Hvorfor vil mine viskestykker ikke tørre ordentligt?
Hvordan kan det være, at mange viskestykker ikke kan tørre?
Alle mine viskestykker er 100 % bomuld, og de har allesammen været vasket mange gange. Men på trods af det er det kun de færreste, der suger godt.
Minna Nielsen, Tølløse
Svar fra Winnie From Thesbøl
Bomuldsfibre kan være lange eller korte, fibrene kan være spundet forskelligt, de kan være behandlet med kemikalier, og stoffets vævning kan variere. Det er alt sammen faktorer, der har indflydelse på det endelige viskestykkes evne til at tørre ordentligt.
Viskestykker af frotté kan holde meget vand på grund af overfladen med mange små løkker. De viskestykker, som bruges i professionelle køkkener, har en god evne til at binde vand. De kan købes i forretninger, der forhandler udstyr til storkøkkener og restauranter.
Winnie From Thesbøl er mad-, måltids- og husholdningskonsulent og cand. pæd.