Hjemmelavet tonic til din gin

Gin og tonic bliver bare end endnu større hit med din egen hjemmelavede tonic. Se her hvordan du tuner en GT'er på den helt rigtige måde.

Det skal du bruge

  • 5 stilke citrongræs
  • 7 gram kinabark (fås fx i helsekostforretninger og Matas)
  • 20 gram citronsyre
  • Saft og skal af 2 økologiske citroner
  • Saft og skal af to økologiske lime
  • 4 hele peberkorn
  • 4 knuste enebær
  • 1 liter vand
  • 750 gram rørsukker

Sådan gør du

  1. Skær citrongræsstilkene op i mindre dele, og mas dem flade med siden af en skarp kniv. Hæld dem i en gryde.
  2. Riv skallen fra lime og citroner, men pas på med ikke at få for meget af det bitre, hvide med. Pres saften fra citroner og lime, og hæld det hele op i gryden til citrongræsset.
  3. Tilføj resten af ingredienserne undtagen sukker..
  4. Lad blandingen simre i 20 minutter.
  5. Si først blandingen med en almindelig si og bagefter gennem et kaffefilter eller et tefilter for at få en så fin tonic som muligt.
  6. Hæld blandingen op i en ren gryde, tilføj sukkeret og kog det op.
  7. Nu har du en dejlig tonic-sirup, som opbevares på køl og drikkes fortyndet med 1:4 danskvand.

Læs mere om