Hvordan kommer bananen fra Colombia til dit supermarked?

Bananplanternes "krak" i den Colombianske nat 

Hvis du nogensinde skulle opleve at gå gennem en bananplantage i den colombianske tropenat, så læg mærke til de sprøde »krak«, der høres fra bananplanterne i mørket. Det er lyden af små bananer, som er på vej ud af

bananplantens svulstige røde blomst, der har form og størrelse som en majs og er bygget op af tætte blade som et løg.

»Blomsten åbner sig om natten, og lyden opstår, når hænderne presser sig på og skubber bladene ud,« fortæller eksportør og bananproducent Louis Hesselholt på en overraskende stabil telefonlinje fra Santa Marta-regionen i det nordlige Colombia.

Nu undrer du dig måske over, hvad der menes med hænder. Forklaringen er, at det, vi i Danmark kender fra supermarkedet som en bananklase, på spansk hedder mano de plátano, hvilket kan oversættes direkte til bananhånd. Efterhånden som hænderne dukker frem fra blomsten, sidder de tæt sammen på rad og række på bananplantens tykke stængel. Tilsammen udgør de en stor klynge på 5-6 hænder, der vejer omkring 35-40 kg, når bananerne er høstklar, fortæller Louis Hesselholt. 

Den 55-årige bananproducent taler dansk med nordjysk dialekt og spansk accent – og flere gange må han bruge et par sekunder på at finde frem til det rigtige ord. Louis Hesselholt er nemlig ud af en handelsfamilie fra Vendsyssel i det nordligste Danmark, men han har haft bopæl i Colombia over halvdelen af sit liv – og herfra har han arbejdet med eksport af blandt andet tropiske frugter og rejer. I 1994 blev han gift med sin colombianske kone, og sammen ejer de familievirksomheden Hirsholmen Handelskompagni A/S.

Bananer er altid i sæson

Vendelboen rejste til Colombia og købte sin egen banangård i 1991, men langt størstedelen af de bananer, virksomheden i dag eksporterer til Europa, kommer fra en række nabogårde i området, som Hirsholmen Handelskompagni A/S varetager afsætningen for. Herunder en omkring 200 hektar stor plantage, der leverer økologiske bananer til Coop. 

Fra omkring kl. 5.30 er der liv i plantagen. Medarbejderne møder tidligt ind for at undgå for mange timer i den bagende eftermiddagssol, fortæller Louis Hesselholt. 

»Jo tidligere du starter, jo mere behagelig er temperaturen. Den højeste produktivitet er fra 6 til 10, for ved middagstid er der over 38-40 grader i plantagen, og luftfugtigheden er høj.« 

Det gælder vel at mærke, uanset om kalenderen viser januar eller august. Beliggenheden tæt ved ækvator betyder, at temperaturen om dagen kravler op over de 30 grader både forår, sommer, efterår og vinter – det betyder også, at bananer derfor altid er i sæson. Så hver eneste uge året rundt høstes der bananer på gården. Det foregår ved, at en medarbejder kravler op på en stige og hugger klyngen af bananer ned med en machete. 

»Den er tung, og hvis bananklyngen falder ned, går bananerne i stykker, så vi bruger et system, der hedder elevatoren,« siger Louis Hesselholt og forklarer, hvordan klyngen af bananer hejses ned på jorden til to andre medarbejdere ved hjælp af en line, der er fæstnet til en krog i toppen af bananplanten. 

Bananklyngen med de stadig grønne og umodne bananer hænges nu på et wiresystem, der udgår fra gårdens pakkeri og er ført gennem hele plantagen. Når høstarbejderne har hængt 20 bananklynger på wiren, trækkes bananerne hen til pakkeriet, hvor pakkearbejdere lægger dem i kasser, emballerer dem og putter label på, efter hvem kunden er.

Bananer kan også blive solskoldede

Louis Hesselholt bruger spanske betegnelser, når han fortæller om de forskellige arbejdsfunktioner i plantagen. Nogle opgaver er de samme, som vi kender fra en dansk æbleplantage – der skal f.eks. lægges økologisk gødning ud og renses for ukrudt rundt om bananplanterne – andre opgaver adskiller sig markant. For eksempel lægger

plantagearbejderne plastikposer rundt om bananklyngerne af primært to årsager: Poserne har en termisk effekt og har til formål at holde på varmen, når temperaturen daler om natten. Men samtidig beskytter poserne mod solens UV-stråler, som især fra september til marts kan være så kraftige, at det kan give bananerne solskader. I den periode får de mest udsatte bananklynger desuden et ekstra solbeskyttende lag på i form af papirposer.

Og nå ja, så er der lige regnsæsonen, som varer fra maj til september, og hvor det er helt afgørende at holde drænkanalerne i plantagen fri.

»Hvis de oversvømmer, og dine planter står under vand i 3 dage, så har du mistet gården. Så op til regnsæsonen har vi en masse folk, der gør kanalerne klar, og de efterfølgende måneder skal de tilses og renses jævnligt,« siger Louis Hesselholt.

Fra grøn i Colombia til gul i Aarhus

Hver uge sender Hirsholmens Handelskompagni A/S flere containere fyldt med økologiske bananer til Coops butikker af sted med skib fra Santa Marta mod Europa. Nogle af bananerne sælges i løssalg, andre i poser a 1,3 kg. Sidstnævnte har allerede fået Coops Änglamark-logo sat på i plantagens pakkeri. 

Vi møder bananerne på et lager i Hasselager syd for Aarhus, efter at de har været 3-4 uger undervejs over Atlanten. De er stadig helt grønne og hårde. 

»Sådan her ser de ud, når vi modtager dem,« siger Torben Olsen, der er forretningsfører hos frugt- og grøntvirksomheden Dole. Han tager en af de grønne bananer op og brækker den midt over. Det lyder som en pind, der knækker, og der siver tynd, neutralt lugtende saft ud af den. 

Torben Olsen har arbejdet med bananer i mere end 30 år, og han og hans kolleger har med stor sandsynlighed haft ansvar for modningen af mindst en af de bananer, som du på et tidspunkt har sat tænderne i – hvis du altså spiser sådan nogle.  

»Bananer er et særligt produkt i forhold til andet frugt og grønt. Det meste kører ind og ud af lageret i samme tilstand – altså så friskt som mulig. Men bananer skal modnes, når de er kommet frem til Danmark,« siger han. 

Modningen foregår i store modningsrum, hvor der er plads til mere end 180.000 bananer i hvert rum. Torben Olsen åbner porten ind til et af rummene, og en sødlig duft af banankage strømmer ud.

Målet er gul med grøn top på 6 dage

På rejsen fra Santa Marta i Colombia til Hasselager har bananerne været kølet ned til omkring 14 grader. I løbet af den næste uges tid skal de vækkes og modnes. Først sprøjtes ethylen ind i modningsrummet. Det er et naturligt plantehormon, der får frugt og grønt til at modne. Hormonet findes f.eks. i æbler i store mængder, og det er derfor, en banan hurtigere bliver brun i frugtskålen derhjemme, hvis den ligger sammen med et æble. Temperaturen i modningsrummet hæves samtidig nogle grader de første dage, hvorefter den igen langsomt skrues ned til 14,5 grader. Bananerne er klar til butikkerne, når de er gule med grøn spids. Eller når de ligger på trin 4, fortæller Torben Olsen og viser et modningsskema med en skala, der går fra helt grøn banan til overmoden banan med sorte prikker.

Det optimale modningsprogram varer 6-7 dage – »en stille og rolig modning« – fortsætter han, men hvis et skib har været forsinket, kan man være tvunget til at speede processen op til måske fire dage. Det sker helt praktisk ved at skrue højere op for temperaturen i modningsrummene de første par dage.  

Omvendt kan det en sjælden gang ske, at bananerne er for varme, når de ankommer. Torben Olsen har mødt 30 grader varme containere fyldt med »bananmos« på grund af kølesystemer, der var gået i stykker. Som oftest er der dog tale om små afvigelser i de enkelte tilfælde, hvor bananerne har haft det lidt for varmt i containeren, og så kan de godt reddes. 

»Er temperaturen 15-16 grader, er bananerne ikke dårlige, men vi skal lige holde ekstra øje. Selvom vi har forprogrammerede modningsprogrammer, skal man kigge på bananerne dagligt og bruge sin erfaring. For de udvikler sig forskelligt,« siger han og fortsætter: 

»Kunsten er at lave den rigtige mængde bananer, der har den rigtige farve, når de kommer ud i butikkerne. De må ikke være for grønne, så kan folk ikke spise dem med det samme, men de må heller ikke være for overmodne, så holder de ikke længe nok i butikken eller hos forbrugeren,« siger Torben Olsen.