Holder myterne? Bliv klog på 12 myter om alt fra hudorme og muggent brød til tyggegummi og negle

Hår og negle vokser stadig, selvom et menneske dør!

Nej. Alle kroppens funktioner stopper, når et menneske dør. Også neglenes og hårets evne til at vokse. Når man oplever, at håret og neglene virker længere i timerne eller dagene efter et dødsfald, skyldes det nærmere, at huden skrumper. 



Læs mere hos Business Insider

 

Mælk er ikke sundt for mennesker

Det er svært at svare præcist på. Mælk har været meget omdiskuteret især i de seneste år. Mælk er en vigtig kilde til kalk, som kroppen har brug for. 



»Der er undersøgelser, der peger på en øget risiko for prostatakræft, hvis man har et højt indtag af calcium. Omvendt giver et højt indtag af mælk også en beskyttelse mod kræft i tyk- og endetarm. Anbefalingen for indtaget af mælkeprodukter lyder på en kvart til en halv liter mælk om dagen, hvilket er uskadeligt i forhold til prostatakræft,« fortæller Gitte Gross, kontorchef i afdeling for risikovurdering og Ernæring på DTU Fødevareinstituttet.



Alle eksperter fraråder, at man som ung og voksen dropper mælken. 

 

Du får firkantede øjne af at sidde tæt på fjernsynet

»Nej. Intet tyder på, at man får dårligere øjne af at sidde tæt på skærmen,« siger professor i øjensygdomme på Københavns Universitet og Glostrup Hospital, Michael Larsen.

I artiklen ”Kan børn sidde for tæt på tv’et?” kan du læse om, hvorfor børn sætter sig tæt på, når de vil koncentrere sig om tegnefilmen, eller hvad de ellers er faldet over på skærmen. 

Du må aldrig bade i havet, lige efter at du har spist!

Vent mindst 1 time med at gå i vandet, når du har spist, lyder myten. Men der er ikke noget endegyldigt svar på, hvorvidt man må bade med maven fuld af mad. Det er nemlig helt individuelt, hvornår man må hoppe i bølgerne efter et måltid, siger Lis Keiding, der er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen. 

Hvis man er ung og frisk, er det ikke farligt, for så kan man hurtigt få gang i systemet igen ved at røre sig. Men hvis man i forvejen har problemer med kredsløbet, så kan kroppen have svært ved at få blodet ud i musklerne. 

Læs mere om, hvem der skal passe på – og hvorfor du ikke må lade være med at spise, inden du skal i havet, i artiklen ”Må man bade efter et måltid”

 

Du må ikke presse hudorme ud!

Jo. Det er fint at presse hudorme ud, hvis de popper ud uden problemer. Du må dog ikke trykke for hårdt, for så er der risiko for, at der dannes arvæv i ansigtshuden, lyder det fra Jørgen Esmann, der er speciallæge i hudsygdomme. 

Den bedste kur mod hudorme er, hvis du har en daglig renserutine. Du skal vaske ansigtet 1-2 gange om dagen og tilføre lidt fugtighedscreme. Du kan læse mere i Samvirkes artikel om hudorme.

 

Du kan få kræft af mad, der er lavet i mikroovnen

Nej, mikroovnsbølgerne kan ikke give dig kræft. Kun få typer stråling kan medføre kræft, og det afhænger af dosen af disse typer stråling, om du får kræft. En mikroovn giver ikke kræft, den opvarmer mad. Det er blandt andet Cancer Research UK tidligere kommet frem til. 

Samvirke har tidligere skrevet ”7 myter om mikrobølgeovne”

 

Du kan bare skære det mugne stykke af brødet fra

Nej. Selvom det kan være fristende at skære muggen væk fra brødet og nyde din velfortjente ostemad, bør du ty til en skål havregryn eller cornflakes – og smide det mugramte brød ud.

 

Sådan lyder rådet fra Jens Christian Frisvad, der er professor i industriel mykologi på Danmarks Tekniske Universitet og ved en masse om skimmelsvampe – også kaldet mug.

 

I artiklen ”Må man spise muggent brød” kan du blive endnu klogere på de små svampe. 

 

Holder du et nys inde, sprænger der et blodkar i hjernen!

Nej, det er ikke farligt at holde et nys inde. Under meget voldsom hoste kan man måske – hvis man er meget uheldig – sprænge et blodkar, da blodtrykket stiger kraftigt kortvarigt, forklarer Søren Lyager, der er pensioneret læge og forsker i respirationsfysiologi. 

Søren Lyager forklarer, at et nys kan være uhensigtsmæssigt, men at det ikke er farligt at holde tilbage. Dog kan nysetrangen stige endnu mere efterfølgende. 



Læs mere i artiklen ”Må man holde et nys inde”

 

Økologiske frugter og grøntsager bliver ikke sprøjtet!

Der kan være et minimum af rester af sprøjtemidler i økologisk frugt og grønt. Dels fordi blæst og regn kan overføre forurening til frugten og grøntsagerne, dels fordi i særlige tilfælde, hvor der udbryder en sygdom blandt afgrøderne, kan landmanden få lov til at bruge udvalgte sprøjtemidler til at bekæmpe sygdommen, skriver Fødevarestyrelsen. 

EU har et fælles regelsæt for økologisk produktion, som tillader sprøjtning med visse midler i eksempelvis frugt, bær og grøntsagsproduktionen. Det er bl.a. naturligt forekommende mineraler og salte som f.eks. ler, svovl, kobber, bagepulver samt udtræk af planter eller bakterier. 

Derudover kan økologiske frugter og grøntsager forurenes af sprøjtning på nabomarker. Det sker dog sjældent. Læs mere hos DTU Food

Sukker er lige så afhængighedsskabende som heroin!

I 2009 påstod lægen Robert Lustig i bogen Fat Chance, at sukker stimulerer hjernens belønningssystem på samme måde som alkohol, tobak og heroin, og derfor måtte sukker gøre dig lige så afhængig som heroin. Siden har et andet hold læger gentaget påstanden.  

Men et endnu større antal læger forkaster påstanden. 

»Det er absurd at antyde, at sukker er lige så vanedannende som hårde narkotiske stoffer,« mener Tom Sanders, professor emeritus ved King's College, London, ifølge The Guardian.

Læs mere hos Videnskab.dk

Sukker gør børn hyperaktive

Nej. Alle undersøgelser viser, at børn ikke bliver hyperaktive af sukker. Myten opstod i 1974, men forskere har siden ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem indtag af sukker og hyperaktivitet hos børn. I stedet er det ofte overtrætte børn, der bliver meget aktive. 



Læs mere i Samvirkes artikel ”Er det sandt, at børn bliver hyperaktive af sukker” eller hos University of Arkansas







 

Det tager 7 år at fordøje tyggegummi, hvis man sluger det

Tyggegummi bliver siddende i tarmen i årevis. Faktisk 7 år, hvis man skal tro myten. Men myten er ikke sand. Dennis Raahave, overlæge, dr.med., speciallæge i kirurgi og kirurgiske mave-tarm-sygdomme, er aldrig stødt på den slags mindre lagre af slik og tyggegummi i tarmene.

»For det første bliver det suttet og tygget i småstykker. Så bliver det yderligere bearbejdet i maven og kommer ud i tyndtarmen, hvor det bliver udsat for fordøjelses- og nedbrydelsesenzymer. Så jeg kan ikke forestille mig, at der skulle være noget tilbage,« forklarer Dennis Raahave.

Læs mere i Samvirkes artikel ”Ophobes vingummi og tyggegummi i tarmen” eller hos Scientific American