Fra roe til sukker: Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster er den sødeste produktion
Lastbiler bugner med sukkerroer
En lind strøm af lastbiler ankommer til sukkerfabrikken Nordic Sugar i Nykøbing Falster. Lastbilerne, der bugner af sukkerroer, er ikke sjældne på landevejene i nærheden af sukkerfabrikken fra slutningen af september og frem til slutningen af januar, hvor der er høstsæson og dermed fuld gang i sukkerkampagnen. Når sukkerroerne er høstet, bliver roerne fragtet til fabrikken og læsset af, så de kan blive til sukker. På den åbne plads ved sukkerfabrikken for foden af et bjerg af sukkerroer står fabriksdirektør i Nordic Sugar i Nykøbing Falster, Jesper Jeppesen, og vejer en roe i hånden. Roen er kegleformet og har farve og overflade som knoldselleri, der lige er hevet op af jorden. I den anden hånd har direktøren en 1-kilos pose med sukker, som man kender den fra køkkenet.
Sukkerfabrikken er verdens sødeste arbejdsplads
Hos Nordic Sugar er de eksperter i at forvandle den grove, brune roe til fint, hvidt sukker. Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster har eksisteret siden 1884 som en del af De Danske Sukkerfabrikker, men blev opkøbt af Nordic Sugar i 2009. Jesper Jeppesen selv har været på lønningslisten i 22 år, og det er ikke unormalt at være ansat på fabrikken i mange år.
»Det er verdens sødeste job at arbejde på en sukkerfabrik,« siger Jesper Jeppesen med et smil på læben.
Sæson for sukker
Perioden, fra de første sukkerroer bliver høstet, til de sidste roer bliver oparbejdet til sukker, kaldes en sukkerkampagne. For at få størst muligt udbytte af sukkerroerne bliver roerne høstet i takt med, at de skal fragtes til sukkerfabrikken. En sukkerkampagne varer typisk fra slutningen af september til slutningen af januar.
Kilde: Nordic Sugar & Landbrug & Fødevarer
God kvalitet er dyrere
En sukkerroe vejer cirka 1 kg og indeholder 15-20 procent sukker. Sukkerindholdet i roen afhænger af vejr- og jordforholdene, og hvor god den enkelte roedyrker er til at passe sine marker. Ved sukkerroernes ankomst til sukkerfabrikken bliver der jævnligt taget stikprøver af den enkelte roedyrkers roer for at tjekke kvaliteten. Roedyrkerne bliver nemlig afregnet efter kvaliteten på deres sukkerroer:
»Rene sukkerroer med et højt sukkerindhold har højere værdi end sukkerroer fyldt med jord og et lavt sukkerindhold,« forklarer Jesper Jeppesen.
Fra rå roe til fine krystaller
Når en sukkerroe skal laves til sukker, bliver roen renset for jord, sten og ukrudt. Den rene sukkerroe bliver lavet til snitter, der med deres hvide farve ligner pomfritter, inden de rammer frituregryden. Konsistensen er sprød, og duften minder om rå rødbede – sødlig og jordet. Snitterne kommer i 70 grader varmt vand for at trække sukkeret ud, hvorefter saften med sukker renses for eventuelle urenheder. Tilbage er en tyk og lysebrunlig væske med cirka 70 procent sukker.
Når væsken skal blive til de små krystaller, som man kender dem fra sukkerskålen, tilsættes en lille mængde flormelis. Flormelissen aktiverer sukkerkrystaldannelsen og får sukkeret i saften til at vokse sammen med flormelissen. Når sukkerkrystallerne har den ønskede størrelse, skilles sukker og saft fra hinanden, og til sidst tørres sukkeret. Det færdige sukker bliver opbevaret i fabrikkens siloer, indtil sukkeret skal pakkes.
Jorden er mest gunstig til sukkerroedyrkning på Lolland Falster
Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster producerer cirka 200.000 tons sukker om året, og den samme mængde sukker producerer fabrikken i Nakskov. Tidligere fandtes der 9 sukkerfabrikker i Danmark, men i dag er kun fabrikkerne i Nykøbing Falster og Nakskov tilbage. Netop de 2 fabrikker er bevaret, fordi de er bedst placeret i forhold til dyrkningen af sukkerroer.
»Jorden er mere gunstig på Lolland-Falster end i resten af Danmark. Lolland-Falster ligger i den nordlige del af EU og har derfor de optimale klimabetingelser for dyrkning af sukkerroer i forhold til sol og nedbør,« forklarer Jesper Jeppesen.
Fabrikkerne har ikke plads til den mængde sukker, der bliver produceret i løbet af sukkerkampagnen, derfor har man bevaret siloerne fra de nedlagte fabrikker i Danmark til opbevaring af sukker.
Hele roen udnyttes
Der kommer ikke kun sukker ud af sukkerroen. Foruden sukker består en roe af vand, fibre og mineraler. Vandet, der bliver trukket ud af roesnitterne, bliver genanvendt til rensning af roerne, og fibrene bliver presset og solgt til biogasanlæg og som dyrefoder. Under sukkerproduktionen tilsætter man kalk for at fjerne roens urenheder, og når kalken trækkes ud af sukkeret igen, kan den bruges i landbruget som jordforbedringsmiddel. Restproduktet fra produktionen af sukkerkrystallerne kaldes melasse og bliver brugt som dyrefoder og i gær- og spritproduktionen.
Økologisk sukkerindtog
Siden 2017 har sukkerfabrikken produceret økologisk sukker, men rejsen til det økologiske sukker har været lang. For mere end 15 år siden etablerede fabrikken en økologisk sukkerproduktion på en af de svenske fabrikker, men dengang var der meget begrænset efterspørgsel på økologisk sukker.
»Økologisk sukker både ligner og smager som konventionelt sukker. Forbrugeren skulle altså købe en dyrere sukkervariant udelukkende med klimaet for øje, og det var forbrugeren ikke klar til,« siger Jesper Jeppesen.
Fabrikken stoppede hurtigt med den økologiske produktion igen, men i 2017 var der efterspørgsel på den økologiske variant, og denne gang blev fabrikken i Nykøbing valgt. I dag udgør økologisk sukker cirka 3 procent af fabrikkens samlede sukkerproduktion. For at kunne producere nok økologisk sukker til at holde den økologiske sukkerproduktion i gang modtager fabrikken økologisk dyrkede roer fra både Danmark og Sverige. Derfor er pakken med økologisk sukker udstyret med både det danske og svenske flag.
2 jobs i 1
At arbejde på sukkerfabrikken er ligesom at have 2 jobs i 1. Under en sukkerkampagne arbejder de ansatte på højtryk for at producere sukker. Produktionen kører i døgndrift i de ca 3½ måned, der bliver lavet sukker. Fabrikken oparbejder ca. 12.000 tons sukkerroer i døgnet i denne periode. Resten af året bliver brugt på at vedligeholde fabrikken, pakke sukker fra siloerne og gøre klar til næste sukkerkampagne.
»Sukker slider ligesom diamanter, så der ligger meget arbejde i at vedligeholde maskinerne, så de er klar til endnu en sukkerkampagne,« siger Jesper Jeppesen.