Lav din egne popcorn med smag - 6 forskellige slags popcorn
De klassiske popcorn med salt kender vi ud og ind. Så hvad med at kaste dig ud i popcorn med smag af chokolade, peanutbutter eller kaffe og vanilje? Her følger et galleri med 6 nemme opskrifter på popcorn med forskellige, lækre smage.
Til hver smagsvariant skal du bruge 50 gram friskpoppede popcorn uden salt. Portionen er til 1 person, der kan spise en hel skål selv til filmen i sofaen. Eller til 4, hvis det kun er til snak som nippes til foreksempel en drink.
Choko kanel
Du skal bruge:
50 g poppede popcorn
30 g mørk chokolade
1 tsk. kanel
Fremgangsmåde:
Pop popcornene efter anvisning på pakken.
Smelt chokoladen i en gryde ved meget lav varme. Tag gryden af komfuret, og rør kanel i chokoladen.
Vend popcorn i gryden, og spred dem ud på bagepapir.
Lad chokoladen stivne eller nyd direkte. Hvis lidt chokolade på fingrene ikke generer.
Hvidløg og chili
Du skal bruge:
50 g poppede popcorn
1 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
2 tsk. chiliflager tørrede
Salt
Fremgangsmåde:
Kom olie i en gryde sammen med et pillet fed hvidløg.
Svits rundt ved lav varme i et minut.
Tag hvidløget op, og vend chilien i gryden.
Vend popcorn i gryden, og smag til med salt.
Kaffe og vanilje
Du skal bruge: 50 g poppede popcorn
2 tsk. instant coffe
2 tsk. kogende vand
2 tsk. vaniljesukker
Fremgangsmåde:
Kom kaffe i en lille kop, og rør ud med vandet.
Rør vaniljesukker ud i den varme kaffe, og vend blandingen med popcorn i gryden.
Søde peanutbutter med kokos
Du skal bruge:
50 g poppede popcorn
2 spsk. agavesirup
1 spsk jordnøddesmør
En knivspids salt
4 spsk. kokosmel
Fremgangsmåde:
Pop popcornene efter anvisning på pakken.
Kom sirup og jordnøddesmør i en gryde, imens du rører. Smag til med salt.
Vend popcorn heri.
Vend ud på bagepapir og spred ud over papiret. Drys kokosmel henover, og vend rundt.
Lad stivne eller nyd direkte.
Smør og citron og birkes
Du skal bruge:
50 g poppede popcorn
20 g smør
1 økologisk citron
1 spsk. blå birkes
Salt
Fremgangsmåde:
Pop popcornene efter anvisning på pakken.
Smelt smørret i en lille gryde. Riv den gule skal fint ned i smørret, og vend rundt.
Vend birkes og til sidst popcorn heri.
Smag til med salt.
Urter
Du skal bruge:
50 g poppede popcorn
2 tsk. Herbes de Provence
Salt
Fremgangsmåde:
Pop popcornene efter anvisning på pakken.
Vend de nypoppede popcorn med krydderiet Herbes de Provence, og smag til med salt.