Hvordan taler du med dit barn om sex?

Hvordan tager man hul på at tale med børn om sex?

Man skal lade børn vide, hvad tingene på kroppen hedder, fra de er helt små. Forklar dem, hvad forskellen er på drenge og piger, så de ved, det er i orden at tale om. Gå på biblioteket og lån billedbøger om emnet, når de når børnehavealderen. Det er nemlig der, det begynder at blive spændende at tale om tissemænd og –koner og at bolle. Børn i børnehavealderen kan komme hjem og sige »Vi har bollet hele dagen«. Sig bare: »Det lyder sjovt, kan du fortælle mig, hvad det betyder?« Man behøver ikke at lukke ned for de frække ord, men man kan forklare, at nogle ord er de bedste at bruge, og nogle lege er de bedste at lege.

Skal man forsøge at undgå snakken?

Nej, aldrig. Børn i dag er ikke ret gamle, før de er på nettet, og om de vil eller ej, kommer de hurtigt ind på sider, hvor der er nøgenhed og måske også porno. Man skal forklare dem, hvad det er, de ser på nettet, og at hvis de bliver forskrækkede, så skal de bare komme og fortælle det. Hvis man afmystificerer, hvad sex er, er det også lettere at tale med sine børn om, hvornår det er naturligt, og hvornår det ikke er. På den måde bliver de i stand til at forklare, hvis de bliver udsat for noget, de ikke bryder sig om. 

Er der forskel på snakken afhængig af barnets alder?

Man skal tilpasse snakken til barnets alder. Gå på biblioteket og lån bøger om emnet. Der findes mange fine billedbøger, som behandler seksualitet på en ordentlig måde. En bog kan lette snakken, fordi man har noget at holde sig til og vise barnet. Vær forberedt på, at det kan være helt andre ting, der interesserer børnene, end du tror. Ofte er det i virkeligheden meget uskyldige ting, de gerne vil vide. Børn før puberteten har ikke brug for vidtgående information om seksualitet. Det, der kan være nyttigt at vide, er egentlig mekanikken i det. Det er ikke vigtigt, at de forstår nøjagtigt, hvad der sker, de skal bare vide, at man godt må tale om det. For børn er sex bare endnu en af de underlige ting, voksne kan finde på at lave.

Skal man være grafisk eller tale om blomster og bier? 

Man skal holde sig fra blomsten og bien. Man skal fortælle, hvordan det foregår. Man må gerne sige, at når far og mor er glade for hinanden, så putter far sin tissemand ind i mors tissekone, og hvis de har lyst, kan de lave en baby. Men det er også vigtigt at få sagt, at det altså kun er voksne, der gør sådan. 

Er der en normal seksuel adfærd for børn?

Det er fuldstændig naturligt at være mellem tre og seks år og interessere sig for seksualitet, og hvordan kroppen fungerer. Mange børn elsker at smide tøjet, før de bliver blufærdige i fireårsalderen. Så leger de lege, hvor de kigger på hinanden og undersøger hinanden. Nogle tegner på hinanden med tusser, fordi det kilder. Alt sådan noget, der handler om forskellen på drenge og piger, og alt, der kilder lidt i maven, er meget spændende, når de er i den alder.

Er der adfærd, man skal stoppe?

Alt hvad der hedder tvang og pres. Hvis et barn prøver at tvinge et andet barn til noget, skal man stoppe det. Man skal holde øje med, at de ikke laver noget, der ikke er alderssvarende. Sutte tissemands-lege er ikke nogen god idé, og alt kropsligt, som er ulige i alders- og magtfordeling, er tegn på, at man skal tale med sine børn om, at man ikke gør sådan. Hvis børnene virker, som om de er skamfulde over for, hvad de laver, og skjuler det for de voksne, er der tegn på, at de har et forkert forhold til deres seksualitet. Man må helst ikke få børn til at skamme sig over deres seksualitet. De ved ikke, at de gør noget forkert, så hvis man som voksen synes, de gør det, skal man ikke skælde dem ud, men prøve at forklare, hvad de i stedet skal gøre, eller hvorfor man ikke må nogle ting.

Skal man samarbejde med børnehaven?

Ja, man skal sige i børnehaven, at nu er lille Magnus eller Karla begyndt at tale om kønsorganer og bruge seksuelle ord. Spørg pædagogerne, om de også har lagt mærke til det, og vær sammen opmærksomme på at følge udviklingen, så den kommer til at ske så fint som muligt. 

Hvornår skal man tale med teenagere om sex og prævention?

I virkeligheden skal man ikke have den store snak, hvor man sætter sig på sengekanten, når de er blevet præ- eller fuldt teenagere. Man skal i løbet af barnets opvækst tilbyde dem viden om krop og seksualitet, finde links til de gode hjemmesider, spørge på biblioteket efter bøger, som svarer til barnets alder, og sørge for, at barnet ved, at det altid er velkomment med spørgsmål. Nogle voksne synes måske, det er pinligt at tale om seksualitet med sine børn, navnlig de store, men man må godt sige til sine børn, hvis man synes, det er svært at tale om, bare man stiller sig til rådighed og viser, at man vil hjælpe dem.

Kilde: Anna Louise Stevnhøj. Uddannet journalist, forfatter, foredragsholder med speciale i børn og seksualitet. Desuden er hun medforfatter til den første danske rapport om børns seksualitet, Doktorleg i børnehaven.