bakterier

Hvordan får mit barn en god bakterieflora?

Bakteriefloraen i vores tarme grundlægges tidligt i barndommen, men påvirker vores immunforsvar og generelle helbred resten af livet. Vi skal derfor invitere flere bakterier ind i vores børns liv og holde op med at tro, at bakterier er ubetinget farlige.

Man skal ikke skolde sit barns sut, hvis den er faldet på jorden. Som hovedregel skal vi ikke frygte bakterier fra naturen. Det er derimod fornuftigt at vaske sine egne og børnenes fingre, når man har været i omgivelser med mange mennesker.

Bakterier er ikke fjender

Vores tarmbakterier spiller en afgørende rolle for vores helbred. En sammensat tarmflora beskytter os blandt andet mod forskellige overfølsomhedssygdomme og autoimmune lidelser.

Autoimmune sygdomme

Autoimmune sygdomme er sygdomme, hvor immunforsvaret bekæmper kroppens egne celler. Nogle af mest almindelige autoimmune sygdomme er:

Type 1-diabetes
Leddegigt
Glutenintolerance (cøliaki)
Sklerose
Psoriasis

Vinduet lukker i 2-3-års alderen

Det er de bakterier, vi udsættes for i vores allerførste leveår, der har betydning for vores helbred. Det er derfor vigtigt, at børn under 3 år konfronteres med et væld af bakterier og pådrager sig forskellige harmløse infektioner.

Vær ikke så hysterisk: Sådan får børn en sund tarmflora

Spis bare madpakker i naturen
Lad være at skolde barnets sut
Stop med at bruge håndsprit
Børn behøver ikke altid bades med sæbe
Storebror og storesøster må gerne kysse og kramme deres spæde søskende
Spring en rengøring over. Det er noget skidt, hvis du lever for rent.

Hygiejnehypotesen

I 1989 blev den såkaldte ’hygiejnehypotese’ påvist. En forsker fandt ud af, at enebørn og førstefødte er mere disponerede for at udvikle høfeber end andre børn. Det skyldes simpelthen, at der i hjem med mange børn er flere bakterier end hos enebørn.

Adskillige forsøg har senere påvist det samme. Børn, der er vokset op på landet med dyr, udsættes for en større palet af bakterier, end bybørn gør – og er dermed bedre beskyttet mod allergier. Teorien er senere udvidet til også at indbefatte astma og autoimmune sygdomme.

Bakteriefyldte fødsler

Allerede fra vi bliver født, begynder bakterier at kolonisere vores tarme. Under fødslen kommer spædbarnet i kontakt med en masse bakterier fra sin mors underliv. Disse bakterier bosætter sig i kroppen og bliver der hele livet.

Børn født ved kejsersnit kommer derimod til verden i et fuldstændig sterilt miljø. Forsøg har vist, at det kan påvirke børnene resten af livet. Ifølge ph.d. og postdoc på Bartholin Instituttet på Rigshospitalet Julie Antvorskov har børn født ved kejsersnit 23 procent større risiko for at udvikle type 1-diabetes, som er en af de autoimmune sygdomme, vores tarmbakterier er med til at beskytte os imod.

En skovtur er ikke farlig

Det kan derfor godt betale sig at lade ungerne spise deres madpakker med sorte fingre i haven eller undlade at skolde deres sut, når den er røget på jorden.

Ifølge Julie Antvorskov skal de fleste forældre blive bedre til at kende forskel på sygdomsfremkaldende bakterier og på bakterier, der er harmløse eller tilmed gode for os. En huskeregel er, at bakterier fra naturen: skoven, stranden og haven – dem skal vi ikke frygte. Det er derimod fornuftigt at vaske sine egne og børnenes fingre, når man har været i omgivelser med mange mennesker: på biblioteket, i toget eller i institution.

Kilder: Netdoktor, Julie Antvorskov