Peter dyrker regenerativt landbrug: »Det er nødvendigt at genskabe frugtbarheden i jorden for at klare de miljø- og klimaudfordringer, vi står over for«

Glade kompostorme

Peter Kirk-Haugstrup tager en håndfuld kompost op fra sin 15 meter lange og halvanden meter høje overdækkede kompostmile. 

»Det virker godt, det her. Der er en god klister i den,« konstaterer den 56-årige jordbruger fra Beder syd for Aarhus. 

Den mørkebrune masse, der består af nu formuldede planterester og komøg fra Peters egne køer, dufter meget som en sæk muldjord fra det lokale byggemarked, men er – ganske som Peter konstaterer – mere fedtet og lidt grovere i strukturen. Desuden er der to flotte kompostorme i Peters håndfuld, som ser ud til at hygge sig gevaldigt. 

Komposten, som Peter lægger ud på sine marker i slutningen af april eller begyndelsen af maj, fungerer først og fremmest som føde for svampe, bakterier og andre mikroorganismer i jorden. Og samtidig indeholder komposten i sig selv masser af såkaldt mikroliv, fortæller han.  

»En meget vigtig del af den regenerative idé er, at det er jorden og mikrolivet i jorden, der skal fodres for at opbygge frugtbarheden – i højere grad end at det er planterne, som man gøder,« siger Peter Kirk-Haugstrup og fortsætter:   

»Men tingene hænger jo sammen. For ved at understøtte livet i jorden kan vi dyrke sunde, modstandsdygtige planter og derved undgå brugen af sprøjtemidler og kunstgødning.«

Svampene og bakterierne producerer nemlig næringsstoffer til planterne, når de omsætter komposten til humus, der er det mørke organiske materiale, der er tilbage efter mikroorganismernes arbejde. Og noget tyder på, at mange mikroorganismer og humusfyldt jord giver grøntsager og korn af god kvalitet. En foreløbig undersøgelse af afgrøder fra henholdsvis regenerative og konventionelle gårde i USA har således vist, at de regenerativt dyrkede afgrøder i gennemsnit havde et højere indehold af magnesium, calcium, kalium og zink – og også flere vitaminer (B1, B12, C, E og K) og såkaldte fytokemikalier.

Frugtbarhed som svar på miljø- og klimaudfordringer

Vi siger farvel til kompostormene og bevæger os forbi urtehaven, hen over Engmarken – der grænser op til et stykke eng, hvor Peters gallowaykvæg holder til om sommeren – og til Havmarken, der ligger med udsigt ud over Aarhus Bugt. Både marker, eng og skoven rundt om gården tager sig ud fra sin allerbedste side under den knaldblå forårshimmel denne lune eftermiddag sidst i april. Nogle af markarealerne er dækket af kløvergræs, andre har Peter overfladefræset (ikke pløjet!) for at forberede jorden til de grøntsager, der lige om lidt skal sås og plantes.

Hvad dét mere præcist indebærer, vender vi tilbage til. For Peter Kirk-Haugstrup er slet ikke færdig med at fortælle om, hvorfor det er vigtigt at have fuldt fokus på jordens frugtbarhed i lyset af især de sidste hundrede års intensive dyrkning med pløjning, kemiske hjælpemidler og gradvis større og tungere maskiner, der alle er eksempler på påvirkning, der er hård kost for jorden og mikrolivet i den. 

»Hvis man ikke bekymrer sig om frugtbarheden, så degenerer jorden lige så langsomt. Så falder humus­indholdet, og man bliver endnu mere afhængig af sprøjtegift og kunstgødning, der er letopløselige salte, som planter kan optage direkte uden hjælp fra bakterier og svampe,« siger Peter Kirk-Haugstrup.

En jord med lav frugtbarhed kan nok opretholdes som voksemedie, som Peter formulerer det, men den vil være sårbar over for de store klimaudsving, vi må forvente at se i fremtiden. En frugtbar jord er omvendt mere robust og dermed bedre til at holde på fugten i tørkeperioder og absorbere store mængder vand, når det regner meget, forklarer han.

Og potentialet stopper ikke her. De regenerative dyrkningsmetoder adresserer også problemet med den globale opvarmning og CO2-indholdet i atmosfæren. En frugtbar jord er nemlig i stand til at lagre mere kulstof – mikroorganismerne bruger kulstoffet i deres processer og binder det i jorden. Og det kulstof, der er bundet i jorden, ja det kan ikke også være i luften i form af CO2, konstaterer Peter Kirk-Haugstrup.  

»Jeg tror på, at det, man samlet set kalder det regenerative, er fremtidens landbrug. Det er en nødvendighed i forhold til klimaudfordringerne og for ikke at belaste naturen for meget. Hvis ikke naturen er i balance, så forværres de problemer, vi står med,« siger han. 

Peter Kirk-Haugstrup blev uddannet fra den økologiske jordbrugsskole i 1990 og har drevet Peters Gartneri siden år 2000. Gennem hele sit virke som jordbruger har han haft fokus på at dyrke jorden i samklang med naturen. Derfor var det helt oplagt, da han i 2019 begyndte at implementere de regenerative metoder i sin dyrkning.   

»Pointen er i virkeligheden at se på, hvad naturen selv gør, og så prøve at efterligne de naturlige processer så meget som muligt. Blandt andet ved at have plantedække på markerne året rundt og ved at have en stor diversitet af planter,« siger han. 

Ploven er bandlyst

Vi står nu på en del af Havmarken, som indtil for nogle uger siden var dækket af kløvergræs, men som nu netop er blevet gjort klar til at lægge kartofler på. Og nu vender vi tilbage til det dér med overfladefræsningen, som Peter Kirk-Haugstrup arbejder med som alternativ til pløjning. 

I regenerativt landbrug ønsker man nemlig at forstyrre jorden så lidt som muligt, og ploven er derfor bandlyst. Det er der forskellige grunde til. Hovedårsagen er, at pløjning ødelægger jordstrukturen – især svampelivet tager skade. En anden vigtig faktor er, at jorden frigiver kulstof (CO2) og metan, når den bliver vendt rundt af ploven. Hvor ploven arbejder ned i 20-25 centimeters dybde, nøjes Peter Kirk-Haug­strup derfor med at fræse de øverste 3-4 centimeter af jorden. 

»Hvis overfladefræsningen lykkes, så er det nok til at tage ukrudtet og give afgrøden, der skal plantes, et godt forspring,« siger Peter Kirk-Haugstrup, som på intet tidspunkt lægger skjul på, at han stadig er i en eksperimenterende fase med de regenerative metoder.   

Fræsningen har også et andet sigte, der hænger sammen med kløvergræsset, der har holdt marken grøn hen over efteråret og vinteren. Ved at blande kløvergræsset ned i jordens øverste lag om foråret, når marken skal gøres klar, kan man opnå en naturlig komposteringsproces direkte på marken. Og som vi ved fra tidligere, er kompost det bedste, man kan servere for mikroorganismerne. 

»Det rå plantemateriale kan mikrolivet ikke så godt arbejde med, men lykkes man med komposteringsprocessen, kan svampene og bakterierne udnytte kulstoffet i planteresterne, så det ikke fordamper,« forklarer han.

Kunderne høster selv grøntsagerne

Nu skal vi smage! Ved siden af kartoffelmarken står stadig lange rækker af almindelig og rødbladet grønkål. Peter foreslår at prøve et topskud. Det er fyldt med saft og sødme. Der går ikke længe, før kålene må vige pladsen for en ny afgrøde, men endnu er der altså sprøde, krusede blade tilbage, som Peters kunder kan plukke af. 

Ja, du læste rigtigt. Peter Kirk-Haugstrup arbejder nemlig med et såkaldt kundebonde-koncept, hvor kunderne mod et engangsbeløb frit selv kan plukke og høste af afgrøderne eller tage for sig i gårdbutikken til eget forbrug hen over året. Samtidig bliver de medlemmer af Foreningen for Økologisk Jordbrugssamvirke, der afholder arrangementer, foreningsaftener, markvandringer og kurser i tæt samarbejde med Peters Gartneri.

Ud over de omkring 100 kundebønder, som Peter Kirk-Hagstrup altid tager sig tid til at vende dyrkningsmetoderne med, har han lige nu 60 kursister med interesse i de regenerative principper. Kurset løber hen over en sæson – 10 måneder, så kursisterne får hands on-erfaring med både såning, dyrkning, høst, komposteringsproces og afsætning.

Udbredelsen af de regenerative tanker og ideer om, hvordan man kan skabe et mere bæredygtige lokalt forankret fødevaresystem, ligger Peter meget på sinde. Og ved at invitere kunder, kursister og andre interesserede med ind på marken ønsker han at pleje en helt konkret jordforbindelse hos forbrugerne, som han formulerer det. 

»Det er en fremmedgørelse, hvis man ikke har nogen anelse om, hvor fødevarerne kommer fra. Jeg synes, det er en meget væsentlig kvalitet at vide, hvordan det, man spiser, er dyrket, og hvordan man i dyrkningen og hele fødevaresystemet kan gøre noget godt for jorden,« siger han og fortsætter: 

»En af de store udfordringer i den grønne omstilling er at omlægge landbruget. Vi vil gerne invitere borgerne til at være med i den proces, så det ikke bliver forbrugerne mod landbruget, men så vi i stedet kan finde fælles fodslag.«