Er fisken bæredygtig? Disse forhold skal du være opmærksom på

Vildtfanget fisk eller fisk fra opdræt – hvad er bedst for miljø og klima? Kan en fisk være økologisk? Og kan fisk være i sæson? Bæredygtighed inden for fisk er ikke så ligetil, men forhåbentlig bliver du lidt klogere med denne guide. Og husk, du altid kan gå efter et af de 4 mest udbredte mærker for bæredygtig fisk; de giver dig en vis sikkerhed.

Lad os slå det fast med det samme: Bæredygtighed inden for fiskeri og fiskeopdræt er en kompliceret størrelse. Det fortæller lektor ved Centre for Blue Governance på Aalborg Universitet Troels Jacob Hegland.

»Når det kommer til vildtfanget fisk, så skifter det for eksempel over tid, hvilke arter der overfiskes, og det betyder også noget, hvor fisken er fanget. En art kan være et godt valg, hvis den kommer fra ét fangstområde, men problematisk, hvis den kommer fra et andet. Og så er der fiskeredskaberne, som kan have vidt forskellige påvirkning på havbunden eller andre dele af havets økosystem,« siger han.

Men selvom der – alt andet lige – er betydelig forskel på, hvor skånsomme forskellige fiskeredskaber er for miljøet, så kan man kan i dansk fiskeri formodentlig ikke engang entydigt sige, at et bestemt redskab i praksis altid er dårligere end et andet, da det i høj grad også afhænger af, hvor og hvordan redskabet bruges, forklarer Troels Jacob Hegland.

Og opdrættede fisk – ja det er en helt anden historie med helt andre udfordringer. Med andre ord: Hvis man virkelig vil være bevidst forbruger på området, så kræver det en indsats.  

Troels Jacob Hegland henviser i første omgang til 4 forskellige mærkningsordninger, som danske forbrugere kan navigere efter, og som almindeligvis giver en »vis sikkerhed« for et højere niveau af bæredygtighed end umærkede produkter. Du kan læse om alle ordningerne i faktaboksene til denne artikel.

Vildtfanget fisk: Hvad er udfordringerne?

  • Overfiskeri: Overfiskeri er, når der fiskes så meget efter en bestemt art (i et bestemt område), at det truer bestanden. Selvom vi sådan set godt kan overleve at nedfiske en art – planeten går nok ikke under af den grund – så pilles der ved hele balancen i havets komplekse økosystem. Ud over det risikable og etisk problematiske i at bortfiske arter og derved skubbe til økosystemets balancer vil det i øvrigt typisk være tilfældet, at vi fisker på arter, vi godt kan lide at spise. Og det er ikke sikkert, at økosystemets nye balance vil være os venligt stemt ud fra et kulinarisk standpunkt. Vandmænd har f.eks. nogle steder været gode til at finde sig til rette på den ledige plads efter nedfiskede bestande.   
  • Bundpåvirkning: Hvor meget forstyrres og ødelægges havbunden? Påvirkningen er meget afhængig af redskaber og metoder, og hvor man bruger dem. Ikke mindst brundtrawl, hvor en netpose slæbes på havbunden, påvirker strukturerne og fjerner sårbare bunddyr og -planter. Redskaber som garn og snurrevod er alt andet lige mere skånsomme over for havbunden.
  • Affald fra fiskeriet: Det kan for eksempel være garn, som mistes. Garnene kan under uheldige omstændigheder blive til såkaldte spøgelsesgarn, der fortsætte med at »fiske«.
  • Uønskede bifangster: I hvilken grad forstyrrer, dræber og fanger vi andre arter end dem, der fiskes efter? Der kan f.eks. være tale om havpattedyr og havfugle, som ryger i fiskernes net.

Mærker, du kan kigge efter, når du køber vildtfanget fisk: MSC og Naturskånsom

Opdrættet fisk: Hvad er udfordringerne?

Når man opdrætter fisk og skaldyr, så dyrker eller fremstiller man produkter på en måde, der minder om landbrug. Opdræt af fisk og skaldyr – også kaldet akvakultur – kan antage mange former, og i praksis kan der f.eks. være tale om anlæg, der ligger i og interagerer med havet, eller lukkede faciliteter på land, der minder om fabrikker. Udfordringerne varierer mellem produktionsformerne, ligesom det har stor betydning, hvilke arter der opdrættes. Det meste laks i køledisken – fersk eller forarbejdet – stammer fra opdræt.

Opdræt mere eller mindre i forbindelse med naturen: Lakseopdræt er et eksempel på opdræt, der altovervejende findes placeret i havet, selvom der i dag også i mindre grad produceres laks i lukkede systemer. Laksene fodres typisk op i netbure og svømmer rundt på et begrænset område. Placeringen indebærer imidlertid interaktion med havmiljøet. Og det kan der være en række problemer forbundet med, eksempelvis: 

  • Interaktion med vilde bestande: Spredning af sygdomme og parasitter fra opdræt til vilde bestande er en kendt problematik. Konkret har bekæmpelse af lakselus (et lille krebsdyr) i mange år været en udfordring i lakseopdræt, hvor laksen går tæt. Lusen får her optimale levevilkår og kan derfra spredes til de vilde laks. I andre tilfælde har ikke-hjemmehørende opdrætsarter spredt sig i naturen og er blevet invasive konkurrenter til hjemmehørende arter. Et eksempel er stillehavsøsters, som i de senere årtier er kommet sydfra og har spredt sig i danske farvande.
  • Udledninger/forurening: Det kan bl.a. dreje sig om kemikalier/medikamenter, der bruges til rengøring eller bekæmpelse af sygdomme og parasitter. På samme måde vil der typisk være foder, der passerer igennem netburet uden at blive spist, ligesom fiskens afføring udledes. Samlet kan dette udgøre et markant lokalt problem under og omkring opdrætsfaciliteten, men det kan også bidrage til den generelle næringsstofbelastning i havet. Det har været et diskussionspunkt i forbindelse med opdræt af ørreder i dansk farvand.
  • Foder: En del opdrætsarter – inkl. laks og ørred – kræver foder, der er for en stor dels vedkommende består af fiskemel. På den måde driver opdræt en efterspørgsel efter fiskeprotein. Proteinet kan stamme fra restprodukter fra industrien eller fiskeri på arter, som ikke er efterspurgt til direkte human konsum. På den måde påvirker opdræt havets økosystem gennem proteinefterspørgslen.

Opdræt i lukkede systemer: Fiskeopdræt på landjorden i lukkede systemer bliver formodentlig mere almindeligt i fremtiden. I et lukket system kan man undgå en del af de miljøproblemer, der kan være forbundet med opdræt integreret i naturlige miljøer. Helt uden problemer er lukkede systemer dog ikke. Der skal bruges en del energi til produktionen, ligesom der selvfølgelig skal håndteres f.eks. affald fra produktionen – og foderet skal jo komme et sted fra, se ovenfor. Man kan endvidere sætte spørgsmålstegn ved, om det – i en tid med øget fokus på dyrevelfærd – er fornuftigt at bevæge sig mod endnu mere unaturlige produktionsformer for fisk. Fisk i opdrætssystemer beliggende i det naturlige miljø oplever dog typisk heller ikke det frie liv.

Mærker, du kan kigge efter, når du køber opdrættede fisk: ASC og økologi

MSC-mærket (vildfanget fisk)

MSC-mærket er meget udbredt i Danmark (såvel som globalt) og bygger på tre grundprincipper, som alle fiskerier skal leve op til:

  • Bæredygtige fiskebestande - Fiskeriet skal være på et niveau, der sikrer, at det kan fortsætte uendeligt, og at fiskebestanden kan holdes produktiv og sund.
  • Minimering af miljøpåvirkninger - Fiskeriaktiviteten skal forvaltes med forsigtighed, så andre arter og habitater i økosystemet kan holdes sunde.
  • Effektiv fiskeriforvaltning - MSC-certificerede fiskerier skal følge gældende love og kunne tilpasse sig forandringer i havmiljøet.

Læs mere på msc.org

Naturskånsom (vildtfanget fisk)

Mærkningsordningen, der er ret ny og endnu ikke så udbredt, hviler på følgende fem krav:

  • Skånsomme fangstmetoder: Fisken skal være fanget med skånsomme redskaber.
  • Sunde bestande: Ingen fiskearter i ordningen må være truet, og alle fisk i ordningen skal være fanget fra sunde bestande.
  • Mindre fartøjer: Fartøjet, fisken fanges fra, må ikke være længere end 17 meter.
  • Kystnært: 80% af fartøjets fangstrejser i et kalenderår er ikke længere end 48 timer.
  • Kvalitet: Fiskerne skal have gennemført et kvalitetskursus, der f.eks. indeholder uddannelse i fødevarehåndtering.

Læs mere på naturskånsom.dk

ASC-mærket (opdrættede fisk)

ASC-standarden bygger på to fokusområder: Miljø og sociale hensyn.

  • Miljømæssigt fokus: Farmene skal vise, at de aktivt minimerer deres indvirkning på det omgivende naturmiljø. Dette indebærer omhyggelig forvaltning af fiskens sundhed og ressourcer.
  • Socialt fokus: Farmene skal være en god og samvittighedsfuld nabo. Det betyder, at de skal drives på en socialt ansvarlig måde, der skal være ordentlige forhold for medarbejderne, og de skal arbejde sammen med lokalsamfundet.

Læs mere asc-aqua.org

Økologimærket fisk (opdrættede fisk)

Det er kun opdrættede fisk, der kan være økologiske, da økologi kun kan sikres i kontrollerede omgivelser. I 2004 blev der oprettet regler for økologisk fiskeopdræt i Danmark, og i 2010 blev der indført et fælles EU-regelsæt for økologisk akvakulturproduktion. Danske forbrugere vil altså både kunne møde det klassiske røde Ø-mærke og EU’s grønne økomærke.   

Vildtfanget fisk vs. opdræt: Hvad er bedst for miljøet?

Det er svært at svare entydigt på. Som beskrevet er der miljømæssige problemer relateret til vildtfanget fisk, og der er andre miljømæssige problemer relateret til opdrættet fisk. For begge produktionsformer varierer det fra art til art og afhænger af produktionsform eller fangstredskab. Man kan ikke som udgangspunkt dømme det ene eller det andet ude. Der findes problematisk fiskeri og mønsterfiskeri, ligesom der findes problematisk opdræt og mønsteropdræt. Mærkerne kan hjælpe os til at navigere uden om det mest problematiske. Der har nok eksisteret en opfattelse af, at opdræt generelt var problematisk og ikke rigtig rimede på bæredygtighed, men både teknologien og knowhowen har udviklet sig. Faktisk er der en stigende interesse for fiskeopdræt som en vej til klimaeffektiv produktion af fødevarer til en voksende verdensbefolkning, se også nedenfor.

Vildtfanget fisk vs. opdræt: Hvad er bedst for klimaet?

Heller ikke her er der et simpelt svar. Opdræt af fisk og skaldyr kræver (som oftest) - i modsætning til vildtlevende fisk - ressourcer til foder og produktionsfaciliteter osv. Til gengæld skal man ikke ud med en båd for at fange dem. Der foregår i øjeblikket videnskabelig diskussion om, hvordan man mest retvisende opgør klimabelastningen fra især vildtfanget fisk, og generelt vil der nok i praksis være stor variation i belastningen fra selv to fisk af samme art, hvis de er fanget med forskellige fiskeredskaber. Det er dog muligt at fremhæve eksempelvis opdrættede blåmuslinger som klimavenlige. På samme måde er fiskerier, hvor man fanger store mængder relativt målrettet, klimavenlige - i dansk kontekst primært sild og makrel. Det kan antagelig også betale sig at spise fisk i sæson, hvis man vil gøre noget for klimaet.

Kan fisk være i sæson – ligesom grøntsager og frugt?

Ja, og potentielt kan man få bedre kvalitet, billigere fisk og skåne klimaet. Nogle fiskearter er deciderede sæsonfisk, som kun fanges på bestemte tider af året. Andre arter er lettere tilgængelige for fiskerne og/eller af højere kvalitet på bestemte tider, og derfor kan man få dem billigere og/eller i bedre kvalitet i sæsonen. Hvis man køber fisk, der har været nem at fange, så må man kunne antage, at der er brugt færre ressourcer (diesel) i forbindelse med fangst. På nettet kan man finde forskellige oversigter over sæsonens fisk; men man kan også med fordel spørge sin fiskehandler. 

Meget lidt fokus på dyrevelfærd

Fisk kan ikke skrige og har ingen mimik. Det kan være én af årsagerne til, at vi ikke har haft fokus på fiskenes ve og vel i samme grad som med andre dyr, vi spiser. Problematikken har stigende fokus, og både fiskere og opdrættere står formodentlig over for nogle udfordringer på området i de kommende år.

Er frossen fisk bæredygtigt?

Det kan det i hvert fald sagtens være. Fra et klimaperspektiv giver frossen fisk os en knap mere at skrue på i forhold til at møde efterspørgslen på en effektiv måde. Skal vi bruge en art i juni, som nemmest fanges i marts, så kan det formodentlig give mening at fange den i marts og fryse den ned. Fersk fisk er en let fordærvelig fødevare; det er enklere at undgå madspild, når det kommer til frosne produkter. Frossen fisk har et lidt dårligt rygte, men bl.a. på grund af bedre håndtering og teknologi er det i dag muligt at få frossen fisk af meget høj kvalitet. 

Er lokalt fanget fisk mest bæredygtigt?

Ja, sådan kan det ofte være, men det er ikke nødvendigvis et rent klimamæssigt spørgsmål, da transporten oftest udgør en relativt lille del af det samlede ressourceforbrug. Når lokal fisk kan være mere bæredygtigt, handler det i lige så høj grad om, at vi i Danmark har rimeligt styr på vores fiskeri og opdræt. Endvidere handler bæredygtighed for mange om andet end kun miljø og klima, og ved at købe lokal fisk støtter du et erhvervsliv, der skaber aktivitet langs Danmarks kyster. 

Vil du have konkrete råd til, hvad du kan gøre, for at vælge og forbruge fisk bæredygtigt, så læs forslagene i artiklen her 

Kilde: Lektor ved Centre for Blue Governance på Aalborg Universitet Troels Jacob Hegland og fiskeguiden.wwf.dk