Redaktionen anbefaler
»Vi har oprustet og købt vand og dåsemad. Vi havde i forvejen en nødradio, varmetæpper og lidt mad. Krisen og krigen kom pludselig tættere på at blive en realitet.« Sådan lyder det fra Malaika fra København. Hun er én blandt flere hundrede, der skrev ind, da vi spurgte til jeres nødlagre i Samvirkes Nyhedsbrev.
Det seneste år har flere opbygget et nødlager med vand, dåsemad og andre fornødenheder, og mange har allerede et basislager. Men de seneste droneaktiviteter i det danske luftrum har fået flere til at fylde mere på nødlageret. Læs med og hør et udpluk af jeres besvarelser.
Birgit Kiilerich fra Nykøbing Falster har også købt ind til viktualierummet, og på indkøbslisten var dunke til postevand og bælgfrugter til fryseren:
»Ja, jeg har nu sørget for at have nogle poser forbehandlede bønner og kikærter i fryseren og et par tomme 5 liters eddikedunke med postevand. En trussel, der virkede fjern, fordi droneaktiviteten foregik et andet sted, er kommet tættere på og føles mere realistisk.«
Hun er ikke alene om at overveje sit nødlager i kølvandet på dronehændelserne. Henriette S. Müller fra Viby har haft et nødlager med bl.a. vand, dåsemad, tørvarer, batterier, tæpper, en lommelygte og nødradio de seneste to år. Men dronerne har fået hende til at opruste:
»Jeg har købt ekstra ind i lyset af dronetilsynekomster. Selve indholdet af indkøb har ikke ændret sig – jeg har blot doblet op, og så overvejer jeg kraftigt at købe en lille nødgenerator.«
For Henriette S. Müller er hendes indkøb til nødlager ikke kun for hendes egen skyld, men et spørgsmål om at tage ansvar. Når hun selv har mulighed for at opbygge et nødlager med de vigtigste fornødenheder, er der flere ressourcer til at hjælpe andre:
»Det er vigtigt, at vi, der stadig kan sørge for os selv, frigør ressourcer til de mennesker i samfundet, der ikke selv kan. Så kan myndighederne koncentrere deres kræfter om de sårbare i samfundet. Teamwork og omtanke er vigtigt.«
Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler, at man forbereder et nødlager til at kunne klare sig selv og sin husstand i tre døgn, så myndighederne kan tage sig af dem, der har størst behov for hjælp under en krise.
Kilde: Styrelsen for Samfundssikkerhed
For Mette Durholm fra Taastrup er det ikke kun vigtigt at tage vare på sig selv. Dronerne har gjort, at hun nu også prepper for sin 92-årige mor:
»Jeg har stille og roligt preppet, men dronerne gør truslerne mere nærværende. Jeg prepper nu for to, for jeg vil hente min mor, hvis det bliver aktuelt.«
Mette Durholm har bl.a. købt en nødradio, powerbanks med solceller og lygte med håndsving. Desuden er hun klar med stormkøkken, dåsemad og store vanddunke. Skulle hun løbe tør for vand, er der også råd at hente:
»Jeg har et vandrensesugerør og vandrensningstabletter, så jeg kan bruge vand fra en å i nærheden.«
Dronerne har fået Preben Panduro fra Vejle til at købe flere frysevarer og kompressor. Det selvom han er blevet advaret om russerne siden fødslen:
»Lige siden jeg blev født i 1952, har jeg hørt, at russerne kommer. Nu synes de tættere på.«
I april 2025 svarede 39 procent af danskerne, at de har et nødlager, som de bevidst har lavet for at kunne klare en krise. I marts 2024 svarede 18 procent et samme. På et år har dobbelt så mange danskere altså fået et nødlager.
Kilde: Coop Analyse
For Karen Nielsen har hendes adresse haft betydning for, at hun sørger for at have varer på lager:
»Jeg har lige købt honning, tørgær, skinke på dåse og en dåse leverpostej. Jeg bor på Amager tæt på lufthavnen.«
Det samme gælder for Beth Stavngaard, når hun besøger sit fritidshus på Bornholm:
»Har altid haft et godt nødlager, men er blevet mere opmærksom. Jeg har fritidshus på Bornholm og er mere nervøs for russerne, når jeg er her.«
Selvom sommeren er slut, og campingvognen er kørt i hi over vinteren, kan der blive brug for campingudstyret.
»Da jeg kørte min campingvogn i vinterhi, lod jeg den lille gasgrill og gasflaskerne blive hjemme. Jeg har desuden lige købt et gasblus til campinggasflaskerne. Jeg synes, det strammer til, og det bliver nok værre,« skriver John Larsen fra Aalborg.
Selvom dronerne har fået mange til at gå på indkøb efter konserves, lommelygter og nødradio, nøjes andre med overvejelserne i håbet om, at et nødlager ikke bliver nødvendigt:
»Jeg har endnu ikke oprustet mere, men overvejer det rigtig meget. Og jeg skal også have købt noget mere, men pengene skal også være til det, og vi skal jo heller ikke gå amok. Håber sgu, at tosserne styrer sig,« skriver Liselotte Ipsen fra Gislinge.
Da Samvirke spurgte til, om dronehændelserne har fået jer til at preppe, lød svaret fra flere, at nødlageret har været på plads længe før både droner og myndighedernes anbefalinger sidste år. En af dem er Lone Mathilde Marie Jørgensen fra Hadsund:
»Jeg har altid haft et ‘lager’, men det er ikke på grund af droner og kriser. Det er praktisk sund fornuft.«
Det samme siger Bente Bruun fra Ishøj:
»Jeg har altid haft lager, et skab med mad, et skab til drikkevarer, et skab med papirvarer og et skab med toiletting og medicin.«
Mens nogle har fyldt viktualierum, skuffer og skur med langtidsholdbar mad, vanddunke og tæpper, er et nødlager ikke nødvendigt i andres øjne. Det skriver bl.a. Naja Joes Petersen, når Samvirke spørger til, om dronerne har fået jer til at preppe:
»Nej, overhovedet ikke. Det er fuldstændigt latterligt, at folk prepper i det hele taget.«
Det samme skriver Kennet fra Frederikssund:
»Nej, det er hysteri.«