Dansk Tang høster sund og klimavenlig mad direkte fra havet

Luk øjnene og smag på den grønne undervandsgrøntsag. Samvirke trækker i waders og høster klimavenlige råvarer sammen med de professionelle tanghøstere.

Tang kan smage af sukkerærter og kantareller

Det strider en lille smule mod min intuition at sætte tænderne i det stykke blæretang, som vi netop har hevet op fra det salte havvand. Men da smagen af kål, hasselnød og ærter breder sig i munden, forsvinder alle forbehold.

»Hvis du lukkede øjnene, ville du være i tvivl, om du stod i en have en dag i maj og spiste sukkerærter. For det smager meget på samme måde,« siger Claus Marcussen, som sammen med sin søn Simon Weber Marcussen står bag virksomheden Dansk Tang, der sælger tang høstet langs Odsherreds kyster. 

Jeg er tilbøjelig til at give ham ret, selvom jeg intet behov har for at drømme om forår denne smukke morgen i februar, hvor en tæt dis har lagt sig over det blikstille vand i Nykøbing Bugt i Isefjorden. Iført waders bevæger vi os rundt i det lave vand neden for Anneberg Kulturpark, hvor Dansk Tang holder til. Ud over blæretang – der f.eks. er god at blanchere – smager vi savtang, lav klørtang og den intense røde dumont­alge.

Der hoestes tang. På dette luftfoto fra Kattegat ses blæretang og savtang.

Der findes omkring 400 tangarter i Danmark. De brune tangarter vokser, når vandet er koldt. De grønne vokser  om sommeren, mens de røde kan vokse hele året. Tangarterne har altså sæson på forskellige tidspunkter. Herefter falder planten ind (ligesom planter på land) indtil næste vækstperiode. På dette luftfoto fra Kattegat ses blæretang og savtang.

Sidstnævnte har konsistens som glasnudler, masser af umamismag og noter af kantareller. Den er populær blandt mange kokke, fortæller Claus Marcussen, både frisk og i dehydreret form, hvor den kan bruges som krydderi i maden. 

Lige nu er der masser af den. I går høstede han omkring 100 kg på dette spot, der er et af omkring 30-40 særligt udvalgte lokationer langs kysten, som Claus, Simon og de fire øvrige ansatte i Dansk Tang har markeret på et kort og navngivet.

Da Noma ringede

Ideen til Dansk Tang opstod i 2016, efter at Claus Marcussen havde opsagt sit job som udvikler af IT-systemer på grund af store forandringer i virksomheden, hvor han var ansat. Kort efter blev han kontaktet af Lokalkompagniet i Nykøbing Sjælland, en butik og restaurant, som sælger lokale produkter fra Odsherred. Den dengang nystartede butik manglede en hjemmeside, som Claus og sønnen Simon sagde ja til at udvikle. Men ejeren af butikken var samtidig på jagt efter nye lokale produkter, fortæller Claus Marcussen.

»Hvad med tang, siger min kone så. Der er 170 km kystlinje rundt om Odsherred. Er der ikke nogen, der kan starte med det? Dér tænkte jeg, at det kunne være sjovt, så vi begyndte at gå ture rundt langs kysten for at finde tang.«

Der hoestes tang

Dansk Tang har etableret sin første tanghave med sukkertang på liner i Rørvig med støtte fra Coop Crowdfunding. Virksomheden arbejder på at kunne etablere mange flere maritime tanghaver i Isefjorden og Kattegat.

Når man har fået en god idé, er de rigtige kontakter en fordel. Sådan en har Claus Marcussen i den tidligere chefkok på Dragsholm Slot og nuværende medejer af Reastaurant Mota, Claus Henriksen, som både så et stort markedspotentiale i tang fra danske farvande og hjalp til med at udvikle Dansk Tangs første produkter. 

Og så var det, at Noma pludselig ringede. »De sagde: »Vi er lige kommet hjem fra Mexico og kan se, at tang spiller. Det vil vi gerne arbejde med«,« husker Claus Marcussen og fortsætter:

»Nogle dage efter står vi totalt star-struck i Nomas testkøkken sammen med René (Redzepi, red.) og fortæller om det her. Da Noma så startede op med 2.0 på Refshaleøen, var tang fra Odsherred på menuen, og så havde vi pludselig markedet med frisk tang for os selv.«

Sådan bruger du tang i køkkenet

Tang kan bruges frisk eller blancheret som tilbehør eller fyld i f.eks. salater og supper. Kommer du den i ovnen, kan den blive til sprøde chips. Den kan også fermenteres, bruges i en lækker pesto eller bages ind i bagværk. I dehydreret (tørret) form kan tang bruges som krydderi og smagsgiver i diverse retter. Når du bruger tang i maden, kan du ofte udelade salt.

Siden er der kommet en lang række restauranter til – foruden grossister, der sælger dansk tang – og maillisten med kunder tæller efterhånden 350 modtagere, fortæller Claus Marcus­sen. 

»De begynder jo alle sammen at se, at det her giver rigtig god mening, fordi der er så meget fokus på klimaaftryk i fødevarer. Og når de så oplever de forskellige smage og begynder at eksperimentere, så kommer forelskelsen.«

»Hvis ikke vi samler det op, skyller det bare ind på land og visner. Det svarer til æbler, der er faldet af træet«
Claus Marcussen, Dansk Tang

Fyldt med vitaminer

Tang vokser naturligt og passer sig selv. Den kræver ingen sprøjtemidler, den skal ikke vandes, og den optager meget mere CO2 end landplanter. Desuden optager tang næringsstoffer som kvælstof og fosfor fra havvandet, når det vokser, og dermed er tang med til at skabe et renere havmiljø. Og nå ja, så indeholder tang generelt flere vitaminer og mineraler end meget frugt og grønt. 

Der er med andre ord rigtig meget godt at sige om tang som fødevare, og hos Dansk Tang er de efterhånden vant til, at journalister fra både lokale og landsdækkende medier ringer for at høre, hvad de har gang i, fortæller Claus Marcussen. Mens han selv i dag tager imod Samvirke, er Simon på vej hjem fra København, hvor han har fortalt om Dansk Tang i Go’ morgen Danmark.

Kasser med navne på nogle af de restauranter, som Dansk Tang leverer til.

Noma, Kadeau, Meyers og DGI-byen er et udsnit af de restauranter, Dansk Tang leverer til. Stregerne på hver kasse viser, hvor mange gange kassen er blevet genbrugt til transport mellem restauranten og Dansk Tang.

Også fra politisk side er interessen stor, og det kulminerede i efteråret 2021, hvor daværende erhvervsminister Simon Kollerup en efterårsdag kunne ses i waders i Nykøbing Bugt sammen med Claus og Simon. 

»Erhvervsministeriet havde ringet til Vækstfonden, som støtter os, og bedt dem sende hjemmesiden på den grønneste virksomhed, de kunne komme i tanker om. Så sendte de et link til os,« fortæller Claus Marcussen og fortsætter: 

»Ministeren var overrasket over, hvor nemt det er at udnytte havet på en bæredygtig måde, og han lovede at se på mulighederne for at gøre lovgivningen omkring dyrkning af tang lettere.«

Saml selv

Der findes ingen tangarter i Danmark, der er giftige, så du kan ikke komme helt galt afsted som tangsamler. Undgå dog at spise sargassotang, da den kan indeholde høje koncentrationer af arsen. Man kan høste tang hele året, men især forår og tidlig sommer er der meget tang i god kvalitet. Frisk tang lugter af havvand eller har ingen lugt. Lugter tangen råddent eller af fisk, så skal du ikke spise den. Pluk kun tang i rent vand, undgå vand ved for eksempel havne eller spildevandsudløb. Høst de yderste dele af tangen, som ser bedst ud. Lad være at spise tang, der er skyllet op på land. 

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Tangfarme er fremtiden

Dyrkning af tang på reb eller liner i såkaldte maritime haver er nemlig næste skridt for virksomheden. Det vender vi tilbage til lige om lidt. Hidtil har Dansk Tang først og fremmest høstet af de enorme mængder tang, der naturligt findes langs Odsherreds kyster. De gør det bæredygtigt ved at plukke eller skære tangen af lige over vækstdelen, så planten vokser ud igen. Man kan sammenligne det lidt med krydderurter i haven, som man plukker af, eller frugttræer, man beskærer. Desuden samler de den tang op fra havet, der naturligt har revet sig løs, når det f.eks. har stormet, ligesom man gør i f.eks. Frankrig og Irland. 

»Vi bruger vejrudsigten meget. Nu lover de storm på fredag, så på mandag er vi ude ved Kattegat, hvor der vil ligge store mængder sukkertang ud for kysten. Hvis ikke vi samler det op, skyller det bare ind på land og visner. Det svarer til æbler, der er faldet af træet,« forklarer Claus Marcussen.

Vickey og Oliver sætter sukkertang på line

Vickey og Oliver sætter sukkertang på line. Tangen, der måske er 2 år gammel, er enten faldet af af sig selv eller ved høst. Når den kommer på line, kan den vokse sig endnu større. 

Men fremover er planen altså at etablere egentlige tanghaver på liner i Isefjorden og selv dyrke tangen. Forberedelserne til det sker i Dansk Tangs laboratorium eller kindergarten, som de selv kalder det. Et rum fyldt med plastikkasser og akvarier med iltet vand og vigtigst af alt spoler af reb i forskellige grønlige 

nuancer. Ligesom planter på landjorden spreder frø, så spreder tangplanter sporer, og den grønne farve på rebene er netop resultatet af sporer, der har sat sig fast og er begyndt at vokse – det er altså forstadier til tangplanter, forklarer Claus Marcussen. Formålet er at undersøge, blandt andet hvilke salt- og lysforhold der er optimale for de forskellige tangarter, så de er levedygtige, når de sættes ud i havet for at vokse sig store. 

Sommergæster på tang-safari

Selvom Claus og Simon allerede har fået masser af anerkendelse for deres projekt og produkter, er både de selv og deres investorer indstillet på, at udbredelsen af tang til danskernes middagstallerkner er en rejse, som tager tid. En vigtig del af forretningen er derfor oplysningsvirksomhed, fortæller Claus Marcussen. Han selv og Simon har gæsteundervist på blandt andet Hotel- og Restaurationsskolen og ZBC, der uddanner kokke, og de har haft kokkeelever og skoleklasser på besøg for at fortælle om, hvorfor tang er fremtiden, og hvad det kan bruges til.

Claus Marcussen og sønnen Simon Weber Marcussen står bag virksomheden Dansk Tang.

Claus Marcussen og sønnen  Simon Weber Marcussen står bag virksomheden Dansk Tang. På Dansk Tangs hjemmeside kan du bestille både frisk og tørret tang

Men måske allervigtigst tilbyder de tangsafari for sommergæster, skoler eller virksomheder fra maj og frem til efterårsferien. Og det er noget, der rykker mange, fortæller Claus Marcussen. I år håber han på at have omkring 4000 nysgerrige gæster med ud i vandet.

»Folk kan godt være lidt forbeholdne, når de tager tangen op, og den drypper af havvand. Men jeg kan love dig for, at når de smager, og grænsen bliver brudt, og de får den der »det var satans«-oplevelse, så giver det et kick. Og så ved du, at du har fat i noget af det rigtige.«

Claus Marcussen har da heller ikke fortrudt, at han sagde sit kontorjob op, selvom det der med at trække stikket og tage på ferie flere dage i træk ikke rigtig er en mulighed lige nu.

»Men tænk på: I går var jeg ude og gå i vandet i 2 timer. Dét er altså at slappe af. Det er fantastisk at se årstiderne skifte langs kysten. Og så er det en gave at få lov at gøre det her sammen med min søn,« siger han.

Video: Sådan høster du tang

Læs mere om