Hygiejne

Vi gør alt for godt rent

Angsten for bakterier får os til at praktisere sygehushygiejne derhjemme, men der er ingen grund til at bruge så krasse midler. Tværtimod. Desinfektionsmidler sviner i naturen, svækker vores immunforsvar og gør mikroorganismer modstandsdygtige.

Vi er blevet hyperrenlige og praktiserer steril sygehushygiejne derhjemme, men de skrappe midler gør skade på naturen og vores hlebred. 

Det er noget skidt at leve for rent

»Klamt! Din tandbørste er guf for bakterier.« »Dit kontor er en bakteriebombe.« »Din vandflaske kan gøre dig syg.« »Din mobil er klammere end dit toilet.« 

Internettet vrimler med alarmerende overskrifter, der på stribe åbenbarer for os, at vi er omringede af mikroskopiske fjender, der står klar til at nedkæmpe os i et uopmærksomt øjeblik. Er vi ikke allerede bevæbnede med alverdens bakterievåben, skal vi skynde os at blive det, og består vores våbenarsenal kun af vand og sæbe, er det på tide at opruste og bringe tungere skyts i brug: desinfektionsmidlerne. 

Vi lever renere end nogensinde – spritter vores hænder og gør rent med stærk kemi. De desinficerende og antibakterielle produkter har fået mere plads i skabet med rengøringsmidler de seneste 10-15 år. Ud over at gavne hygiejneindustrien er det imidlertid svært at pege på det gode ved, at desinfektionsmidler har fundet vej ind i privaten. I hvert fald hvis man spørger bakterieforsker Peder Worning: 

»I forskermiljøer er der ret bred enighed om, at den måde, vi steriliserer vores liv på i dag, slet ikke er hensigtsmæssig. Vi overgør simpelthen vores renlighed. Langt de færreste bakterier er farlige, og det er nærmere frygten for bakterier, vi skal være bange for. Det har nemlig nogle konsekvenser, at vi for en hver pris vil bakterier til livs.« 

Desinfektionsmidler er unødvendige

Desinficerende midler har stort set ingen berettigelse i vores private liv. Risikoen ved at bruge for mange desinfektionsmidler er ifølge Miljøstyrelsen, at man både forurener naturen, da mange desinficerende stoffer er svært nedbrydelige og meget giftige i vandmiljøet, at man udsætter sig selv for et kemisk stof, der langt hen ad vejen er overflødigt, og at der kan opstå problemer med resistens hos de mikroorganismer, som midlet virker på. Sund fornuft, god hygiejne og almindelig rengøring er tilstrækkeligt, lyder meldingen.

Det budskab er Peder Worning enig i. Ifølge bakterieforskeren er det moderne hygiejnehysteri unødigt:

»I 80’erne rakte bageren ud efter vores morgenbrød med de bare næver, i dag betragter vi det som decideret ulækkert, hvis betjeningen ikke foregår med både gummihandske og hårnet. Men det er noget pjat.« 

 Peder Worning kan ikke mindes at have lagt sig syg med ret mange rundstykkeinfektioner i sin ungdom. 

»Det er bare et meget godt eksempel på, at vores angst for bakterier langt hen ad vejen er unødvendig.«

Desinfektionsmidler gemmer sig bag navne som:

  •  Antibakteriel
  •  Bakteriehæmmende
  •  Bakteriedræbende
  •  Meldugresistente
  •  Desinficerende
  •  Antiseptisk

Bakterier er gode for os

 Ifølge Peder Worning er bakterier langt mere vitale for os, end vores hygiejnepraksis og behov for desinfektion demonstrerer. Inden for de sidste 10-15 år er man begyndt at forske rigtig meget i gode bakterier. Dét fokus, der i dag er på tarmene og på vigtigheden af en god og sund bakterieflora, giver ifølge Peder Worning et meget mere helt billede af, hvordan man bør betragte bakterier. Men endnu er den sandhed, at bakterier er vigtige for vores helbred, en parentes i forhold til det fokus, der er på bakteriebekæmpelse.

Vi kan ikke kende forskel gode og farlige bakterier

Ifølge Julie Antvorskov, der er ph.d. og seniorforsker på Bartholin Instituttet på Rigshospitalet er problemet, at mange ikke kan kende forskel på sygdomsfremkaldende bakterier og på bakterier, der er enten harmløse eller ligefrem gode for os: »Generelt taler vi om bakterier som noget uhensigtsmæssigt eller farligt og lærer vores børn at frygte dem. Men virkeligheden er, at vores krop består af milliarder af bakterier, som er grundlæggende for vores generelle helbred,« fortæller Julie Antvorskov.

Engang troede vi, sygdom var Guds straf

For kun 200 år siden var der ingen læger, der troede på, at sygdomme havde noget med bakterier at gøre. Man mente derimod, at dårligdomme skyldtes omskiftelige vejrforhold, ubalance i vores indre væsker eller dårlig luft, hvis da ikke sygdom var vorherres straf for et utugtigt liv. Den opfattelse ændrede sig imidlertid meget pludseligt i slutningen af 1800-tallet.

»Anerkendte forskere offentliggør nogle overbevisende forskningsresultater, der ændrer hele den måde, vi forstår sundhed på. Fra at helbrede sygdom med salmesang og krydsede fingre rykker lægevidenskaben sig til at forstå, at der er noget, der hedder bakterier, og at det er dem, der er årsag til talrige dødbringende infektionssygdomme,« fortæller Peder Worning. 

Vi har været bakerieangste i 100 år

Det var en enorm omvæltning, der foregik inden for en ganske kort periode, og som pludselig gjorde almindelige mennesker opmærksomme på deres personlige hygiejne.

»Man kan sige, at vi har været bange for bakterier siden starten af det 20. århundrede. Men forskellen på dengang og i dag er, at det på det tidspunkt var kærkomment at frygte bakterier. At opdage koblingen mellem sygdom og bakterier har reddet utallige menneskeliv. Men det pludselige skifte i sygdomsforståelsen har også givet afsæt til den bakterieforskrækkelse, der så kun er eskaleret siden. I dag til et plan, hvor det ikke er spor fornuftigt længere,« fortæller Peder Worning.

Salget af Apotekets Alcogel steg i perioden 2010-2013 med 250%. Influenzaepidemien i 2009 var 
med til at udløse det ekstra-
ordinært store forbrug. 

Kilde: dr.dk

Den rene sandhed

  • En stor undersøgelse bygget på interview med cirka 3500 personer fra Danmark, Finland, Tyskland, Norge, Polen, Storbritannien og Sverige viste i 2010, at 55% vaskede hænderne grundigere efter svineinfluenza-pandemien året forinden. Kilde: Ritzau
  • EU anslår, at antibiotikaresistens hvert år er skyld i 25.000 dødsfald i de 28 medlemslande.
  • 27% af danskerne får dårlig samvittighed af at skippe en rengøring. Kilde: YouGov for Bolius
  • Vilde rotter, der lever i kloakker, har et bedre immunforsvar end artsfæller, som er vokset op i sterile laboratoriemiljøer. De vilde rotters immunforsvar er indrettet til at ignorere mindre irritationer og koncentrere sig om egentlige angreb mod deres sundhed. I modsætning til laboratoriedyrene, som reagerer på selv de mindste problemer. Kilde: Scandinavian Journal of Immunology

Vores immunforsvar keder sig

I titusindvis af år har menneskers immunsystem været på hårdt arbejde. Men i dag, hvor mange af de bakterier, vores forfædres immunsystem sloges med, ikke længere eksisterer, mangler vores immunforsvar noget at tage sig til.

Når immunsystemet ikke bliver udfordret af en masse bakterier, går det i stedet til kamp mod mikroorganismer, der ellers ikke ville gøre os syge – for eksempel støvmider og pollen, eller immunsystemet går til kamp mod nogle af kroppens egne celler.

Vi lever for rent

Forekomsten af både allergiske og autoimmune sygdomme er stigende i hele den vestlige verden. I forskningsmiljøer er der ikke længere tvivl om, at det hænger sammen med, at vi lever i et meget rent miljø med bedre sanitære forhold end i udviklingslandene.

Vi går i bad dagligt, foretager hyppig håndvask – endda håndafspritning, lever i rene rum, spiser antiseptisk mad og har adgang til stort set sterilt drikkevand. Men vi bliver altså ikke nødvendigvis mindre syge af at fjerne alle de bakterier, der forårsager sygdom. Når fjenderne er væk, risikerer vi nemlig, at kroppen udpeger nye ellers harmløse mikroorganismer som modstandere. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Enebørn får høfeber

I 1989 blev der for første gang formuleret en teori om, at børn har godt af at blive konfronteret med et væld af bakterier. Teorien, der populært kaldes hygiejnehypotesen, er i dag accepteret af størstedelen af det etablerede forskningsmiljø inden for immunforsvaret.

Et forsøg på 17.414 børn, alle født i marts 1958, viste, at enebørn og førstefødte oftere udvikler høfeber. Det kan lyde mærkeligt, men skyldes, at der i hjem med mange børn er flere bakterier og dermed større risiko for, at børnene får forskellige infektioner i løbet af deres første leveår. De infektioner, man pådrager sig som barn, virker altså som en slags naturlige vacciner, der skåner os mod allergier og autoimmune sygdomme senere i livet.

»Jeg ser forældre, der propper barnets sut i deres egen mund for at »gøre den ren«, men der er mange flere potentielt sygdomsfremkaldende bakterier i andre menneskers mund, end der er i lidt grus eller jord fra legepladsen.«

Kilde: Julie Antvorskov
Foto: Colourbox

Artiklen fortsætter under billedet

Jeg lærer mine børn at frygte bakterier

Tina Ekdahl, 34 år, er jordemoder og blogger om sin hverdag på lillemorblog.dk.

»Vi så en film, da jeg gik på jordemoderstudiet. I filmen tager en ældre mand bussen hen for at konsultere sin læge. Lægen tager imod med et håndaftryk. Herefter hilser lægen på Susanne, der er mor til lille og svækkede Frederik, hvis immunforsvar ikke kan holde til de bakterier, den ældre mand har samlet op i bussen.

Moralen er selvfølgelig, at sundhedspersonale skal huske at desinficere hænder. Dét budskab har jeg taget til mig – som i virkelig taget til mig. Desværre også når jeg træder ud af rollen som jordemoder. Når min datter kommer hjem fra legepladsen med beskidte børnefingre, tager jeg mig selv i at se de der bakterier vandre rundt. På dørhåndtaget. På fjernbetjeningen. På legoklodserne.

Jeg ved godt, at bakterier er mere og andet end små skurke, der gør os syge. Som jordemoder ved jeg for eksempel, hvor meget det booster børns immunforsvar at blive udsat for en masse bakterier under fødslen og i deres barndom.

En ting er, at min egen håndspritsmani er gået over gevind, problemet er, at jeg lærer mine børn det samme. Min 4-årige søn har sagt til mig: »Mor, er det ikke rigtigt, at der er mange bakterier på et gelænder?« Og min datter kom stolt hjem fra skole en dag og fortalte, at hun havde lagt toiletpapir på brættet, inden hun tissede.

Jeg får det dårligt indeni, når jeg på den måde konfronteres med at give mit eget hysteriske syn på bakterier videre til dem. Selvom det er svært, øver jeg mig derfor på at rose mine børn, når de holder godt fast i gelænderet, og jeg anstrenger mig for at virke fattet, når jeg informerer dem om, at man altså ikke behøver slikke på indkøbsvognen.«

Kroppen angriber sig selv

Autoimmune sygdomme er sygdomme, hvor immunforsvaret bekæmper kroppens egne celler. Nogle af mest almindelige autoimmune sygdomme er:

  • Type 1-diabetes 
  • Leddegigt
  • Glutenintolerance (cøliaki)
  • Sklerose
  • Psoriasis

Børn må gerne spise sandkage

Da Julie Antvorskov blev mor for 20 år siden, skoldede hun sin søns sutter og vaskede hans fingre, inden det var spisetid. Men det var dengang:

»For 3 år siden blev jeg mor til min anden søn og sidste år til en datter. I dag ser jeg ubekymret til, når de yngste smager på ’sandkagen’ og spiser deres madpakker med beskidte fingre i skoven. Det gør jeg, fordi man mener, det er vigtigt, at børn helt tidligt i livet bliver konfronteret med alle mulige forskellige slags ikke-sygdomsfremkaldende bakterier,« fortæller hun.

Man skal ikke skolde en sut

Nogle forældre undrer sig, når Julie Antvorskov samler sin 1-åriges sut op fra græsplænen og stikker den tilbage i barnets mund:

»Igen er det jo, fordi folk ikke skelner mellem sygdomsfremkaldende bakterier og harmløse bakterier. Jeg ser forældre, der propper barnets sut i deres egen mund for at »gøre den ren«, men der er mange flere potentielt sygdomsfremkaldende bakterier i andre menneskers mund, end der er i lidt grus eller jord fra legepladsen.«

Bakterier i naturen er for det meste ufarlige

Ifølge Julie Antvorskov gælder det i langt de fleste tilfælde, at bakterier og skidt fra naturen – i haven, på stranden, i skoven – skal vi ikke frygte. Det er derimod fornuftigt at vaske sine fingre, når man har været i miljøer, hvor der er mange mennesker – i daginstitutioner og supermarkeder for eksempel. Her kan der både være sygdomsfremkaldende vira og bakterier.

Vi skaber superbakterier

Når vi taler om resistens, er det typisk med henvisning til mikroorganismers modstandsevne over for antibiotika. Men det er ikke kun antibiotika, bakterier kan blive modstandsdygtige over for. Noget tyder på, at bakterier også kan udvikle resistens over for desinfektionsmidler.

Har man brugt et desinfektionsmiddel på køkkenbordet eller på toiletbrættet, kan der efterfølgende hvile aktive kemikalier på overfladen. Kemikalierne vil ligge og blive ved med at slå bakterier ihjel, men ikke nødvendigvis dem alle – det gælder især, hvis overfladerne kun er afsprittede, men ikke rengjorte. De overlevende bakterier risikerer at udvikle sig og være mere kampklar, næste gang de udsættes for et lignende produkt.

Professor Hanne Ingmer forklarer, at der i desinfektionsresistente bakterier kan findes et såkaldt pumpegen. Genet kan pumpe forskellige typer stoffer ud af bakteriecellen, for eksempel desinfektionsmidler, uden at bakterien påvirkes af det. Det betyder, at bakterien kan overleve, selvom midlet er giftigt for den.

Vi bruger for skrappe rengøringsmidler

Forskningen på området er stadig begrænset, men ifølge Hanne Ingmer er problemet sandsynligvis opstået, fordi vi bruger skrappere rengøringsmidler i dag end for få årtier siden. I et forskningsstudie har Hanne Ingmer været med til at sammenligne hudstafylokokker – bakterier, vi alle sammen har på os – fra i dag med 50 år gamle bakteriestammer, altså fra før man begyndte at anvende desinfektionsmidler i samme omfang.

»Vi kiggede specifikt efter, om bakterierne havde det her pumpegen. Det, vi så, var, at genet hyppigt er til stede i stafylokokker fra i dag, mens man ikke kan finde det i de gamle bakterier. Det betyder jo, at der de seneste årtier er kommet flere bakterier, som er bedre til at modstå de midler, vi gerne vil bekæmpe dem med,« forklarer Hanne Ingmer.

Banale sygdomme kan blive farlige

Resistens over for desinfektionsmidler anses for at være et langt mindre problem end antibiotikaresistens. Men de to ting kan ikke fuldstændig skilles ad. Når bakterier udvikler tolerance over for desinfektionsmidler, er der nemlig potentiale for, at resistensformerne krydsreagerer, således at bakterierne samtidig bliver resistente over for visse antibiotika.

Bliver bakterier resistente over for antibiotika, kan infektioner, der normalt er banale, risikere at blive livstruende.

Gør rent på gammeldags facon

Ifølge Hanne Ingmer kan problemet løses ved, at vi bliver bedre til at gøre rent på gammeldags facon:

»Det er, som om udbredelsen af forskellige desinfektionsmidler har fået folk til at tro, at vand og sæbe ikke længere er tilstrækkeligt, men man må forstå, at rengøring og desinfektion er to forskellige ting. Mange desinfektionsmidler er slet ikke virksomme på overflader fyldt med snavs,« siger Hanne Ingmer og opfordrer til, at almindelige mennesker holder sig til knofedt og simple rengøringsmidler:

»Vores forbrug af desinfektionsmidler i privaten risikerer jo at sætte muligheden for at desinficere over styr de steder, hvor der er et reelt behov for det – for eksempel på hospitaler.«

Læs mere om