Lad os slå det fast med det samme: Bæredygtighed inden for fiskeri og fiskeopdræt er en kompliceret størrelse. Det fortæller lektor ved Centre for Blue Governance på Aalborg Universitet Troels Jacob Hegland.
»Når det kommer til vildtfanget fisk, så skifter det for eksempel over tid, hvilke arter der overfiskes, og det betyder også noget, hvor fisken er fanget. En art kan være et godt valg, hvis den kommer fra ét fangstområde, men problematisk, hvis den kommer fra et andet. Og så er der fiskeredskaberne, som kan have vidt forskellige påvirkning på havbunden eller andre dele af havets økosystem,« siger han.
Men selvom der – alt andet lige – er betydelig forskel på, hvor skånsomme forskellige fiskeredskaber er for miljøet, så kan man kan i dansk fiskeri formodentlig ikke engang entydigt sige, at et bestemt redskab i praksis altid er dårligere end et andet, da det i høj grad også afhænger af, hvor og hvordan redskabet bruges, forklarer Troels Jacob Hegland.
Og opdrættede fisk – ja det er en helt anden historie med helt andre udfordringer. Med andre ord: Hvis man virkelig vil være bevidst forbruger på området, så kræver det en indsats.
Troels Jacob Hegland henviser i første omgang til 4 forskellige mærkningsordninger, som danske forbrugere kan navigere efter, og som almindeligvis giver en »vis sikkerhed« for et højere niveau af bæredygtighed end umærkede produkter. Du kan læse om alle ordningerne i faktaboksene til denne artikel.
Vildtfanget fisk: Hvad er udfordringerne?
- Overfiskeri: Overfiskeri er, når der fiskes så meget efter en bestemt art (i et bestemt område), at det truer bestanden. Selvom vi sådan set godt kan overleve at nedfiske en art – planeten går nok ikke under af den grund – så pilles der ved hele balancen i havets komplekse økosystem. Ud over det risikable og etisk problematiske i at bortfiske arter og derved skubbe til økosystemets balancer vil det i øvrigt typisk være tilfældet, at vi fisker på arter, vi godt kan lide at spise. Og det er ikke sikkert, at økosystemets nye balance vil være os venligt stemt ud fra et kulinarisk standpunkt. Vandmænd har f.eks. nogle steder været gode til at finde sig til rette på den ledige plads efter nedfiskede bestande.
- Bundpåvirkning: Hvor meget forstyrres og ødelægges havbunden? Påvirkningen er meget afhængig af redskaber og metoder, og hvor man bruger dem. Ikke mindst brundtrawl, hvor en netpose slæbes på havbunden, påvirker strukturerne og fjerner sårbare bunddyr og -planter. Redskaber som garn og snurrevod er alt andet lige mere skånsomme over for havbunden.
- Affald fra fiskeriet: Det kan for eksempel være garn, som mistes. Garnene kan under uheldige omstændigheder blive til såkaldte spøgelsesgarn, der fortsætte med at »fiske«.
- Uønskede bifangster: I hvilken grad forstyrrer, dræber og fanger vi andre arter end dem, der fiskes efter? Der kan f.eks. være tale om havpattedyr og havfugle, som ryger i fiskernes net.
Mærker, du kan kigge efter, når du køber vildtfanget fisk: MSC og Naturskånsom
Opdrættet fisk: Hvad er udfordringerne?
Når man opdrætter fisk og skaldyr, så dyrker eller fremstiller man produkter på en måde, der minder om landbrug. Opdræt af fisk og skaldyr – også kaldet akvakultur – kan antage mange former, og i praksis kan der f.eks. være tale om anlæg, der ligger i og interagerer med havet, eller lukkede faciliteter på land, der minder om fabrikker. Udfordringerne varierer mellem produktionsformerne, ligesom det har stor betydning, hvilke arter der opdrættes. Det meste laks i køledisken – fersk eller forarbejdet – stammer fra opdræt.
Opdræt mere eller mindre i forbindelse med naturen: Lakseopdræt er et eksempel på opdræt, der altovervejende findes placeret i havet, selvom der i dag også i mindre grad produceres laks i lukkede systemer. Laksene fodres typisk op i netbure og svømmer rundt på et begrænset område. Placeringen indebærer imidlertid interaktion med havmiljøet. Og det kan der være en række problemer forbundet med, eksempelvis:
- Interaktion med vilde bestande: Spredning af sygdomme og parasitter fra opdræt til vilde bestande er en kendt problematik. Konkret har bekæmpelse af lakselus (et lille krebsdyr) i mange år været en udfordring i lakseopdræt, hvor laksen går tæt. Lusen får her optimale levevilkår og kan derfra spredes til de vilde laks. I andre tilfælde har ikke-hjemmehørende opdrætsarter spredt sig i naturen og er blevet invasive konkurrenter til hjemmehørende arter. Et eksempel er stillehavsøsters, som i de senere årtier er kommet sydfra og har spredt sig i danske farvande.
- Udledninger/forurening: Det kan bl.a. dreje sig om kemikalier/medikamenter, der bruges til rengøring eller bekæmpelse af sygdomme og parasitter. På samme måde vil der typisk være foder, der passerer igennem netburet uden at blive spist, ligesom fiskens afføring udledes. Samlet kan dette udgøre et markant lokalt problem under og omkring opdrætsfaciliteten, men det kan også bidrage til den generelle næringsstofbelastning i havet. Det har været et diskussionspunkt i forbindelse med opdræt af ørreder i dansk farvand.
- Foder: En del opdrætsarter – inkl. laks og ørred – kræver foder, der er for en stor dels vedkommende består af fiskemel. På den måde driver opdræt en efterspørgsel efter fiskeprotein. Proteinet kan stamme fra restprodukter fra industrien eller fiskeri på arter, som ikke er efterspurgt til direkte human konsum. På den måde påvirker opdræt havets økosystem gennem proteinefterspørgslen.
Opdræt i lukkede systemer: Fiskeopdræt på landjorden i lukkede systemer bliver formodentlig mere almindeligt i fremtiden. I et lukket system kan man undgå en del af de miljøproblemer, der kan være forbundet med opdræt integreret i naturlige miljøer. Helt uden problemer er lukkede systemer dog ikke. Der skal bruges en del energi til produktionen, ligesom der selvfølgelig skal håndteres f.eks. affald fra produktionen – og foderet skal jo komme et sted fra, se ovenfor. Man kan endvidere sætte spørgsmålstegn ved, om det – i en tid med øget fokus på dyrevelfærd – er fornuftigt at bevæge sig mod endnu mere unaturlige produktionsformer for fisk. Fisk i opdrætssystemer beliggende i det naturlige miljø oplever dog typisk heller ikke det frie liv.
Mærker, du kan kigge efter, når du køber opdrættede fisk: ASC og økologi
