Må jeg spise mad med mug?

Mug kan være sundhedsskadeligt 

Mug viser sig som hvide, grønne eller sorte plamager på madvaren. Når maden først er blevet angrebet af skimmelsvampe, producerer de svampegifte, der kan skade arveanlæg og være kræftfremkaldende. Derfor skal man være opmærksom på, om maden har tegn på mug. Nogle madvarer kan reddes ved at skære muggen fra, mens andre madvarer skal smides ud, fordi svampesporerne har spredt sig. De tynde svampesporer er ikke til at se, og giften forsvinder ikke ved tilberedning. 

Fødevarer, der altid skal kasseres

Brød 
Hvis du finder mug på morgenbollerne eller rugbrødet, skal brødet smides ud. Når først der er mug på brød, kan muggen sprede sig til hele brødet, selvom det ikke er til at se med det blotte øje.

Saftige grøntsager og frugt 
Du skal altid kassere saftige grøntsager og frugt, hvis der er tegn på mug. Det gælder f.eks. tomater, agurker, vindruer, peberfrugt og blommer. Skimmelsvamp vokser hurtigere i fugtige omgivelser, og derfor er frugt og grøntsager med et højt vandindhold særligt udsatte, når det kommer til mug.

Syltetøj 
Du har måske set, at nogle skraber det øverste lag af syltetøjet eller marmeladen. Men når der først er mug i syltetøjsglasset, skal indholdet smides ud. Ligesom på brød og saftig frugt og grøntsager kan skimmelsvampene nemlig sprede sig til alt syltetøjet i glasset.

Nødder 
Er nødderne mugne, skal de altid smides ud. Der er risiko for, at nødder fra tropiske lande er angrebet af den kræftfremkaldende skimmelsvamp aflatoksin. Derfor skal man især være opmærksom, hvis der er mug i paranødder, pistacienødder, jordnødder, mandler og hasselnødder.

Kød 
Kød skal altid kasseres, hvis det er ramt af mug. Reglen gælder også kødpålæg, så det er f.eks. ikke nok at fjerne mug fra leverpostej, rullepølse og roastbeef. 

Fløde, cremefraiche og bløde oste
Mælkeprodukter som fløde, cremefraiche og bløde oste som flødeost, hytteost, rygeost, skimmelmodnede oste og almindelig skæreost skal altid smides ud, hvis der er tegn på mug. Her gælder det også, at svampesporerne kan sprede sig, selvom det ikke kan ses på madvaren.

Fødevarer, hvor muggen kan skæres fra

Hårde oste 
I modsætning til bløde oste, hvor svampesporerne nemt kan sprede sig til hele osten, kan man med hårde oste nøjes med at skære det mugne område af. Hårde oste er typisk kendetegnet ved, at de er hårde at skære i og har en knasende konsistens. Det er f.eks. parmesanost eller Prima Donna.

Champignoner 
Opdager du hvid pels på champignonerne, kan du roligt skære det fra. Pelsen er ikke skimmel, men svampens naturlige netværk af svampetråde kaldet mycelium, og det kan du roligt skære fra under tilberedningen af svampene.

Hårde grøntsager og rodfrugter
På hårde grøntsager og rodfrugter kan du nøjes med at skære den del af, som er ramt af mug. I modsætning til bløde og saftige frugter og grøntsager har hårde grøntsager et lavt vandindhold, og det er sværere for svampesporerne at sprede sig. Det gælder f.eks. gulerødder, kartofler og kål.

Skær mindst 1 cm uden om muggen 
Når du fjerner mug fra mad, skal du skære minimum 1 cm rundt om det mugne område.

Når du opdager mug på maden, skal du ikke stikke næsen i den. I stedet skal du overveje, om maden kan reddes ved at skære muggen fra, eller om maden skal kyles direkte i skraldespanden. Hvis du lugter til den mugne mad, risikerer du at indånde mikroskopiske skimmelsvampsporer. Er du det mindste i tvivl, om du kan sætte tænderne i maden eller ej, hører maden til i skraldespanden.

Spis maden samme dag 
Madvarer, som har været ramt af mug, skal spises med det samme. Når du har reddet den spiselige del af en kartoffel eller parmesanost, skal du altså ikke gemme maden til senere.

Brug frisk frugt og bær til hjemmelavet mos, saft eller syltetøj
Der er intet så lækkert som hjemmelavet æblemost eller hindbærsyltetøj. Inden du kaster dig ud i at lave mos, saft eller syltetøj fra bunden, skal du sikre dig, at både frugt og bær er friske. Æbler og pærer kan indeholde svampegiften patulin, så tjek altid for svamp omkring kernehuset, inden du bruger frugten til køkkensysler.

Kilder: Fødevarestyrelsen, Tænk og Coop Opskrifter