Velvære

Fællessang: Syng med - det er sundt!

Fællessang kan løfte humøret og sænke stressniveauet. Og så kan det få hjerter til at slå i takt. De seneste år er der kommet fokus på de sunde effekter ved at synge sammen. Og landet over læner vores sangstemmer sig ind til hinanden.

Fællessangen har fået en renæssance. Og det er ganske enkelt godt for sammenhængskraften i et samfund, når befolkningen synger sammen, siger Lasse Skovgaard, som er ph.d. i sundhedsvidenskab, musikpædagog og organist.  

Måske har du allerede fået stukket en printet version af Søren Banjomus i hånden til julemorgensamling på arbejdet og hørt din egen sangstemme flette sig mere eller mindre smidigt sammen med dine kollegers? Måske lurer den årlige julestue i børnenes institution lige om hjørnet, hvor du kan se frem til at brumme med på Et barn er født i Bethlehem i (u)skøn forening med de andre forældre? Julemåneden giver anledning til i nærmest enhver tænkelig sammenhæng at afstøve en mere end 200 år gammel disciplin, som vi er kendte for i Danmark: Fællessang. Men hører du til dem, der gladeligt stemmer i, eller vil du egentlig helst bare have det overstået hurtigst muligt?

Der er rigtig mange gode grunde til at omfavne øjeblikket og synge med, når muligheden for en fællessang byder sig, siger Lasse Skovgaard, som er ph.d. i sundhedsvidenskab, musikpædagog og organist og holder foredrag om sangens gavnlige virkninger.

»Når vi synger, bliver der frigivet endorfiner i hjernen, som giver en følelse af velvære, og samtidig kan sangen stimulere dannelsen af signalstoffer som dopamin og serotonin, der har en positiv effekt på vores humør og energiniveau. Den effekt bliver sandsynligvis forstærket, når vi synger sammen med andre,« siger han.

Det, at aktiviteten er fælles, kan desuden sætte skub i produktionen af hormonet oxytocin, som er kendt for at skabe tillid og knytte bånd mellem mennesker. Og netop samhørigheden og styrkelsen af fællesskabet er helt central, når vi taler om fællessangens gavnlige virkninger, siger Lasse Skovgaard.

»Vi tuner bogstavelig talt ind på den samme frekvens, når vi udtaler de samme ord på den samme melodi. En vigtig pointe er også, at vores stemme er noget meget personligt og intimt, så vi åbner faktisk en lille smule op for os selv, når vi synger, i stedet for bare at tale om vejret. På den måde kommer vi lidt tættere på hinanden.«

Også på et rent fysiologisk plan tuner vi ind på hinanden. Et svensk studie fra 2013 af en gruppe korsangere viste, at både deres vejrtrækning og hjerterytme blev synkroniseret, når de sang. Korsang kan med andre ord få vores puls til at stige og falde i takt.

Mange er bange for at synge

Desværre er det for mange unge og voksne ikke lige så naturligt at synge – og slet ikke at synge sammen – som det var før i tiden, siger Lasse Skovgaard. Og hvis man ikke kan lide at synge, eller hvis fællessangen kommer til at ligge i et toneleje så lyst, at kun Guds engle små og professionelle sopraner kan være med, ja så er der selvfølgelig en reel risiko for, at de potentielt gavnlige effekter bliver erstattet af stressreaktioner og fysisk ubehag, konstaterer han.

»Du kan ikke tage en gruppe mennesker, hvor 80 procent er utrygge ved at synge, og så sætte dem i gang med en fællessang uden hjælp. Dér bliver man nødt til at gå lidt pædagogisk til værks.«

Flov over at synge

Begrebet stemmeskam bliver brugt om flovhed over egen stemme og en overbevisning om, at man ikke kan synge. Begrebet er opfundet af den norske musikkprofessor Tiri Bergesen Schei.

Hvad man kan gøre for at gøre en fællessang til en rar oplevelse for alle, kan du få gode råd om nederst i denne artikel. Nu skal vi først en tur på sygehuset i Tyskland, synge med enkemænd i Midtjylland og opleve små og store succeser med sangglade børn i børnehaven.

Syngende sygehuse

I vores naboland mod syd kan man nemlig opleve at blive indlagt på et såkaldt syngende sygehus, takket være foreningen Singende Krankenhäuser, som blev dannet i 2010. Foreningen er i dag et internationalt netværk, som gennem konferencer, workshops og erfaringsdeling arbejder på at promovere sang i sundhedsarbejdet.

Alene i Tyskland har foreningen certificeret omkring 25 sygehuse, hvor interesserede patienter på ugentlig basis inviteres til at deltage i korprøver ledet af professionelle korledere, som ofte har både musikalske og terapeutiske kvalifikationer.

Og erfaringer viser, at fællessangen er en »højst meningsfuld aktivitet« for de patienter, der vælger at deltage, siger professor Dr. Gunter Kreutz, som forsker i de fysiske, psykiske og sociologiske betydninger af sang og dans ved Carl von Ossietzky Universität Oldenburg. Han sidder desuden i Singende Krankenhäusers videnskabelige råd.

Der er ikke lavet strengt videnskabelige studier baseret på erfaringer fra de syngende sygehuse, men patienternes individuelle tilbagemeldinger og observationer af sangaktiviteten styrker antagelsen om, at fællessang med stor sandsynlighed er forbundet med en række positive sundhedseffekter, siger Dr. Gunter Kreutz.

»Vi ved for eksempel, at personer med mentale lidelser kan finde balance, opnå større social kontakt og bedre sundhedsmæssig livskvalitet ved at deltage i sanggrupper.«

Andre studier peger på, at deltagelse i en sanggruppe blandt andet kan reducere stress, styrke immunsystemet, forbedre vejrtrækningen hos f.eks. KOL-patienter og have en smertereducerende effekt.

Korsang giver luft til KOL-patienter

Umiddelbart skulle man tro, at hoste og åndedrætsbesvær er en hindring for at synge, men faktisk viser det sig, at korsang kan føre til et bedre åndedræt. Det viser en undersøgelse af 100 KOL-patienter foretaget på Canterbury Christ Church University i England. Efter 10 måneder med ugentlig korsang viste forskernes målinger forbedret lunge­kapacitet hos deltagerne, ligesom flere af dem oplevede bedre kontrol med åndedrættet.

Kilde: Videnscenter for Sang

Enkemænd synger sammen

Herhjemme har vi ingen syngende sygehuse, men der er generelt inden for de seneste år kommet et større fokus på at bruge kulturoplevelser til at skabe fællesskaber og øge livsglæden og den mentale sundhed hos borgerne. Og her er fællessang et virkningsfuldt værktøj, siger Heidi Kudahl, der er udviklingschef og projektleder hos Sangens Hus, som er en selvejende institution under Kulturministeriet.

»Selvom vi overordnet set har det godt og trygt i Danmark, får gode uddannelser og tager os af de svageste, så oplever vi samtidig udfordringer med ensomhed, modløshed og meningsløshed, uden at det nødvendigvis er forbundet med en diagnose. Det gælder både voksne, ældre og børn, som kan savne en ægte fællesskabsfølelse. Dér kan fællessang være en katalysator for at få opfyldt nogle af de behov.«

Sangens Hus, der blev etableret i 2011, har som en af sine primære opgaver at udvikle projekter med netop det sigte. Og det er blandt andet kommet en gruppe ældre enkemænd i Møldrup lidt uden for Viborg til gode. De har ad flere omgange haft besøg af en af de første bibliotekarer, som er blevet trænet i metoden guidet fællessang gennem Sangens Hus.

»Mændene havde i forvejen et fællesskab, hvor de mødtes for at drikke kaffe, men det fungerede ikke så godt, fordi det meget kom til at handle om alt det, der ikke var mere. Fællessangen var med til at gøre samværet meningsfuldt, og da forløbet sluttede, spurgte de guiden, om hun ikke nok ville komme igen,« siger Heidi Kudahl.

Generte børn blomstrer op

Nydanskere, unge med skrøbeligt sind og seniorer i bred forstand er eksempler på andre grupper af borgere, som Sangens Hus har fokus på i deres projekter. Men den største efterspørgsel oplever Sangens Hus på børneområdet. Det har resulteret i, at omkring 12.000 børn i mere end 100 børnehaver landet over i dag er en del af projekt Sangglad, der skal bidrage til »glade og kreative børneliv gennem sang,« som der står i projektbeskrivelsen. Opgaven består kort beskrevet i at give pædagogerne værktøjer og viden til at skabe velfungerende sangsamlinger med børnene.

Og ifølge Heidi Kudahl tegner der sig et tydeligt billede af, at det giver mening at give sangen større prioritet i institutionerne.

»Vi får rapporter om, at børn, der normalt kan have svært ved at indgå i styrede sammenhænge, blomstrer op under sangsamlingerne og oplever at lykkes. Det samme gælder for nogle af de meget generte børn. Lige pludselig tør man måske endda synge sit eget navn, uden at de andre synger med. Desuden hører vi også fra nogle pædagoger, at sangsamlingerne kan være med til at opfylde læringsmålene i forhold til sprog, koncentration og sociale kompetencer.«

Sangens Hus laver ligeledes kursusforløb for musiklærere i indskolingen. Og det er glædeligt, hvis flere børn og unge vænnes til at synge og synge sammen i en tidlig alder, mener ph.d. i sundhedsvidenskab og musikpædagog Lasse Skovgaard. For jo flere der synes, at det er naturligt at synge, jo bedre vilkår har fællessangen. Og det er ganske enkelt godt for sammenhængskraften i et samfund, når befolkningen synger sammen, siger han.

»Der er ikke mange aktiviteter, der så effektfuldt kan binde os sammen som fællessang. Det bliver vigtigere og vigtigere, når vi bruger mindre tid sammen fysisk. Vi kan klare arbejdet hjemmefra, og børn kan spille sammen online. Det er fint nok og har nogle fordele, men man kan ikke opleve den samme samhørighed digitalt og på afstand, som når man er fysisk sammen,« siger han.

Vi synger sammen – igen

Set i det lys er der god grund til optimisme. Meget tyder nemlig på, at fællessangen har fået en renæssance bredt i befolkningen, fortæller ph.d. og postdoc Lea Maria Lucas Wierød Borcak fra Institut for Kommunikation og Kultur – Musikvidenskab ved Aarhus Universitet. Det vidner de mange fællessangsarrangementer, der bliver afholdt i disse år, om.

»Det er et landsdækkende fænomen, som jeg ikke tror, vi har set peake endnu. Der er både de stort anlagte sangevents arrangeret af kulturinstitutioner som DR eller Spil Dansk og arrangementer i mindre målestok såsom sangaftener og morgensang arrangeret af alt fra kulturhuse, biblioteker, højskoler og kirker til private cafeer, scener og foreninger,« siger Lea Maria Lucas Wierød Borcak.

Selv oplevede hun første gang for alvor fænomenet en almindelig hverdagsaften for et par år siden på cafeen FAIRBAR i Aarhus, hvor folk stod langt ud på gaden og sang med af fuld hals på sange fra Højskolesangbogen, fortæller hun.

Som forklaring på den store interesse henviser Lea Maria Lucas Wierød Borcak ligesom sine fagfæller til det moderne individualiserede menneskes behov for at indgå i fællesskaber. Men i modsætning til førhen, hvor fællessangen havde til formål at mobilisere folk om en konkret sag, opbygge en national identitet eller bekræfte et religiøst tilhørsforhold, er det nu i højere grad sangen i sig selv og det at synge sammen, der er i centrum, forklarer hun.

»Ordene får mindre betydning, og du behøver ikke skrive under på en hel masse, du ikke har lyst til. Derfor er den her udtryksform så god til den type af fællesskab, mange leder efter i dag. Det er ikke forpligtende ud over her og nu. Du kan bare gå ind og være med, og så kan du gå ud igen,« siger hun.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Lad sangskatten vokse vildt

Alligevel skal man ikke være blind for, at det kan virke ekskluderende for nogle, hvis der udelukkende bliver sunget sange fra Højskolesangbogen eller klassikere fra den danske sangskat med et underliggende fokus på at bevare vores kulturarv. For det er ikke alle, der kan se sig selv ind i den tradition, siger Lea Maria Lucas Wierød Borcak. Hvis vi vil give fællessangen de bedst mulige kår, er det derfor bedre at lade den såkaldte sangskat vokse vildt og have en bred forståelse af, hvad en fællessang kan være, siger hun og tilføjer:

»Og det er lige så sundt at synge Final countdown sammen eller Lå lå lå til en fodboldkamp, som det er at synge Danmark nu blunder den lyse nat og Dejlig er den himmel blå

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

»Man bliver så glad, når man har sunget sammen«

Anette Bornemann prioriterer morgen-sang hver tirsdag højt i sin kalender.

»Den her halve time med morgensang er en rigtig god måde at starte dagen på. Når vi ankommer, er folk måske lidt stive og nikker kort til hinanden, men efter at vi har sunget sammen, er stemningen lettere. Sangen giver et fællesskab og nedbryder barrierer, og bagefter tør man komme hinanden mere ved. I dag er jeg her med en bekendt, som min mand og jeg mødte første gang i Sverige til et andet arrangement med sang. Siden er vi stødt ind i hinanden til morgensang her på biblioteket. Jeg er generelt meget nysgerrig på mennesker og på, hvad de laver og har lavet i deres liv, så det er dejligt, at folk åbner op og gerne vil fortælle. Jeg tror, mange kommer her, fordi det er en hyggelig måde at være sammen på. Måske er der også nogle, der sidder derhjemme og føler sig lidt ensomme, og så er det jo rigtig fint, at de kan komme her og være en del af et fællesskab. Jeg synes også, det er vigtigt, at vi husker vores sange. Jeg har jo lært dem at kende, fra jeg var barn. Da jeg gik i skole, havde vi morgensang, og da jeg gik på husholdningsskole, sang vi også hver morgen. Derfor er det også dejligt at se nogle unge i dag, så vi kan give traditionen videre til vores børn. Det var en fantastisk brusende oplevelse at stå foran alle sangerne, da fotografen skulle tage billedet til artiklen. Jeg fik nærmest gåsehud. Jeg skal videre til mit kontor herfra, og nu kan jeg jo svæve derhen, fordi jeg er blevet lidt lettere. Det er det, sangen gør – man bliver glad og lettere i sit hoved.«
- Anette Bornemann, 61 år, selvstændig, Helsingør. Til morgensang på Kulturværftet i Helsingør

Sådan bliver sangen en god oplevelse for alle

Få hjælp af YouTube
Find en udgave af den sang, I skal synge, på f.eks. YouTube eller Spotify, så I har noget at støtte jer til. Rigtig mange sange fra Højskolesangbogen findes i instrumentale udgaver på nettet, hvis I foretrækker versioner uden sang.

Få en til at synge for
Har i ikke adgang til net og højttalere, så find en i forsamlingen, der kan synge for. Der vil ofte være en, som føler sig sikker nok på sin egen stemme til at kunne føre an. På den måde undgår I en forkølet start i flere forskellige tonelejer.

Syng i et toneleje, hvor flest kan være med
Drejer det sig om en blandet gruppe kvinder og mænd, kan det som simpel tommelfingerregel være en god idé at lægge sangen i et toneleje, hvor de dybe toner føles lidt dybere, end de fleste mænd synes er naturligt, og de højeste toner en lille smule højere, end de fleste kvinder synes er naturligt. Skal børnene være med, skal sangen lægges en tak lysere. Giv den, der synger for, et øjeblik til at forberede sig og nynne vers og omkvæd igennem, så han eller hun kan lægge sangen bedst for flest mulige.

Det er o.k. at mime …
Hvis man har behov for lige at se det hele lidt an, er det okay bare at mime ordene til en start.

... men bak op om fælles­sangen
Fald ind, så snart du er klar – medmindre du føler dig decideret utryg ved situationen. Det bliver først sjovt, når man melder sig ind i fællessangen.

Vælg sange, folk kender
På den måde føler flest mulige sig trygge ved melodien og ved at synge med.

Kilde: Lasse Skovgaard

Læs mere om