Havet langs Danmarks kyster gisper efter vejret: Men det er ikke for sent at få ilt, fisk og rent vand tilbage i de indre farvande

Nedslående at se fiskene forsvinde

»Det var fedt! Der var vildt meget liv.«

Miljøminister Magnus Heunicke har det store smil på, da han iført våddragt, svømmefødder og snorkel – og et lille stykke tang på kinden – dukker op af vandet ved Snekkersten Havn tæt på Helsingør sammen med undervandsjæger Morten Rosenvold Villadsen. 

»Vi så både en læbefisk og en rimelig stor fladfisk. Og det der stenrev, det var virkelig flot,« fortsætter ministeren begejstret og bliver suppleret af undervandsjægeren. 

»Ja, der gemte sig både småfisk, stillehavsøsters, krabber og tang. Der er jo en kæmpe forskel på der, hvor stenrev og havbund får lov at være uberørt, og der, hvor man fisker med tunge bundskrabende redskaber, der hvirvler det hele op,« siger Morten Rosenvold Villadsen. 

Det er ham, der har inviteret miljøministeren med ud at dykke denne varme efterårsdag, hvor septembers himmel er præcis lige så blå som sit ry. Men selvom dykket har bragt de store smil frem, ligger der en langt mere alvorlig bastone til grund for invitationen: Nemlig det faktum, at store dele af de indre danske farvande er ramt af iltsvind og befinder sig i en alarmerende økologisk tilstand. Det er det, dagens møde mellem minister og undervandsjæger i virkeligheden handler om.  

Gennem de seneste 15 år har Morten Rosenvold Villadsen dyrket undervandsjagt i hele Danmark, både i forbindelse med konkurrencer på højeste niveau og kurser, events, ekspeditioner m.m. Og i den periode har han bogstavelig talt oplevet fiskene forsvinde. 

»Mange af de steder, hvor jeg tidligere så mange fisk, ser jeg næsten ingen nu. Det er så vanvittigt og nedslående at opleve i ens levetid og over så kort en årrække,« siger han.

Fedtet havbund og grumset vand

Undervandsjægeren er langtfra den eneste, der har den oplevelse. Anekdoter om skuffende fisketure og ringe eller slet ingen fangst er generelt blevet flere blandt fritids- og sportsfiskere. Og i en ny rapport fra DTU Aqua slår forskerne fast, at det ser sørgeligt ud med den kystnære fiskebestand.

»Der er stort set ikke nogen fisk derude,« konstaterede lektor på DTU og leder af det såkaldte nøglefiskerprojekt Mikael van Deurs således i P1 Morgen, da rapporten blev offentliggjort midt i september.

Ifølge professor Stiig Markager fra Institut for Ecoscience - Marin biodiversitet og eksperimentel økologi ved Aarhus Universitet har de indre danske farvande det generelt »utrolig skidt«, og det skyldes først og fremmest iltsvind som konsekvens af udledning af næringsstoffer fra landbruget. Fiskeriet er på forskellig vis med til at forværre tingenes tilstand, siger han, men der er i forskningsverdenen udbredt enighed om, at det er næringsstoftilførslen, der udgør den fundamentale trussel mod havmiljøet.

»Man kan se det med det blotte øje i form af fedtet havbund, uklart vand og ålegræs, der er forsvundet,« siger professoren over telefonen, da Samvirke ringer ham op en uges tid inden mødet med minister og undervandsjæger på Snekkersten Havn. 

Festen, der er gået amok: Når alger giver iltsvind

Udledningen af næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor kommer i dag næsten udelukkende fra landbruget, forklarer Stiig Markager. Det ekstra kvælstof i vandet får algerne til at vokse uhæmmet, hvilket skaber en ubalance i havets økosystem, der fører til iltsvind. 

Under naturlige forhold er alger ikke noget problem. Tværtimod fungerer de små vandplanter som føde for vandlopper oppe i vandet og orme, snegle og andre smådyr på bunden. Og er man fisk - ja så er disse smådyr rene lækkerbiskener. Og jo flere der er, jo bedre er muligheden for at vokse sig stor og fed. Men når algerne formerer sig uhæmmet og voldsomt, går festen amok, og systemet »tipper«, som man kalder det. Algerne lægger sig som en dyne hen over havbunden, hvor de rådner og gør bunden mudret og vandet grumset. Processen fører både til iltsvind og dannelse af giftig svovlbrinte. Under sådanne forhold har smådyr og fisk svært ved at overleve, fortæller Stiig Markager. 

Tilstanden går desuden hårdt ud over det såkaldte ålegræs, som spiller en vigtig rolle på havbunden. For 100 år siden voksede de bølgende ålegræsenge ud til 10-12 meters dybde og skabte det perfekte levested for smådyr og fiskeyngel, men grumset vand og mudret havbund gør det svært for ålegræsset at vokse og sprede sig. Det har fået ålegræsset til at trække sig tilbage til lavere vanddybder, og mange steder i de danske fjorde er det helt væk, fortæller Stiig Markager. 

»Uden ålegræs har man ikke noget intakt økosystem. Forestil dig at være en lille skrubbe eller torsk på to cm, der ikke har nogen steder at gemme dig og heller ikke har ret meget mad. Så er du lang tid om at blive en stor fisk, og risikoen for, at du blive spist af en skarv eller en krabbe, inden det sker, er stor,« siger han.

Der ligger et rødt danmarkskort på ministerkontoret

Vandet ud for Snekkersten Havn er ikke et af de steder, der er hårdest ramt, konstaterer Morten Rosenvold Villadsen, da han og miljøministeren er kommet ud af våddragten og har fået tørt tøj på. Det kan ifølge undervandsjægeren forklares med, at der ikke er meget landbrug i området. Og så er vi i Øresund, hvor der er forbud mod at fiske med bundtrawl. Desuden er der meget vandgennemstrømning og dermed en naturlig tilførsel af ilt, siger Morten Rosenvold Villadsen og fortsætter henvendt til Magnus Heunicke: 

»Jeg synes, det gav mening at vise dig noget, som faktisk er rigtig flot – noget af det, vi skal sørge for at passe på – i stedet for at tage dig med ud i en eller anden muddersuppe og kigge på iltsvind.« 

Det sætter ministeren pris på. Den seneste tid har han set masser af eksempler på, hvor grelt det står til i de indre danske farvande, og han er udmærket godt klar over situationens alvor. Tidligere på sommeren besøgte han f.eks. Vejle Fjord, hvor der med ministerens egne ord ikke var meget andet at se end søstjerner og krabber.  

»Vi har et danmarkskort liggende inde på ministeriet, som viser de indre danske farvandes økologiske tilstand. Det er nærmest ildrødt hele vejen rundt«, siger Magnus Heunicke og fortsætter: 

»Det er et gigantisk svigt, der er sket over de seneste 10-15 år. Men det fantastiske er, at det ikke er for sent at rette op på det og få livet tilbage i havet.« 

I sommer erklærede Magnus Heunicke i Politiken, at han vil huskes som den, der reddede vandet, og på havnen i Snekkersten bekræfter ministeren, at han har tænkt sig at sætte alle sejl ind i kampen for at rette op på tingene.       

Livet vender tilbage, hvis vi handler nu

Og løsningen er sådan set ret enkel, hvis man spørger professor Stiig Markager. Den handler om at tage 15-20 procent af det areal, vi i dag dyrker intensivt, ud af drift og lave det om til natur eller ekstensivt dyrket landbrug. Det gælder først og fremmest de såkaldte lavbundsjorde, som ligger langs søer og åer, men også de yderste marker langs kysten. Lavbundsjordene taber langt mere kvælstof end marker længere oppe i landskabet, forklarer Stiig Markager, som mener, at man i alt for lang tid har overudnyttet den danske natur grådigt. 

»Hvis du kører gennem et dansk agerland, så er det tit udnyttet til sidste kvadratmeter. Ved det Sydfynske Øhav står majs næsten helt ud i vandkanten. Og inde i landet er markerne dyrket helt ned til søer og åer, som mange steder er blevet rettet ud eller omlagt,« siger han. 

Desuden har vi drænet store vådområder og fyldt vandhuller op, fortsætter Stiig Markager, og denne »massive fjernelse« af ferskvand i landskabet har haft store konsekvenser: Naturlige ådale og fugtige enge har nemlig evnen til at omdanne kvælstof i form af nitrat til kvælstofgas og dermed tage det ud af den biologisk cirkulation. Desuden oplagres store mængder kulstof i vådområderne, men når man dræner dem, bliver kulstoffet frigivet og forvandlet til CO2, som bidrager til den globale opvarmning, forklarer han. 

»Så ved at omlægge disse landbrugsarealer, genslynge åerne og stoppe den intensive dykning af alle marker tættere på kysten end 1 km kan vi stort set løse alle miljøudfordringer på en gang. Vi kan løse problemet med næringsstoffer i havet og søer. Vi kan reducere udledningen af klimagasser, som er ekstra stor fra dyrkede lavbundsjorde. Vi kan få biodiversitet tilbage i form af f.eks. storke og andre dyr. Og vi får rekreative værdier – både ude i havet og langs åerne.«

Men kan det virkelig vende den onde cirkel i de indre danske farvande?

»Ja,« lyder det kort og godt fra Stiig Markager. 

»Fjordene vil vende tilbage til en sund tilstand i løbet af 10-20-30 år. Ålegræsset vil vende tilbage, fiskene vil vende tilbage, vandet vil blive klart, og du kan igen bade uden at få svovlbrinte mellem tæerne,« siger han.

Magnus Heunicke: Vi skal give et sundt havmiljø videre til vores børn

Magnus Heunicke har selv haft besøg af Stiig Markager på sit ministerkontor, og han er langt hen ad vejen enig med professoren.  

»Der er ingen tvivl om, at han har en pointe, og at han peger på noget af det, der skal ske,« siger ministeren.

En bred vifte af partier har med Landbrugsaftalen allerede vedtaget at udtage og omlægge 100.000 hektar af de omtalte lavbundsjorde. Det er ikke helt så meget, som Stiig Markager og flere miljøorganisationer anbefaler. Og efter, at der i september landede en second opinion fra uafhængige internationale eksperter, er der lagt op til nye politiske  forhandlinger om, hvorvidt udvaskningen af kvælstof skal nedbringes yderligere.

Det er imidlertid ikke kun landbruget, der skal reguleres, siger Magnus Heunicke. Der er også et stort stykke genopretningsarbejde, der skal laves. Det er der sat penge af til med en havnaturfond, som Folketinget vedtog i maj. Desuden, og ikke mindst, er det nødvendigt at kigge på, hvordan fiskeriet kan reguleres, så det bliver mere bæredygtigt og skånsomt i fremtiden, understreger Magnus Heunicke.

Da den nuværende regering kom til, nedsatte man en fiskerikommission med eksperter inden for fiskeri, fødevarer, iværksætteri, økonomi, økosystemer og klima. Deres anbefalinger lander sandsynligvis inden jul, og her vil fiskeri med bundslæbende redskaber – som altså er hård kost for havmiljøet – blandt andet være i fokus. 

»Selvfølgelig kommer vi ikke uden om at kigge på trawlforbud. Det giver jo ikke mening, at vi planter ålegræs og genopretter stenrev og alt muligt og det hele så bare bliver fejet væk af et dansk eller udenlandsk bundtrawl eller en muslingeskraber. Det siger sig selv,« siger Magnus Heunicke.

Vi runder interviewet på Snekkersten Havn af med nogle tanker om dagens dyk, som både bød på stenrev, ålegræs og fisk.

»Det fortæller historien om, hvad det er, vi skal beskytte og have meget mere af. Det er jo fantastisk, hvis vi kan give det videre til vores børn og sige: »Nu har vi altså rettet op på det her problem og samtidig løst mange af de problemer, der er på land, ved at handle og gøre det, der skulle til.« Det skal vi kunne,« siger Magnus Heunicke.