Redaktionen anbefaler






Batteriet er indbygget i en eltandbørste og holder nemt strøm til både morgenbørstningen og aftenbørstningen. Men kan dit batteri også holde til, at hele familien bruger tandbørsten på en uges ferie ved Middelhavet? Vælger du en tandbørste med lang batteritid, kan du (måske) helt slippe for at tage opladeren med, når du er ude at rejse. Sørg i øvrigt for at have et etui i plastik til tandbørsten – så starter den ikke umotiveret i kufferten, når flyselskabet kaster rundt med din bagage.
Tandlægeforeningen anbefaler, at man børster tænder i mindst 2 minutter 2 gange om dagen. Langt de fleste danskere bruger kortere tid på tandbørstningen. En del elektriske tandbørster har en timer, der reagerer efter 2 minutter, og flere forsøg har vist, at man har en tendens til at børste i længere tid, alene fordi man bliver ved med at børste, indtil tandbørsten fortæller, at man er færdig.
Børster du for hårdt, risikerer du at skade emaljen på tænderne, hvilket svækker tænderne og øger risikoen for huller. Tandkødet kan heller ikke klare en hård børstning – du risikerer, at tandkødet trækker sig tilbage og blotter tandhalsene. Nogle eltandbørster har en sensor, der måler, om du trykker for hårdt med tandbørsten, og sender så et signal enten gennem vibrationer eller lyd.
Fluorid i tandpasta hæmmer udviklingen af huller i tænderne. Vælg derfor altid en tandpasta med fluorid. Fluorid i tandpasta har ikke den samme formel som fluor, der i andre sammenhænge er et udskældt hjælpestof i blandt andet emballager – og som man bør undgå. I mange typer øko-, natur- og hjemmelavet tandpasta er der ingen fluorid, og derfor opnår du en meget begrænset beskyttelse mod huller i tænderne.
Tandbørsterne kan i dag findes med flere forskellige bevægelsesmønstre. Mest udbredt er eltandbørster med roterende og oscillerende bevægelser, hvor børstehovedet bevæger sig fra side til side, mens det roterer. Ofte skifter rotationsretningen under børstningen. Du kan også finde modeller, som kun bevæger sig fra side til side. Endelig findes der eltandbørster, der er ultrasoniske, hvilket betyder, at børstehårene vibrerer med meget høj hastighed, ligesom du kan finde den helt enkle model, hvor eltandbørsten har cirkulære bevægelser. Et metastudie offentliggjort af Tandlægebladet konkluderer, at tandbørster med roterende og oscillerende bevægelser reducerer både plak og tandkødsbetændelse på kort og lang sigt. Ultrasoniske reducerede kun på kort sigt, mens eltandbørster, der kun roterer, ikke er bedre end en manuel tandbørste.
Børstehoveder kan være en dyr fornøjelse – så overvej at vælge en model, hvor det er nemt at købe billigere børstehoveder end dem fra mærkevareproducenten, der har produceret tandbørsten. Et mærkevarebørstehoved kan koste mellem 20 og 140 kroner, hvorimod kopierne koster under det halve. Vær dog opmærksom på, at kopibørstehovederne fungerer simplere og dermed ikke helt samme funktion.
Gode vaner kan gøre dig god ved både miljøet og klimaet, når du børster tænder:
Du skal skifte børstehoved, når børstehårene begynder at stritte og blive alt for bløde. En tommelfingerregel siger, at du bør skifte tandbørste (eller børstehoved) hver 3. måned.
af danskerne bruger eltandbørste. 60% bruger en almindelig tandbørste.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10