Fuldautomatisk salatfabrik på Fyn producerer en ny holdbar salat uden menneskelig berøring

De allerførste rækker af salatblade strækker sig mod sollyset i et mennesketomt drivhus. Normalt kræver det mange hænder at passe hundredvis af grøntsagsrækker, men i det nye væksthus i Bellinge på Fyn skal salaten håndteres så lidt som muligt – faktisk slet ikke.

»Vores nye salatfabrik er 100 procent automatiseret, fra frøet bliver sået, til salaten ligger i bakken,« forklarer ejeren af virksomheden Nordic Greens, Mads Ulrik Pedersen.

En ny type salat sået i et højteknologisk væksthus

2 operatører kan styre drivhuset via computerprogrammer. Med hjælp fra kameraer tilsluttet kunstig intelligens overvåges planterne konstant for sygdomme og svampe- og skadedyrsangreb, så man kan gribe ind i tide.

»Alle maskiner er specialdesignede, og måden, hvorpå salaten dyrkes, er ikke set før. Vi har de seneste 5 år samarbejdet med ingeniører fra USA og Canada, som er blandt de dygtigste inden for gartneri og landbrug,« tilføjer han.

Salaten, der har fået navnet Nordic Crisp, skal ende som en ready to eat-salat altså en salat, der kan gå direkte i salatskålen uden videre tilberedning.

Nordic Crisp er en krydsning mellem romaine og iceberg. Det er en ny type, der ikke udvikler sig til et salathoved, men derimod ét enkelt blad. Når salaten er klar til høst, kan man nøjes med at skære rødderne fra, inden den kommer i bakke, i stedet for at skrælle blad efter blad.

Salaten holder længere

Meget af den salat, der dyrkes i dag, er i et vist omfang udsat for forureningskilder. Enten overført fra jordbakterier, menneskehænder eller dyreekskrementer. Derfor bliver meget salat vasket i klor, inden det ender hos forbrugeren. Metoden er ikke sundhedsskadelig, men har betydning for salatens holdbarhed. Når salathoveder vaskes i klor, fjerner man den naturlige voks, som planten selv danner. Voksen beskytter salaten mod udtørring, og når den fjernes, mister salaten noget på holdbarheden. På den nye salatfabrik går hverken mennesker eller skadedyr rundt i drivhuset, og derfor er der ingen grund til at bruge hverken klor eller pesticider.

»Salaten vokser i et nybygget, klimakontrolleret og lukket væksthus. Allerede fra det første frø bliver sået til pakning af den færdige salat, vil produktionen foregå fuldautomatiseret med minimal menneskelig håndtering og i kontrollerede sterile omgivelser. Den kontrollerede proces gør, at salaten hverken skal skylles hos os eller i køkkenet hos forbrugeren,« fortæller Mads Ulrik Pedersen.

Nordic Greens-direktøren lover tilmed en holdbarhed på 2 uger, når salaten er kommet i bakker. Altså en salat, der bliver en seriøs konkurrent til anden convenience-salat, som ifølge direktøren typisk ikke holder mere end 7-10 dage.

Frøet spirer i en stor cubaner lavet af kokosskal og spagnum

Klos op ad drivhuset, i en tilstødende hal, er der godt gang i de automatiserede processer. Når en række med høstklar salat forlader drivhuset, skal en nysået stå klar i kulissen, så der er flow i produktionen. Render, som er smalle rækker af stål, sendes frem på et rullebånd og gør holdt ud for en stor specialdesignet såmaskine. Maskinen ruller cellulosepapir lavet på majsstivelse omkring et mix af spagnum og knust kokosskal, og det rullede resultat ligner lidt en cigar. Cigaren placeres i renden, og der prikkes huller i, så frø kan lægges i.

»Vi vil gerne udfase spagnum i vores gartneri. Jeg tror, det bliver ulovligt inden længe, så vi skal være snarrådige omkring udviklingen af et nyt materiale, vi kan dyrke i,« fortæller Mads Ulrik Pedersen.

Salaten skal stresses med luft, så den bliver sprød

Renderne med frø køres herefter på en automatiseret vogn ind i det store drivhus igen. En robotarm løfter hver rende ind i en tilgængelig bane, som den skal følge de næste 4 uger. De første 1-3 dage foregår i et mørkt og fugtigt spirekammer, inden de kører ud i sollyset. Selvom der er behagelige 22 grader og en luftfugtighed på 80 procent, så er planterne ikke kommet på nogen afslappende charterferie, forsikrer Mads Ulrik Pedersen.

»Vi stresser dem med vores air-tubes, der ligger under planterne. De blæser luft op mellem salatbladene og fungere som en konstant positiv mikrostress, der gør dem stærkere. Det giver i sidste ende en større sprødhed – vi motionerer salaten, så den ikke bliver doven.«

Luften cirkuleres i drivhuset for at minimere tabet af varme, dog iblandet en smule frisk luft udefra. På den måde sparer de hos Nordic Greens omring 35 procent på varmeregningen, i forhold til hvis de havde luftet ud med traditionelle ovenlysvinduer.

Også vandforbruget er noget man har tænkt ind i produktionen. Salaten vandes med renset regnvand opsamlet fra taget, hvilket giver 90 procent mindre vandforbrug sammenlignet med produktion på friland.

Viden om automatiseret salatproduktion deles med væksthuse i USA

Uden for Danmarks grænser markedsføres salattypen kun i USA, hvor den produceres i stor skala i New York og Boston. Fordi Danmark og Nordamerika fokuserer på hvert sit marked, kan viden om kunstig intelligens, vækstbetingelser og ingeniørvidenskab med fordel sendes på tværs af landene.

»Meget i vores drivhus tager udgangspunkt i den amerikanske model, som også er automatiseret, men vi er mere effektive og bruger mindre kunstigt lys, spagnum og har mindre risiko for kontaminering,« konstaterer Mads Ulrik Pedersen.

Selvom det primært er sollys, man sætter sin lid til i det topmoderne danske drivhus, så har det alligevel sine begrænsninger i vintermånederne på de fynske breddegrader. I perioden fra november til marts er sollyset ikke tilstrækkeligt, og der er behov for assistance fra LED-belysning.

Det er dog småting sammenlignet med strømforbruget i vertical farming, hvor man bruger 75 procent mere energi, blandt andet fordi alt lys lukkes ude.

»Det svarer til, at du køber en plante basilikum til hjemmet, stiller den ind i det mørke kosteskab, sætter LED-lys på og brænder en masse strøm af, når du i virkeligheden bare kunne have stillet den i vindueskarmen.«

Filosofien er at dyrke alle grøntsager lokalt

Det nye salatblad har taget markedet i New York med storm. Primært fordi det er lykkedes gartnerierne at forklare de klimabevidste newyorkere, at det er et bedre valg at købe grønt dyrket lokalt frem for noget hentet ind fra Californien eller Florida. I Danmark importerer vi ligeledes grøntsager fra varmere himmelstrøg. Det kan dog blive mindre i fremtiden, hvis den nye sprøde salat, der høstes 3000 tons af om året, bliver et hit.

»Der er jo langt fra Italien og den spanske sydkyst til Danmark, hvor mange af vores grøntsager inklusive salat stammer fra. Min filosofi er at holde det lokalt og sælge det lokalt,« siger Mads Ulrik Pedersen.

Og fortsætter:

Jeg har seriøst overvejet at lave en testproduktion af avocado, fordi jeg ved, hvor meget vand der bruges, og den enorme transport, de tilbagelægger fra Sydamerika. Jeg tror, vi kan lave det mere klimavenligt i europæiske drivhuse.«

Efter 4 uger er en salatplante rejst fra den ene ende af drivhuset til den anden og gået fra frø til stort salatblad. En række køres ud af hallen, hvor den bliver skilt fra rødderne. Salaten drejer til venstre op mod pakkeriet, og 10 minutter efter at den forlod drivhuset, ligger den i bakken og er klar til butikken. Spagnumcigaren inklusive rødder fortsætter ligeud på båndet. I næste trin tages den fra og genanvendes i nyt spiringsmateriale. De tomme render desinficeres i varmt vand, klar til at gentage det hele igen. På den måde går det hele i ring, helt uden at nogen pilfingre behøver blande sig.

Vil du selv have fingre i de sprøde salatblade, kan Nordic Crisp købes i flere af Coops butikker.