tøj

Hvordan finder man det mest bæredygtige tøj?

Det kan være svært at gennemskue, hvad man skal vælge, hvis man gerne vil shoppe tøj med god samvittighed. Der findes nemlig mange forskellige miljømærkninger, og definitionen på bæredygtighed kan være uklar. Samvirker guider dig til bæredygtig shopping.

Modeindustrien er en af de helt store miljøsyndere, så det er en god idé at tænke over materialevalget, hvis man gerne vil shoppe nyt tøj til garderoben.

Hvornår er tøjet bæredygtigt?

»I princippet kan man sige, at noget er bæredygtigt, når der ikke bruges flere ressourcer, end naturen kan nå at skabe. Men det er en samlet vurdering og handler også om, hvor mange kemikalier og hvor meget plads der bliver brugt i produktionen,« forklarer Suzi Christoffersen.

Hun er grundlægger af konsulentvirksomheden Closed Loop og beskæftiger sig med rådgivning og undervisning i bæredygtighed inden for tøjindustrien.

Materialerne kommer fra vidt forskellige steder og gennemgår meget forskellige processer for at blive til tekstiler. Man kan inddele materialerne i 3 kategorier: naturlige, syntetiske og regenererede fibre.

»Tidligere har man også forsøgt at inddele de forskellige grupper, alt efter hvilke der belaster miljøet mest, men det er ikke nuanceret nok,« siger Suzi Christoffersen.

De forskellige fibre

De naturlige fibre kommer fra naturen og kan både genanvendes og nedbrydes og er blandt andet silke, bomuld og uld. Et af problemerne ved disse fibre er, at de kræver enormt meget vand og plads.

De syntetiske fibre bliver næsten alle lavet af råolie og gennemgår en kemisk proces, inden de for eksempel ender som nylon og polyester. Problemet ved denne slags fibre er, at råolien på et tidspunkt slipper op, og dermed er det ikke en bæredygtig løsning.

De regenererede fibre er fremstillet af nedbrudt og kemisk behandlede træer, blade eller græs. Det bliver blandt andet til det, vi kalder viskose og lyocell. Lyocell produceres i et lukket system, som ikke forurener. Til gengæld kan det, som det er lige nu, ikke genanvendes.

Der er udfordringer ved alle fibre

De forskellige fibre, vi normalt bruger til tøj, har hver deres udfordringer i forhold til bæredygtighed. De syntetiske tekstiler som polyester og nylon bliver fremstillet af råolie, som på et tidspunkt slipper op, mens de naturlige materialer som bomuld kræver enorme mængder vand og plads.

Planter som hamp er både hurtigvoksende og hårdføre og et godt alternativ til bomuld, men i Kina er kravene til dyrkningen af hamp langtfra lige så strenge som i Europa. Derfor kan man ikke altid generalisere og bare sige, at hamp er det mest bæredygtige. I virkeligheden er bæredygtigheden afhængig af den enkelte produktion.

Køb mindre tøj og brug det mere

Det gør det ikke ligefrem lettere, hvis man gerne vil købe bæredygtigt tøj. Der findes forskellige mærkninger, som kan hjælpe den shoppelystne med at finde vej i bæredygtighedsjunglen, men der mangler en fælles ordning.

»Der mangler en ordning, der tager højde for alle aspekter af bæredygtighed, så det ikke kun er en af variablene, der er fokus på,« siger Suzi Christoffersen.

En mærkning, der viser, hvor der er brugt færrest kemikalier, mindst vand, mindst land, skabt mindst CO₂–udledning og mindst affald, findes ikke, men ville gøre det betydeligt mere overskueligt. I stedet for kan man gå efter mærkninger som GOTS, der er det tætteste, vi kommer på et certifikat, der vurderer samtlige perspektiver.

»Ellers er det altid gældende råd at købe mindre og bruge det mere,« lyder det fra Suzi Christoffersen.

Her er de forskellige miljømærkninger

GOTS (Global Organic Textile Standard)

For at få en GOTS-certificering skal man leve op til høje krav i forhold til økologi, vandforbrug, farvestoffer, blegemidler, ftalater, PVC, affald, emballage, arbejdsforhold, mindsteløn, børnearbejde

og forskelsbehandling. Produktet skal indeholde mindst 95 procent økologiske fibre eller 70 procent, hvis der ikke findes økologiske alternativer.

Svanemærket

For at blive Svanemærket er der krav på områder som vandforurening, bæredygtige materialer og genanvendte fibre, kemikalier og børnearbejde.

Produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for området, men ikke nødvendigvis miljøvenligt eller økologisk.

EU-Blomsten

Minder meget om Svanemærket, men er brugt i hele Europa og ikke blot Norden. For at få EU-Blomsten er der krav til kemikalier, spildevand og brug af forskellige fibre for at sikre, at de mest miljøvenlige anvendes.

Oeko-Tex

For at få Oeko-Tex certifikatet skal farvestofferne testes for allergi- og kræftfremkaldende stoffer, pesticidrester, tungmetaller, formaldehyd, og så skal de have en pH-værdi tæt på hudens egen. Certifikatet handler altså ikke om økologi, men om sundhedsskadelige stoffer.