Redaktionen anbefaler






Vidste du, at morgenkaffe er mere end 3 gange så udbredt blandt ældre som blandt unge? Kilde: coopanalyse.dk
Nye undersøgelser af kaffedrikning viser, at et moderat kaffeforbrug på 3-4 kopper om dagen nedsætter dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdom med ca. 10-15 procent. Det moderate kaffeforbrug er også associeret med en lavere risiko for åreforkalkning, hjertesvigt og slagtilfælde, fortæller Kjeld Hermansen, der er professor på Klinisk Institut, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Kjeld Hermansen er også medlem af Vidensråd for Forebyggelse, som har samlet en lang række videnskabelige undersøgelser om kaffe i rapporten Kaffe, sundhed og sygdom.
Ud over at nedsætte dødeligheden har et regelmæssigt kaffeforbrug på 3-4 kopper om dagen også andre positive effekter:
De 55-74-årige drikker væsentlig mere morgenkaffe end de unge. Mere end 3 ud af 5 (63,9%) af de 55-74-årige drikker kaffe til morgenmaden på en gennemsnitlig dag. Kun 20,8% i alderen 15-34 år gør det samme. Dermed er morgenkaffe mere end 3 gange så udbredt blandt ældre som blandt unge. Kilde: coopanalyse.dk
Vær opmærksom på: Hvis du har forhøjede kolesterolværdier og drikker mere end 6 kopper ufiltreret kaffe om dagen, kan du opleve en LDL-kolesterolstigning, der er forbundet med åreforkalkning. For at undgå dette kan du skifte til filterkaffe, hvor kaffen filtreres gennem et cellulosefilter og fjerner de stoffer, som kan give en stigning af LDL-kolesterolniveauet i blodet.
Koffeinen i kaffen kan øge udholdenhed, når man dyrker motion, samt gøre, at man er mere årvågen, har hurtigere reaktionsevne og forhøjet koncentrationsniveau.
Koffein har dog også en bagside, som man skal være opmærksom på:
Den viden, man har om kaffes effekt på sundhed og sygdom, stammer hovedsagelig fra studier med filterkaffe. Der er betydelig mindre viden om espressos, stempelkaffes og kogekaffens effekt, hvor kaffen ikke filtreres gennem et cellulosefilter.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10