Foldbold: Pausen er fodboldkampens vigtigste 15 minutter

I en søndagskamp på Lyngby Stadion fløjtes der til pause i opgøret mellem Lyngby BK og Randers FC. Spillet på banen har ikke været særligt underholdende, så for flere af de fremmødte er kampens første højdepunkt at komme ned til pølseboden og få en stadionplatte, før 2. halvleg går i gang. Bag grillen i en kongeblå pavillon står John Skjødt omsvøbt af røg og misser med øjnene, mens han med sin store grillhandske systematisk vender de mange rækker af pølser og brød.



»Mange fans kommer først og fremmest for at få en pølse, og så kommer det sportslige ligesom i anden række,« siger Pølse-John med et glimt i øjet.

Engelske gentlemen drak te i pausen

I dag er pausen fyldt med pølser, popcorn og fadøl. Men oprindeligt var serveringen i pausen ganske anderledes. I 1850’ernes England spiller man for første gang noget, der minder om det, vi i dag kender som fodbold. Sporten dyrkes udelukkende af overklassen, og særligt på kostskolerne rundtom i landet bliver fodbold populært. Der findes endnu ikke noget fodboldforbund, så hver skole spiller efter sine egne regler, og det er først, når holdene mødes i indbyrdes opgør, at det bliver relevant at tænke over, hvordan man gør spillet lige for begge hold.



»Fordi spillerne var gentlemen, aftalte de at spille første halvleg med det ene holds regler og anden halvleg med det andet holds regler. Derfor opstod der et naturligt ophold midtvejs i kampen, som bliver grundlaget for den moderne pause,« siger Svend Rybner, der er fodboldhistoriker.



Spillet var meget fysisk og til tider næsten brutalt, så det har sandsynligvis også været nødvendigt at puste ud i pausen og få lidt at styrke sig på. 



»I moderne fodbold hører jeg af og til kommentatorerne tale om, at spillerne skal ned og have pauseteen. Det er et levn fra tiden, hvor overklassen brugte pausen på at drikke te og spise pickled sandwiches.«

Fodboldloven udvikles på et værtshus i London

I 1863 stiftes verdens ældste fodboldforbund, The Football Association, da repræsentanter fra klubber i London og forstæderne mødes på et værtshus i den vestlige ende af hovedstaden. I løbet af flere møder udvikles en lovbog, der skal danne et fælles grundlag for fremtidens fodboldkampe. Fra det tidspunkt holder holdene op med at bytte regler mellem de to halvlege, men pausen får alligevel lov til at blive.



Den er ikke omtalt som obligatorisk i de oprindelige 13 nedskrevne regler, ligesom spilletiden heller ikke er det. Faktisk skal man frem til et opgør i 1866, hvor man spiller to halvlege à 45 minutter, der danner præcedens for fremtidens spilletid.



Op igennem 1900-tallet er det maksimalt tilladt at holde en 5-minutters pause. Først i 1995 bliver reglen justeret til 15 minutter, som vi kender i dag.

Der er penge i pausen

Husker man Jan Mølby, John ‘Faxe’ Jensen og Peter Schmeichels store fodboldkampe på skærmen, begyndte man nok at se fodbold, dengang Svend Gehrs kommenterede lørdag eftermiddag, når engelsk fodbold rullede over skærmen på Danmarks eneste tv-kanal: DR. En kamp blev vist, og et tydeligt »dong« og en tekst på skærmen fortalte, når Queens Park havde udlignet mod Tottenham. 



I dag behøver man ikke vente med at slukke fodboldtørsten til om lørdagen. Ivrige fans med den store tv-sportspakke kan finde kampe mange dage om ugen – for det er ikke kun de nationale ligaer, der dækkes i fjernsynet, interessen for Champions League, Europa League og landskampe er enorm. Da det islandske landshold spillede deres debutkamp ved VM i 2018, så 99,6 procent af de islandske tv-seere kampen. 



Den store interesse for fodbold kan også ses på den pris, tv-selskaberne må betale for at få rettigheden til at vise en fodboldkamp. I 1992 var prisen for at sende kampe fra den bedste danske fodboldrække på 15 millioner kroner om året. I dag er prisen i omegnen af 450 millioner.



»I 92 var det ikke alle kampene, der blev dækket live. Det gør de i dag. Forbrugernes efterspørgsel på Superligaen er enorm, og når sendetilladelsen udbydes, er der flere selskaber, der overbyder hinanden. Det får prisen hos tv-udbyderen til at stige,« siger fodboldøkonom i Deloitte, Jesper Jørgensen.

De 450 millioner kroner betales af de fodboldinteresserede seere gennem abonnementer på de forskellige tv-kanaler, men også pausen har stor kommerciel værdi. 

Reklamepausen når ud til mange seere

Når der sendes fodbold, fanger tv-stationerne rigtig mange menneskers opmærksomhed på én gang, og de 15 minutters pause i kampen er derfor blevet et godt tidspunkt for annoncører at sende en stak reklamer. Spil- og fastfoodreklamer kører i en lind strøm op til samtalen i pausestudiet og igen på den anden side, før kampen fløjtes i gang igen.



»Reklamepausen er en meget god forretning – både for tv-selskaberne, der sælger annoncerne, og for annoncørerne, der øger deres salg. Når vi ser en spilreklame, så køber vi også flere væddemål. Man kan derfor sige, at vi betaler for at se reklamer,« siger Jesper Jørgensen. 



Hvad prisen er for et reklamespot under en fodboldkamp, er en hemmelighed, men ifølge TV 2, der sidder på rettighederne til herrelandsholdet, ligger seertallene i de seneste Nations League-kampe på 900.000 i gennemsnit. Det er blandt hovedkanalens mest sete udsendelser.

Fodbold er det dyreste sportsprodukt

Den opadgående pris er en tendens, der også ses i resten af Fodboldeuropa. Andre europæiske ligaer er tilsvarende den danske blevet mere værdifulde. På dansk tv er Superligaen, Premier League og Champions League blandt de fodboldturneringer, der er allerstørst efterspørgsel på. Og helt generelt er fodbold bare det dyreste produkt at købe sig ind i som tv-selskab.  



»Globalt set er fodbold med længder det dyreste produkt inden for sportsverdenen – der er et kæmpe seerpotentiale, og ingen anden sport når ud til så mange mennesker,« siger Jesper Jørgensen.

Skal der være en tredje halvleg?

To halvlege og en enkelt pause derimellem er for de fleste en urokkelig del af fodboldens principper. Men det er ikke ensbetydende med, at udviklingen i sporten er gået i stå. Tanken om at gøre pausen længere eller lave en tredje halvleg er flere gange blevet luftet i det internationale fodboldforbund, IFAB, der forvalter og kommer med nye fodboldlove.



»Der er ekstra reklamepenge i en ekstra pause. Jeg tror ikke, det vil være af hensyn til spillet på banen, hvis der indføres en tredje halvleg,« siger Jesper Jørgensen.

Vi har vænnet os til flere pauser

Fodboldhistoriker Svend Rybner tror ikke, en tredje halvleg vil falde i god jord hos inkarnerede fodboldfans. For spillet har et liv og en rytme, der brydes af en pause. På trods af tvivlen vil han dog ikke udelukke noget. 

»Vi har jo vænnet os til, at der allerede er flere pauser på grund af indførelsen af 5 indskiftninger, så man kan sagtens tænke sig, at der bliver eksperimenteret med en tredje halvleg,« siger Svend Rybner.

I USA præger de kommercielle kræfter spillet

På den anden side af Atlanten, i USA, har kommercielle interesser i endnu højere grad formået at udnytte pauser og spilstop i sport. I den bedste basketball-liga, NBA, spiller man effektivt 48 minutters basketball delt op i 4 perioder af 12 minutters varighed. Men det bliver i sidste ende til langt mere. Den samlede mængde af pauser, spilstop og timeouts betyder, at en kamp tager i omegnen af 2 en halv time at afvikle.



»Amerikansk basketball er et godt billede på, hvordan kommercielle kræfter præger sport. Vi ser flere pauser i løbet af en kamp, hvor spillerne venter på, at tv-reklamerne slutter, så de kan genoptage spillet,« siger Jesper Jørgensen.

Til VM-slutrunden i Qatar skal der over en måned afvikles 64 landskampe, før en verdensmester kan kåres. Det betyder, at der sammenlagt vil være 960 minutters pause til at se på reklamer, drikke te eller strække benene, hvis man er typen, der bare ikke må gå glip af en eneste kamp.