Redaktionen anbefaler






22-årige Hannah Schødts har kun 48 stykker tøj i sit skab. Foruden sportstøj, nattøj, undertøj og sokker. Før i tiden havde hun over 200 stykker tøj, men brugte ikke halvdelen af det og var træt af at vaske hele tiden. Hun besluttede derfor at skære betragteligt ned på sin garderobe, efter at hun havde studeret i Frankfurt et halvt år, hvor hun kun havde haft 30 stykker tøj med.
”Da jeg var dernede, fandt jeg bare ud af, at det at have så lidt tøj virkelig gjorde noget godt for mig. Jeg havde meget mere ro, og det var så nemt at rydde op,” fortæller Hannah.
Beslutningen om at skære ned i garderoben har givet hende mere overskud i hverdagen:
”Jeg har så få ting nu, så det er nemmere at vælge noget at tage på. Jeg skal ikke længere tænke over, at jeg har den, den og den skjorte. Jeg tager bare den frem, som er min yndlings. Jeg har 3 skjorter. Og jeg kan lide dem alle lige meget.”
Hun fortæller samtidig, at hun ikke savner noget, og at hun regner med at skære endnu mere ned i mængden af tøj. Hannah nævner et par gange, at hun synes, hun har lidt for mange sko. Men for en kvinde, der elsker sko, er det en stor udfordring at nøjes med få par.
Capsule wardrobe
Nogle minimalister har det, de kalder en ”capsule wardrobe”:
- Ryd op efter kategori: Ifølge Marie Kondo er det en stor fejl, at man begynder at rydde op i ét rum. Man skal derimod rydde op efter kategori. Hvis man kun rydder op efter placering, bliver man nemlig ikke klar over, hvor meget tøj eller hvor mange bøger, man har. Start derfor med tøjet, bøger, papirer, småting og til sidst de ting, der har størst affektionsværdi.
- Smid ud: Har ting ikke en affektionsværdi for dig, så skal du skille dig af med det. På den måde vil du kun være omringet af ting, der gør dig glad.
- Opbevar dine ting rigtigt: Alle ting i dit hjem bør have en plads - selv dine nøgler og din pung. På den måde undgår du, at rod opstår. Du får også et overblik over, hvad du ejer, og fremover køber du formentlig færre ting. Man bør nemlig ikke eje flere ting, end man har overblik over.
Hannah er inspireret af den japanske oprydningsguru Marie Kondo, der er forfatter til bogen Magisk oprydning – En simpel, effektiv metode, der én gang for alle fjerner rod og ekspert i Netflix-dokumentaren Tidying with Marie Kondo.
KonMari-metoden går ud på, at når man skal rydde op, så skal man først smide ud og derefter omorganisere. Og så skal man overveje, hvilken rolle tøjet, eller hvad man nu rydder op i, har i ens liv nu – og om rollen er udspillet. Hvis den er det, skal det smides ud.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10