Prepper du? Så er du ikke den eneste

Troels Elverskov er forberedt på enhver krise

Når man træder indenfor i Troels Elverskovs murstensgule familieparcel i Hillerød, ser man det næppe ved første øjekast. På hjemmekontoret er der nemlig fyldt med helt almindelige kontorting, men så begynder tegnene så småt at vise sig. For i bogreolen er det ikke krimier eller kogebøger, der står side om side, men læsestof, der afslører, at her bor en prepper, som er i stand til at dyrke sine egne grøntsager, navigere til søs, få rent drikkevand, holde moralen oppe i krisetider, ja, sågar overleve en invasion af zombier. Sidstnævnte bog er dog mest for sjov, forklarer Troels. Alligevel har den lært ham noget.

”Jeg har for eksempel læst, at det er bedre at flygte på cykel end til fods. Man er hurtigere og kan have flere ting med i en cykeltrailer.”

For den 40-årige familiefar er bøgerne en væsentlig del af det at være beredt. 

”Imod nogle problemer er man magtesløs. Men imod andre problemer er viden magt,” siger han med et lille smil, selvom han mener det seriøst. 

Hver femte dansker har et nødlager

Og Troels er langtfra alene. Danskerne forbereder sig i stigende grad på krig, kriser og katastrofer ved at opbygge et lager af basale fornødenheder, og mange var i gang, allerede inden myndighederne anbefalede det. En ny undersøgelse, som Coop Analyse har lavet for Samvirke i marts 2024, viser således, at 18 % allerede har et nødlager, mens 14 % med stor sandsynlighed vil opbygge et i nærmeste fremtid.

Og det er tankevækkende tal, mener Alexander Høgsberg Tetzlaff, analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

”De fortæller, at folk føler, der er et reelt behov for at preppe,” siger han.

Undersøgelsen fra Coop Analyse viser desuden, at over halvdelen af danskernes nødlagre er blot to år gamle, og at en fjerdedel er opbygget inden for det seneste år. Ifølge Alexander Høgsberg Tetzlaff hænger det sandsynligvis sammen med verdens forværrede sikkerhedspolitiske situation.

”Krigen i Ukraine er den mest åbenlyse faktor, og medierne har haft meget fokus på krig i den seneste tid. Og så er vi lige kommet ud af en pandemi, hvor vi er blevet opmærksomme på, at vi er mere sårbare, end vi troede,” forklarer han.

Gemmer på alt fra frø til flugtplaner 

Tilbage i Hillerød bladrer Troels i et ringbind med søkort og åbner derefter et større indbygget skab. I den ene side er stablet gennemsigtige opbevaringskasser, i den anden befinder sig rygsække, soveposer og liggeunderlag.

Og efterhånden som han hiver tasker og kasser ud, bliver det tydeligt, hvor forberedt han faktisk er. ’Varme’, står der på en af kasserne, som indeholder alt fra tæpper til tændstikker. ’Farlig luft’, står der på en anden med mundbind, beskyttelsesbriller og gasmaske.

Troels har sågar en kasse til frø, så han om nødvendigt kan være selvforsynende.

”Jeg vil ikke stå i en situation, hvor jeg ikke har mad nok til at brødføde mine børn, hvis vi bliver nødt til at flygte,” fortæller Troels, der ud over to børn på seks og ni også har en kone.

Han er tidligere lagerarbejder, men er nu i gang med at studere for at få opfyldt sin drøm om at blive katastrofe- og risikomanager. Og en eventuel flugt med familien har han naturligvis helt styr på. Planerne er nedskrevet på fysiske papirer og indeholder bl.a. aftaler om mødesteder med få andre preppere og familiemedlemmer. Og Troels tænker alle mulige – og mindre mulige – scenarier igennem.

”Jeg kan vågne om natten og tænke: ’Pokkers også, det her scenarie har jeg ikke en plan for.’ Så står jeg op, skriver en plan ned, og så sover jeg godt resten af natten."

En individuel løsning på et kollektivt problem

At Troels og mange andre oplever en tryghed i at være forberedt på krig og katastrofer, er forståeligt, mener militæranalytiker Alexander Høgsberg Tetzlaff, men han understreger, at han ikke inden for rimelighedens grænser kan komme op med et scenarie, hvor det vil være nødvendigt, at alle danskere har preppet. Desuden er analytikeren bekymret for, at det øgede fokus skaber en uforholdsmæssig stor usikkerhed.

”Det er vigtigt at være opmærksom på den alarmisme i samfundet, diskursen om prepping kan skabe. Lige nu er der en disharmoni mellem den reelle trussel mod Danmark og nødvendigheden af at preppe.”

Høgsberg Tetzlaff mener desuden, at prepping er i konflikt med den måde, vi er vant til at leve på i en velfærdsstat som Danmark. 

”Prepping går imod den samfundskontrakt, der er mellem stat og borger. Vi er vant til, at der er et sikkerhedsnet, men diskursen om prepping handler om, at alle skal klare sig selv. Og der vil altid være nogle, der ikke har ressourcer til at preppe, så på den måde har det en social slagside. Prepping er en individuel løsning på et grundlæggende kollektivt problem,” siger han.

Frygter mest solstorm og strømnedbrud

Men netop tilliden til sikkerhedsnettet er udfordret hos Troels Elverskov. 

”Hvis alle huse på Sjælland styrter sammen, tror jeg ikke på, at der vil blive delt tæpper ud til alle. Det er en fællesnævner hos os preppere: Vi stoler ikke på, at staten kommer og redder os.” 

Derfor vil han også være i stand til at kunne redde sig selv og sin familie. Og er man forberedt på ét katastrofescenarie, er man typisk også forberedt på andre, siger han. 

Ét scenarie anser han dog for at være det mest sandsynlige inden for den nærmeste fremtid. Og det er hverken en russisk invasion eller en ny coronapandemi. Det er en solstorm, som – hvis den er rettet mod jorden og er kraftig nok – kan beskadige satellitter og forårsage strømnedbrud, som det skete i bl.a. 1989 og 2003.

For Troels begyndte hele ideen med at preppe også med et strømnedbrud. Det varede 10 minutter, men han blev alligevel bekymret.

”Jeg begyndte at tænke: ’Hvad nu, hvis strømmen forsvinder i længere tid?’ Så gik jeg i gang med at finde ud af, hvad der ville være godt at have på lager, og nu er jeg her,” siger han og slår ud med armen mod sin udstyrssamling.

”Hvis der ikke er strøm, kan man ikke gå i supermarkedet. Så er jeg bange for, at folk begynder at gå fra dør til dør for at skaffe mad, og nogle vil nok være voldsparate. Samtidig kan man ikke ringe 112, så alle, der vil begå et lystmord, kan gøre det gratis. Den situation vil jeg ikke stå i.”

Forskning peger dog på, at de færreste begiver sig ud i voldelige eskapader, når kriser indtræffer, forklarer Alexander Høgsberg Tetzlaff.

”Det er en skrøne, som er tilbagevist af katastrofeforskningen. Tværtimod fører forventningen om vold paradoksalt nok til en voldelig overreaktion, som det f.eks. sås under stormen Katrina i USA, hvor politiet skød flere uskyldige mennesker, der blot forsøgte at skaffe sig føde.”

Coop er klar til krise

Ulrik Mester, Chief Risk Officer i Coop, forholder sig ikke til eventuelle lystmordere, men medgiver, at det vil være en udfordring for Coops supermarkeder, hvis strømmen går i lang tid.

”Kontrollerede, varslede strømnedbrud i kortere tid er vi forberedt på, og dem vil supermarkederne kunne håndtere. Men hvis strømnedbruddet kommer pludseligt og varer længere tid, vil vi have problemer.” 

Der bliver dog arbejdet hårdt bag kulisserne i Coops krisestyringsteam, og man er beredt på langt de fleste katastrofer. Der er lagt planer for, hvordan en ny pandemi, oversvømmelser, terror eller orkaner skal håndteres, og endda rumvejr, som Troels’ frygtede solstorme, bliver der holdt øje med. Cyberangreb afværges allerede hver dag, men krig er der ikke en specifik plan for.

”Vi har af gode grunde ikke øvet os på at håndtere en krig. I krigstilfælde trækker vi hovedplanen frem,” siger Ulrik Mester og henviser til Coops overordnede krisestyringsplan. 

Før corona var Coop også forholdsvis grøn i håndteringen af pandemier, men under krisen fik koncernen vigtig erfaring, og skulle danskerne begynde at hamstre igen, er de beredt.

”Vi har ikke tredoblet vores lager af toiletpapir, men vi er blevet bedre rustet til at forstå en hamstringssituation. Under corona så vi, at det var i begyndelsen, folk hamstrede. Siden skete en større samtænkning mellem staten og dagligvarebranchen, og i dag vil vi blive varslet, hvis der er optræk til noget,” forklarer Ulrik Mester.  

Vær kritisk overfor misinformation

Selvom Coop synes at være beredt, mener Alexander Høgsberg Tetzlaff, at den generelle danske samfundssikkerhed godt kan blive bedre.

”Både fysisk, digitalt og organisatorisk bør vi robustgøre vores myndigheder. Men det betyder ikke, at den enkelte borger skal have en generator derhjemme,” pointerer han. 

Ifølge analytikeren vil det være bedre givet ud, at borgerne styrker deres kritiske tænkning.

”Rusland vil ikke sende et missil i hovedet på os, men de vil forsøge at sprede misinformation, som kan styrke de pro-russiske kræfter i Danmark og splitte os som land. Mod det skal vi styrke indsatsen endnu mere som samfund, og som borger bør man være kritisk over for, hvad man ser og hører,” siger han.

Prepping er stort på sociale medier

Det gælder især på de sociale medier, hvor fake news har gode betingelser for at brede sig. Og det er da også der, Troels Elverskov primært får ny viden om mulige trusler mod Danmark, ligesom det er der, han tilegner sig viden om, hvordan han holder sit udstyr up to date. 

Særligt to Facebook-grupper er populære, ’Prepper Info Danmark’ og ’Preppers i DK’. I begyndelsen af februar havde førstnævnte ca. 4.000 medlemmer. Nu er der over 13.000. Noget lignende gør sig gældende for den anden gruppe, hvor specielt to episoder har fået Facebook-brugerne til at melde sig ind, forklarer administrator Michael Larsen.

”Medlemstallet har i mange år været på cirka 2.500. Men da COVID ramte, meldte 5.000 sig ind i gruppen, og siden krigen i Ukraine er 7.500-8.000 yderligere kommet til.”

I begge grupper er man opmærksom på, at der ikke bliver spredt misinformation.

”Preppermiljøet tiltrækker desværre også ekstreme personligheder, så der er rimelig stram styring med, at der ikke går konspirationsterrorisme i den,” forklarer Michael Larsen og understreger, at gruppen er forbeholdt vidensdeling.

”Vores holdning er, at det ikke er interessant, hvorfor du prepper, men hvordan du gør det. I gruppen skal alle kunne få råd til at komme i gang og vende spørgsmål om f.eks. førstehjælp, vandrensning og opbevaring af mad.” 

Dukker der misinformation op, bliver der hurtigt slået ned på det.

”Vi administratorer har flere gange forsøgt at være lidt large, men det ender galt. Så vi sletter alt, der ikke er faktuelt korrekt, og opfordrer medlemmer til at undlade anekdotisk empiri, være kildekritiske og holde en ordentlig tone.” 
I den anden Facebook-gruppe, Prepper Info Danmark, hersker selvjustitsen i højere grad.

”Brugerne skal nok fortælle hinanden, hvis der bliver lagt noget op, der ikke er faktuelt korrekt,” siger Torben Nielsen, en af flere administratorer. 

”Som administratorer vil vi helst ikke blande os for meget, men hvis noget har karakter af at være politisk eller konspiratorisk, beder vi folk tage samtalen et andet sted hen.”