Dåsetun: Fra hav til hylde

Dåsetunen er på en lang rejse

Når du snupper et par dåser med tun i vand eller olie fra hylden i supermarkedet, tænker du næppe over, hvor lang en rejse tunen har været ude på, og hvor meget arbejde, der ligger bag. På to typer af tun fra Coop er det for nylig blevet muligt at spore den enkelte dåse tilbage til oprindelsen ved hjælp af en QR-kode. Man scanner koden med sin  smartphone og kan følge tunens rejse fra hav til hylde. Du kan altså få et overblik over turen fra det kolde vand i Det Indiske Ocean, op på fangstfartøjet, over forarbejdningen på den lille ø Mauritius og med containerskib videre mod Europa, hvor den til sidst havner på hylden, i indkøbskurven og på køkkenbordet.

Tun er verdens mest værdifulde fisk

Ifølge bæredygtighedsorganisationen MSC er tunfisk den mest værdifulde fiskeart i verden, og de 5 vigtigste arter af tun er Albacore, Bigeye, Bluefin, Yellowfin og Skipjack. Den tun, vi følger her, er af arten Skipjack, og den er fanget med et af 6 fartøjer fra firmaet Echebastar i Det Indiske Ocean mellem det sydlige Afrika og det vestlige Australien. Bådene kaldes ringnotfartøjer, fordi de fanger tunen ved hjælp af ringnot, et stort net med flydeelementer på toppen og blylodder i bunden. Fartøjerne er mellem 65 og 115 meter lange, og der er typisk 30-35 mand ombord. Arbejdet med at fange tun til blandt andet danske forbrugere foregår løbende, og der går som regel en 4-5 uger, før besætningen ser land igen. 

Tungfangst i stor skala

Skipjack-tunen, der fanges her, bliver cirka 80 centimeter lang og vejer 8-10 kilo. De bliver tidligt kønsmodne og reproducerer derfor hurtigt sig selv, hvilket gør dem mindre sårbare i forhold til udryddelse. Der kan være mange tons tun på et enkelt fartøj. 

Selve fangsten af tun foregår ved at opspore en stime af tun, eventuelt ved at lokke dem til, og så sætte nettet (ringnoten) ud. Når fiskestimen er omringet af net, snøres det til i bunden og hales ind til fartøjet. Og her bliver de mange tusinde fisk lagt ned i store fiskebrønde med saltlage og fryses, så de kan holde sig, til de kommer i land. Når fartøjet har bugen fuld af fisk, sætter mandskabet kursen mod den lille østat Mauritius, som ligger cirka 1000 km øst for Madagaskar. 

Mauritius er nogenlunde på størrelse med Fyn, og her holder Princes Tuna Mauritius til i hovedstaden Port Louis. Det er her, tunen bliver renset, fileteret og forarbejdet, før den bliver lagt i dåse og sendt nordpå. Meget af arbejdet foregår manuelt, og derfor står medarbejderne side om side i flere af fabrikkens store lokaler. Sammenlagt ryger der i omegnen af 110.000 tons fisk af sted på båndene på fabrikken hvert år. 

Tunfiskene ordnes med håndkraft

Når fartøjet med de mange tun ankommer i havnen, bliver fiskene fragtet de få kilometer op til fabrikken i en containere på lastbiler. På fabrikken bliver de frosne fisk sorteret af ansatte iført gummiforklæder og lange, orange gummihandsker. Herefter bliver tunfiskene kørt ind i et fryserum, indtil de skal forarbejdes yderligere. Tun i dåse er dampet eller kogt, og inden det sker, er hovedet blevet fjernet. Når fisken er tilberedt, bliver den kørt ind i en hal med over 100 ansatte, som nu ordner dem manuelt: På hvert enkelt stykke tun bliver skind og ben fjernet, og med skarpe knive fjernes også andre urenheder. De næste trin i processen handler om at skære tunen i stykker, der passer i det rigtige glas eller dåse. Skipjack er på grund af sin størrelse velegnet til dåser, fordi kødstykkerne er relativt små. 

Når fisken er lagt på dåse, bliver dåsen fyldt med lage, og det er for det meste vand eller olie til det danske marked. Dåserne bliver nu sat ind i en stor stålcylinder og pasteuriseret, før de sættes på køl. Nu er det blevet tid til at få mærkater på dåserne, hvis ikke mærker og tekst var præget på dem på forhånd, og herefter pakkes dåserne i kasser, som sidenhen pakkes i en container med kurs mod EU. 

Mere end 95 procent af tunen fra Princes Tuna Mauritius ender et sted i EU eller Storbritannien – fordelt på 3800 containere.