Den smukke rødkål hitter til jul

Et hav af rødkål

Referencen til et roligt dybblåt hav ligger ligefor, da vi træder ud i marken med de svulstige og kompakte rødkål. Deres store krusede blade vælter tungt ind over hinanden og dækker hver en centimeter af jorden, som de blev plantet på engang i foråret, da de stadig bare var små grønne planter i potter. Rødkålshavet, som changerer smukt fra blå til støvet lilla, er delt på langs af flere snorlige bælter, der passer præcist med bredden på en traktor. Og sådan en – altså en traktor – triller lige nu ganske langsomt af sted med 1-2 km i timen, mens den trækker en vogn efter sig. Ved siden af går en håndfuld høst­arbejdere, der behændigt skærer rødkål efter rødkål fri fra deres stokke med en almindelig brødkniv og lægger dem op på et transportbånd. Båndet fører kålhovederne op i vognen, hvor endnu en høstarbejder pakker dem direkte i kasser med 6 i hver.

Og så er de sådan set klar til at blive sendt af sted til butikkernes grøntafdelinger, fortæller Jacob Brejnholt Jacobsen, der sammen med sin storebror Claus Brejnholt Jacobsen står i spidsen for den familieejede virksomhed Torup Bakkegård og Orelund på Vestfyn. 

»Vi skærer de konventionelle rødkål her, når de vejer omkring 2 kg. De skal være lige store, så det passer med 

samme antal i hver kasse. Det ville vi ikke kunne gøre med en maskine, men plukkerne kan vurdere det på øjemål,« siger han med klingende fynsk dialekt. 

Fordi rødkålene ikke vokser lige hurtigt, går høstarbejderne gennem marken 3-5 gange i løbet af en måned for at tage kålene, når de har den rette størrelse. 

Vi spiser flest rødkål til jul

De rødkål, der bliver plukket denne milde efterårsdag i september, hvor Samvirke er på besøg, skal af sted med lastbiler til butikkerne i løbet af de næste par dage, men langt de fleste kål – faktisk 3 ud af 4 – bliver ikke overraskende solgt op til jul, fortæller Jacob Brejnholt Jacobsen. Det betyder også, at størstedelen af rødkålene på Torup Bakkegård og Orelund først bliver plantet ud på marken i maj – og kun en mindre del i april – simpelthen for at nå så tæt hen på vinter som muligt, før de er klar til at blive høstet. Den største høst sker derfor i november, men så bliver det også svært at trække den længere, forklarer Jacob Brejnholt Jacobsen, for når frosten sætter ind, gør det kålene skrøbelige og skaber udfordringer for høstarbejderne.

»Du må ikke røre et kål, der er frosset. Har det været minus 2 grader om natten, kan du først høste kålene ved 11-tiden, ellers springer eller flækker de simpelthen.«

Halvøen med de økologiske rødkål.

Den vestfynske natur har allerede vist sig fra sin bedste side, da vi i bil nærmer os Torup Bakkegård 10 km nord for Assens, hvor virksomhedens hovedkvarter ligger, og hvor Jacob Brejnholt Jacobsen både voksede op sammen med sine søskende og nu bor med sin egen familie. Men vi har stadig turens bedste vue til gode, da vi igen sætter os i bilen og kører sydpå mod halvøen Agernæs og øen Helnæs, som er forbundet via en dæmning. Her har Torup Bakkegård og Orelund en stor økologisk produktion under navnet Agernæs Øko i samarbejde med landmand Ole Lawaetz Olesen. Vi skal se de økologiske rødkål. Køreturen tager cirka 20 minutter, og undervejs kommer vi forbi marker, hvor der står eller har stået alt fra selleri, hvidkål og hokkaido til asparges og ærter. Torup Bakkegård og Orelund producerer mere end 20 forskellige konventionelle og økologiske grøntsager. Og selvom langt de fleste danske rødkålshoveder i landets butikker stammer herfra, udgør rødkålsproduktionen kun en lille del af den samlede produktion. Virksomheden råder over omkring 10 gårde og har afgrøder på ca. 2000 hektar jord. Det kræver 70 fastansatte – herunder kontor- og salgspersonale – samt en hel del sæsonarbejdere.

Vand er den største udfordring for kål

Landskabet åbner sig op, da vi kører ud på Agernæs. Herude kan man vitterligt tale om, at efterårshimmel og hav – og rødkålsmark – flyder sammen i et. Og på den anden side af dæmningen rejser Helnæs’ grønne, bakkede morænelandskab sig op af havet. Det er et imponerende syn. 

»Når jeg har kunder med, så kører vi gerne herud og får en sandwich,« siger Jacob Brejnholt Jacobsen. »Vi er stolte af at vise naturen frem herude.«

Vi parkerer bilen i udkanten af rødkålsmarken, der skråner let ned mod havkanten og foruden rødkål har et stort område med spidskål. Rødkålene står flot og strutter, men spidskålene ser medtagede ud. De har simpelthen ikke fået nok vand, forklarer Jacob Brejnholt Jacobsen. 

»Kål kræver mere vand end mange andre grøntsager, og i år har været en tør sommer, så vi har måttet vande 6-8 gange. Men herude på Agernæs har vi ikke haft tilstrækkelig vandkapacitet til at komme ofte nok over markerne,« siger han.

Rødkålene er som nævnt heldigvis ikke ramt på samme måde, og efter planen skal hele rødkålsmarken høstes midt i november. I modsætning til de konventionelle rødkål bliver de økologiske altså høstet på en gang og derefter sorteret efter størrelse på pakkeriet. Generelt er der ikke de samme muligheder for at styre den økologiske produktion – og dermed skabe ensartede kål – som i den konventionelle, hvor man har andre muligheder for at gøde og benytte pesticider mod angreb fra svampe og insekter. Man er med andre ord mere overladt til »vejr og vind«, og det betyder også, at det svinger mere, hvor stort udbyttet bliver. Det kan være alt fra 25 procent af kålene på marken et dårligt år til 70 procent et godt år, fortæller Jacob Brejnholt Jacobsen. 

Lidt farve i salaten i februar

Et rødkål kan godt holde sig friskt på køl i 6-7 måneder, men Jacob Brejnholt Jacobsen vil hellere prøve at time høsten og afstemme mængden med efterspørgslen end at opbevare kål unødvendigt længe på lageret og fylde »en masse strøm i dem«, som han siger. Det er ekstra aktuelt lige nu med de høje elpriser. Det kan give voldsomme udsving, når man som Torup Bakkegård og Orelund bruger 12.000 kWt strøm om dagen. Under »normale forhold« koster det virksomheden 2000-3000 kr., men en tilfældig torsdag i september var prisen på dagens forbrug steget til 34.000, fortæller Jacob Brejnholt Jacobsen. 

»Og vi kan jo ikke bare ændre priser på varerne fra dag til dag, men det betyder, at vi bliver nødt til at prøve at få lidt mere for de forskellige afgrøder. Vi ved jo desværre ikke, hvor længe det her står på,« siger han. 

Agernæs Øko producerer også økologiske grise, og her er det tydeligt at mærke, at danskerne holder ekstra på pengene i forhold til tidligere år, siger Jacob Brejnholt Jacobsen. Han er imidlertid ikke nervøs for, om danskerne dropper den traditionsrige rødkål på julebordet. Og han satser også på at kunne sælge nogle rødkålshoveder i månederne efter jul. 

»Der er en tendens til, at folk gerne vil have lidt rødkål med i salaten ind i februar, marts og april for at få lidt farve i den. Jeg tror generelt, folk falder lidt mere på kål igen, fordi det er billig mad,« siger han.