en koncentration af de allergifremkaldende stoffer der skal til for at udvikle allergi. 

»Listen over forbudte duftstoffer bliver udvidet i takt med, at vi får mere viden om de forskellige stoffer. Men det kræver noget viden om et stof, før det kan forbydes,« fortæller Grete Lottrup Lotus, der er funktionsleder hos Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsens særlige enhed Kemikalieinspektionen fører løbende tilsyn med legetøjet, ligesom flere legetøjsforhandlere selv tester deres legetøj, men oftest kontrollerer de kun for de forbudte og deklarationspligtige stoffer. I Miljøstyrelsens seneste kortlægning af parfume i legetøj fra 2016 blev der fundet en række andre potentielt allergi­fremkaldende parfumestoffer i legetøjet end de daværende ulovlige og deklarationspligtige, og selvom flere af disse siden er blevet deklarationspligtige, understreger styrelsen, at det er et område, der fortsat bør være øget fokus på. 

Skal parfume i legetøj være forbudt?

Betina Schiønning, der er sekretariatschef hos brancheforeningen LEG, mener, at det er lidt forfejlet at sigte så hårdt efter netop legetøj, fordi det er et område, der i forvejen er stærkt reguleret sikkerhedsmæssigt.

»Hver gang man propper ekstra regler ned over legetøjet, bliver det dyrere at producere for de virksomheder, som overholder reglerne, og dermed også dyrere at købe. Og så begynder folk i stedet at købe det billige legetøj fra f.eks. Kina, som måske ikke lever op til danske og europæiske sikkerhedsstandarder. Hvis vores medlemmer vælger at komme parfume i deres legetøj, forventer vi selvfølgelig, at det bliver gjort både lovligt og sikkert. Jeg er ret sikker på, at med det store fokus, der er på legetøjssikkerhed og regulering af dette, ville myndighederne forbyde det helt, hvis der var en væsentlig risiko ved at komme parfume i legetøj,« siger hun. 

Hos Astma-Allergi Danmark mener de netop, at et generelt forbud mod parfumestoffer er vejen frem, og at lovgivningen ikke er stram nok, som den ser ud i dag: 

»Nogle vil sige, at parfumen i legetøjet gør noget for sanseindtrykket, men reelt har parfumestoffer ingen betydning for legetøjets funktion. Det giver børnene en helt unødvendig ekstra eksponering for nogle stoffer, der er potente i forhold til at udvikle allergi,« siger Rikke Bille, og fortsætter:

»Nogle af de parfumestoffer, vi hyppigst ser allergi overfor, og som der derfor også er lovgivet om, er ikke nødvendigvis de stoffer, der er mest potente i forhold til at give allergi.«

Også hos Forbrugerrådet Tænk så de allerhelst et forbud mod alle parfumestoffer i legetøj:

»Vi udsættes for parfume gennem rigtig mange produkter. Der er ingen grund til at putte det i legetøj,« siger Stine Müller, der er projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Der er ikke indholdsdeklarationer på legetøj

Selvom det viste sig at være nemt for mig at støve en del duftende legetøj op, også hos danske legetøjsforhandlere, er det uklart, hvor meget legetøj med parfume der reelt forhandles i Danmark. Ifølge Miljøstyrelsen skyldes det blandt andet den generelle udfordring med at skaffe tilstrækkeligt med informationer om indholdsstofferne i legetøj, når stofferne ikke skal deklareres.

Indholdsdeklarationer ville ellers gøre det lettere for forbrugerne at købe legetøj på et oplyst grundlag, mener Stine Müller fra Forbrugerrådet: 

»Hvis der ikke bliver indført et generelt forbud mod parfumestoffer, burde der som minimum være indholdsdeklarationer på legetøj, så det i købssituationen er muligt at se, om legetøjet indeholder parfume eller andre kemiske stoffer.«

Betina Schiønning fra brancheforeningen LEG vurderer dog ikke, at indholdsdeklarationer på alle typer legetøj vil være et rimeligt krav at pålægge legetøjsproducenter. 

»I det legetøj, hvor stofferne ikke migrerer ud, giver det simpelthen ikke mening. Hvorfor skulle en hård plastikklods for eksempel have en fuld indholdsdeklaration? Det ville være det samme som at bede nogle om at give en opskrift på deres produkter, og hvis man beder om dette, skal der være en sundhedsmæssig grund til det,« siger hun.

Når der er tale om kemisk legetøj som eksempelvis sæbebobler og modellervoks, hvor stofferne i en mere flydende form er i kontakt med huden, medgiver Betina Schiønning, at en deklaration over indholdet kunne være relevant.

Men sådan som indholdsdeklarationer er skrevet i dag, er hun slet ikke sikker på, at det ville gøre legetøjsshoppingen nemmere for forbrugerne.

»Som indholdsdeklarationer er på eksempelvis kosmetiske produkter i dag, tror jeg, de færreste forbrugere kan læse og forstå dem. Skulle man lave indholdsdeklarationer på legetøj, skulle det gøres, så forbrugerne kan forstå dem,« siger hun.

Brug næsen og styr uden om duften

I Miljøstyrelsens seneste undersøgelse af parfume i legetøj fandt de, at der inden for alle kategorier findes alternativer til legetøjet med parfume. Du kan altså få både bamser, dukker, tuscher og sæbebobler, som ikke er potentielt allergifremkaldende for dit barn. Men det kræver, at du bruger først og fremmest næsen:  

»Det nemmeste er at dufte til legetøjet, og så gå efter det, der ikke dufter,« siger Grete Lottrup Lotus fra Miljøstyrelsen.

I praksis kan det dog være svært, hvis du køber online eller shopper i en fysisk butik, hvor legesagerne ofte er pakket godt ind i emballage. I stedet kan du forsøge at styre uden om produkter, der bliver markedsført gennem duft. Det kan være med ord som »aroma«, »scent« eller »fruity«.

»Den slags ord indikerer, at der er tilsat parfume. Hvis et stykke legetøj har en duft, vil det altid skyldes parfumestoffer,« siger Stine Müller.

Har du uforvarende købt legetøj, der indeholder parfume, er det en god idé at pakke legetøjet ud og lade det dampe af, inden dit barn skal lege med det. Er legetøjet tilsat et flygtigt parfumestof, vil noget af parfumen være ophobet inden i emballagen, forklarer Grete Lottrup Lotus.

»Men«, fortsætter hun, »i mange tilfælde er legetøjet dog designet til at bevare duften og frigive parfumestofferne over længere tid, og i så fald vil børn, der bruger legetøjet, alligevel blive udsat for stofferne.«

Køb Svanemærket eller CE-mærket legetøj

Generelt opfordrer Stine Müller fra Forbrugerrådet til, at man anskaffer legetøj, der er svanemærket.

»Legetøj med Svanemærket er endnu ikke så udbredt, men køber du det, kan du være sikker på at undgå parfume og en lang række andre skadelige stoffer. Kravene for Svanemærket går nemlig langt ud over lovgivningen,« forklarer hun. 

Også CE-mærket kan være smart at kigge efter, hvis du går op i, at legetøjet generelt skal være sikkert for dit barn. Legetøj med et CE-mærke er ikke nødvendigvis fri for parfume, men til gengæld opfylder det EU’s krav om sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse.

Og så kan det være klogt at lade det gamle legetøj blive på loftet hjemme hos bedsteforældrene og være varsom med at købe brugt legetøj af ældre dato. Reglerne for legetøj bliver løbende strammet, og der er risiko for, at det gamle legetøj kan indeholde flere forskellige uønskede stoffer, herunder parfume. 

Tilbage står jeg med mine jordbærduftende bamser, aromatiske viskelædere og »fruity« sæbebobler. Lige så lidt, som jeg er i tvivl om, at legesagerne indeholder parfume, lige så lidt er jeg i tvivl om, at de skal sendes retur – og gerne inden de når at komme alt for langt ind under huden på mine børn.