Hvornår skal børn i seng?

Hvordan hjælper man det lille barn til at sove?

»Spædbørn skal stort set have lov til at sove, som de sover. Der er ikke meget rytme i søvnen, men når det bliver tre-fire måneder, begynder barnets søvn at ændre sig. Det bliver bevidst om omverdenen og begynder at drømme. Når det sover uroligt, skal man lulle det videre i søvnen. Det samme gælder, hvis det skal ammes om natten. Sørg for, at lyset er dæmpet og at tale lavt, hvor man om dagen kan tale, pludre og grine, når barnet ammes eller skiftes. Hver gang barnet når et nyt udviklingstrin, ændrer det søvnen. Når barnet begynder at kravle, maser det sig op på alle fire under søvnen og skal hjælpes ned at ligge igen. På samme måde begynder mange børn på to-tre år at blive bange for små dyr, for mørket eller for at sove bag tremmer i tremmesengen. Det skal man lytte til og sørge for, at barnet bliver trygt ved at sove.«

Er det far eller mor, der skal putte?

»Hvis barnet får bryst, er det moderen, der skal putte barnet, men når barnet bliver lidt større, kan begge forældre stå for at putte. Nogle børn foretrækker, at det er den ene forælder, der putter hver aften. Det bliver meget typisk moderen, men man skal huske, at puttetiden ikke kun er der, hvor man kysser barnet godnat i sengen. Hvis nu det er mor, der sidder på sengekanten og læser godnathistorien, kan man som far godt være den, der børster tænder på barnet eller hjælper det med at komme i nattøjet. Både mor og far skal huske at sige godnat, selvom det kun er en forælder, der stopper dynen ned om barnet. Når begge forældre er aktive med de faste ritualer i tiden op til sengetid, så kan far også nemt overtage putningen uden konflikter, selvom mor er på kursus i en uge og omvendt.«

Hvor lang tid skal det tage at putte?

»Det skal ikke tage timer. Det skal tage den tid, det tager at komme i nattøjet, få børstet tænder og være på badeværelset – og et kvarters tid til at læse godnathistorier eller snakke lidt om dagen, mens den voksne sidder på barnets sengekant.«

Hvordan laver man et godt ritual?

»Faste rutiner er en god ting. Det samme er en snak om dagen, inden man skal sove. Børn har brug for at få afsluttet dagen. Søvnen er det tidspunkt, hvor hjernen rydder op og bearbejder alle indtrykkene fra dagen. Som forældre kan vi hjælpe til en god og rolig søvn, hvis vi hjælper vores børn med at afslutte dagen. De små børn skal have hjælp, og man kan lige så stille gennemgå dagen ved at fortælle for dem: »Kan du huske i morges, hvor far væltede mælken ud på bordet. Og kan du huske, da I legede en sjov leg i børnehaven«. På den måde hjælper vi med at afslutte dagen. Tiden er godt givet ud, for det er typisk også på det tidspunkt, at barnet vil give udtryk for bekymringer, hvis de går rundt med sådan nogle. Det er svært at sige godnat til dagen, hvis man er bange for dagen i morgen. Det er typisk her, man vil høre om det, hvis barnet bliver drillet i skolen eller føler, at de andre ikke vil lege. Det skal man selvfølgelig tage alvorligt og hjælpe med at løse. Både bekymringerne lige nu – og hvis der er noget, der skal tages hånd om i forhold til kammeraterne.«

Skal man læse godnathistorie?

»Børn har på samme måde som voksne brug for at slappe af i kroppen og give plads til søvnen. Når man læser en historie for sit barn, virker det ofte beroligende. En stemme, der læser op, kan nærmest være monoton, og det hjælper til at slappe af. Har barnet selv lyst til at læse eller bladre i en bog, kan det på samme måde hjælpe barnet til at slappe af.«

Skal børn i seng samme tid hver dag?

»Ja. Uden tvivl. Søvnen bliver bedst af, at man holder sig til den samme sengetid og stå-op-tid hver morgen. Børn kan synes, det er dejligt, at der ikke er faste sengetider i weekenden, men man ender med trætte børn mandag og tirsdag morgen, hvis soverytmen ikke holdes. Man skal også holde fast, hvis det er ferie. Mange ferier er så korte, at det er svært at komme ind i en rytme, hvor man er veludhvilet, hvis man står tidligt op. Kun i sommerferien kan man afvige fra de faste sengetider, men når der er cirka 14 dage, til skolen begynder igen, skal man lige så stille forsøge at finde tilbage til de faste tider. Stå lidt tidligere op hver morgen, så man til sidst sover efter den rutine, der passer til familiens hverdag.«

Må man sove med lyset tændt?

»Helst ikke. Er man bange for mørket, kan man bruge en lille natlampe, som kan gøre det nemt for barnet at orientere sig, hvis det vågner af mareridt om natten. Men: Er der lyst, sover vi lettere – og kroppen tror, at den skal til at op. Derfor er mørklægningsgardiner også en god ting, hvis barnet vågner meget tidligt. Et mørkt rum kan måske forlænge søvnen en halv time.«

Hvad gør man, hvis barnet er bange for at sove alene?

»Børn skal være trygge ved at sove. Hvis man er fire år og oprigtigt ked af det eller utryg ved søvnen, skal man som mor eller far ikke kræve, at barnet for eksempel skal sove alene eller med slukket lys. Kravene er med til at gøre barnet mere utrygt. Man skal skabe rammer, der gør det hyggeligt at sove. Måske kan det være ved at vide, at der er en madras på gulvet i soveværelset, så man kan sove hos mor og far, hvis nu man som barn får mareridt om natten.« 

Må børn sove i forældrenes seng?

»Så længe barnet er under seks måneder, har det brug for god plads og skal sove i sin egen seng. Når barnet er lille, er der risiko for vuggedød, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet sover i sin egen seng, indtil det bliver et halvt år. Når barnet – eller børnene – er blevet ældre, er der ikke noget i vejen for, at det kommer op i sengen og sove, hvis der er plads nok til alle.«

Skal søskende i seng samtidig – og skal de sove sammen?

»Det kommer an på, hvor stor aldersforskellen mellem børnene er. Hvis der ikke er mange år mellem storebror og lillesøster, kan man sagtens putte dem samtidig – de har alligevel brug for stort set samme mængde søvn. De må også gerne sove sammen. I gamle dage havde vi ikke så meget plads. Dengang sov mange i køjesenge og delte værelse, og det er min oplevelse, at mange børn har en stor tryghed i at sove sammen med deres søskende. Så kan man ligge og snakke eller pludre – og den mindste kan jo godt være med til at høre den stores godnathistorie, hvis man husker også at snakke lidt om billederne i bogen.«

Skal teenagere også have faste sengetider?

»Mange forældre ved, at børn gerne står tidligt op. I 14-års alderen sker der et skifte, og mange teenagere bliver B-mennesker. Døgnrytmen ændrer sig helt biologisk, og teenagere vil enormt gerne være længe oppe om aftenen – og stå sent op om morgenen. Det har vi desværre ikke indrettet skolen efter, selvom det ville passe bedst til vores biologi. Det kan være svært at argumentere med teenagere om sengetider, men man kan sørge for, at de bruger computeren og andre skærme så lidt som muligt, efterhånden som aftenen skrider frem. At lave lektier eller være på Facebook foran computeren betyder, at man udsætter sig for rigtigt meget lys fra skærmen. Lyset er med til at forstyrre kroppens følelse af, at der er mørkt udenfor, og det er nu, man skal sove. Computeren kan være med til at forstærke problemet med at falde i søvn i god nok tid til, at man er udhvilet næste dag.«