Er der skadelige stoffer i dit tøj? Se 10 af de mest skadelige kemikalier, der bruges i tøj og tekstil

Stort set alt tøj, du har på, er blevet behandlet med forskellige stoffer, der for eksempel skal hjælpe med at holde på farven eller holde tøjet frisk. Men mange af de kemikalier, der bruges, er under mistanke for at have utilsigtede virkninger som at kunne forstyrre hormonbalancen eller give dig allergi. Se Samvirkes liste over 10 af de mest problematiske stoffer, der findes i tekstiler.

Næsten alt tøj efterbehandles på væverierne og systuerne med stoffer, der skal få tøjet til at virke frisk, holde til transporten eller afvise smuds. Stofferne er ikke sunde for dig, så det er vigtigt, at du altid vasker nyt tøj. 

Kemi i tøjet skal give færre skadedyr og flottere farver

Jeans må ikke miste den blå farve for hurtigt. Og skadedyr må ikke angribe bukserne, når de ligger i containeren på vej til dig fra systuen i Fjernøsten. Derfor bliver langt det meste af vores tøj efterbehandlet med forskellige stoffer. 

Stofferne er bare ikke altid kun en hjælp. En række af de stoffer, som man bruger i tøjproduktionen, er under mistanke for at kunne påvirke eller ligefrem skade vores krop. Malene Teller Blume, der er kvalitetschef i Coop og Ulrik Dae Mang Schultz, der er kvalitetskonsulent i Coop Nonfood og arbejder med at sikre forbrugerne mest mulig beskyttelse mod skadelige stoffer i tekstiler, har lavet følgende liste over kemiske stoffer, der bruges til at behandle vores tøj, og som kan have utilsigtede virkninger. 

De 10 stoffer, du risikerer er brugt til dit tøj: 

Nanosølv

Hvordan virker det: Nanosølv kan virke bakteriedræbende. Modvirker dermed dårlig lugt, hvis du har brugt tøj længe, hvis du sveder meget eller har tøjet tæt på kroppen længere tid. 
Hvor bruges det: Undertøj
Risiko ved brug: Meget giftigt for vandlevende organismer. Kan muligvis medføre resistente bakterier.

 

Sportstøj kan indeholde nanosølv, der modvirker dårlig lugt. Nanosølv kan være giftigt for vandlevende organismer. 

APEO og NPEO

Hvordan virker det: Er to overfladeaktive stoffer, der er brugt i mere end 50 år. Findes også i blandt andet fødevareemballager. APEO og NPEO virker som rensemiddel, kan imprægnere og blødgøre.  Er især kendt som det kemikalie, som tilføres tekstiler som finish, før de kommer i forretningerne.

Hvor bruges det: Tekstil – alle typer tøj

Risiko ved brug: NPEO er giftigt for vandlevende organismer og nedbrydes blandt andet til APEO, der er klassificeret som kræftfremkaldende. Kan også forårsage lokal hudirritation.

Miljøstyrelsen om APEO og NPEO

Eurofins: APEO i tekstiler

Fluorerede stoffer

Hvordan virker det: Fuorerede stoffer virker som imprægnering, hvilket vil sige, at stofferne hjælper til at gøre tekstiler vand- og smudsafvisende. 

Hvor bruges det: Findes i tekstiler til både voksne og børn. Findes især i jakker, handsker, flyverdragter og andet overtøj. Er også fundet i både møbelstof og gulvtæpper.

Risiko ved brug: Fluorerede stoffer kan være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Læs Coops vidensamling om fluorerede stoffer

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Azo-farvestoffer

Hvordan virker det: Azofarvestoffer bruges af nogle tøjproducenter til at farve de store stykker stof, inden stoffet skæres til og sys til tøj. 

Hvor bruges det: Kan bruges på alle typer tekstiler: naturlige, kunstige og syntetiske. Der kan selvfølgelig også være brugt farvestoffer, der ikke er azo-farver. 

Risiko ved brug: Skadeligheden afhænger af, hvilken type af azo man kigger på. Mens nogle er uskadelige, kan andre både være allergi- eller kræftfremkaldende. Yderligere er de skadelige for vandlevende organismer. 

Kilde: European survey on the presence of banned azodyes in textiles (åbner pdf)

Azo Dyes: Characterization and Toxicity– A Review

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Chlorphenol

Hvordan virker det: Chlorphenol er egentlig en sprøjtegift, som benyttes til at sikre tøjet mod ”infektioner”. Typisk bruges sprøjtemidler til at sikre, at tøjet ikke bliver angrebet af svamp eller skadedyr under transporten fra systue til tøjbutik. 

Hvor bruges det: Tekstiler og læder

Risiko ved brug: Der er forskellige effekter ved de forskellige typer chlorphenoler, men spektret bevæger sig fra hormonforstyrrende til kræftfremkaldende. 

Videnskabelig rapport: Kemikalier i tekstiler(åbner pdf) 

WHO: Chlorophenols in Drinking-water

Toxic Substances Portal - Chlorophenols

For at holde på farverne tilsætter producenterne ofte chromium til farven og stofferne. Chromium kan skade både kroppen og naturen. 

Polycyclisk aromatisk hydrocarbon (PAH)

Hvordan virker det: PAH’er er restprodukter i alle forbrændingsprocesser – eller rettere sagt ufuldstændige forbrændinger.

Hvor bruges det: PAH’er tilsættes ikke aktivt under produktionen af tøj, men kan eksistere som krydsforurening i alle produkter, som er undergået en form for varmebehandling, herunder: olier, farver, plastic, coating etc. Processer, man for eksempel bruger, når man skal lave tryk på et stykke stof. 

Risiko ved brug: Afhængig af den enkelte PAH forventes størstedelen af de kendte PAH’er at være kræftfremkaldende. 

Centre for Dissease Control: What Health Effects Are Associated With PAH Exposure?

Chromium (VI)

Hvordan virker det: Chromium tilføjes under farvningen for at sikre farvefasthed. 

Hvor bruges det: Alle typer tøj

Risiko ved brug: Chromium er på mange måder et dommedagskemikalie. Det er giftigt for nærmest alt. Det er skadeligt for reproduktion, hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Især ved indånding er giftigheden ekstremt høj, men det sker selvfølgelig i meget lille grad ved brug af tekstiler. 

Chromium Compounds - Hazard Summary

Short-Chain Chlorinated Paraffins (SCCP)

Hvordan virker det: Benyttes i en lang række formål såsom: blødgører, farvning, flammehæmmer, men er måske mest kendt som en finish eller coating.

Hvor bruges det: Alle typer tøj

Risiko ved brug: SCCP’er er persistent, hvilket vil sige, at den tid, det tager for stoffet at nedbrydes, er meget lang. SCCP’er er både skadelige for vandmiljøet og kræftfremkaldende hos mennesker.

US Environmental Protection Agency: Short-Chain Chlorinated Paraffins (SCCPs) and Other Chlorinated Paraffins
Action Plan

Ftalater

Hvordan virker det: Tilsættes i plasticdele som blødgører.

Hvor bruges det: Ftalater kendes fra legetøj, men kan potentielt findes i plasticdele på tekstiler eller regntøj.

Risiko ved brug: Er skadelige for forplantningsevnen og hormonforstyrrende. 

Miljøstyrelsen: Kend kemikalierne: Ftalater

Cadmium (Tungmetal)

Hvordan virker det: Findes i metaldele på tekstiler – for eksempel knapper, pynt og lynlåse. 

Hvor bruges det: Kan findes i metaldele på tekstiler. 

Risiko ved brug: Er mistænkt for at have en række skadelige virkninger, men er især kendt for at kunne være kræftfremkaldende.  

Miljøstyrelsen: Cadmium
 

Læs mere om