Hvad er perfektionisme?
Stiller du meget store krav til dig selv, eller presser du dig selv ekstra hårdt for at få løst dine opgaver på arbejdet eller studiet, så kan det være, du har ekstra tendens til perfektionisme. Perfektionisme er ikke nødvendigvis et problem, men den bliver uhensigtsmæssig og usund, hvis vi presser os selv så hårdt, at det går ud over vores helbred – i form af f.eks. udmattethed og stress – eller hvis det går ud over forholdet til vores familie og øvrige relationer, siger psykolog, blogger og podcaster Birgitte Sølvstein.
»Når det at løse en opgave til UG bliver vigtigere end at nå hjem til familien, eller hvis vi glemmer at holde pauser, spise ordentligt og komme i seng i ordentlig tid, så er perfektionismen ved at skubbe os ud af balance.«
Perfektionisme har samtidig den ærgerlige effekt, at den bremser os i overhovedet at komme i gang med en opgave. For hvis udgangspunktet er, at resultatet skal være perfekt, så har vi sat os selv under et voldsomt pres fra start og kan i virkeligheden kun fejle, tilføjer hun.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Perfektionisme bunder i frygt for fejl og tab af kontrol
Man kan sagtens være ambitiøs og ville gøre tingene godt, uden at det har noget som helst at gøre med perfektionisme. Hvis motivationen bunder i et naturligt drive og en lyst til at præstere, så er det kun sundt og positivt. Det er bare ikke det, der er tilfældet, når det handler om perfektionisme. For så er det typisk frygt for ikke at være god nok eller en udpræget hang til kontrol, der driver værket, forklarer Birgitte Sølvstein.
»Mange tænker, at det kræver perfektionisme at blive rigtig god til noget, men jeg mener faktisk, det er omvendt. Hvis man bliver for perfektionistisk, kan det ødelægge glæden og kreativiteten, og man bliver bange for at eksperimentere og begå fejl,« siger hun.
På den måde vil perfektionisme også ofte være udtryk for lavt selvværd i en eller anden grad, fortsætter hun.
»Logikken for perfektionisten vil ofte være: »Hvis jeg gør tingene perfekt, så betyder det, at jeg er god nok.« Der er altså en sammenhæng mellem det, man præsterer, og om man er god nok.«
Det betyder også, at resultatet ofte bliver så vigtigt for mennesker, der har tendens til perfektionisme, at processen – og det at have sig selv med i processen – bliver underordnet.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Hvordan ved jeg, om jeg er perfektionistisk?
Er du i tvivl om, hvorvidt du har styr på prioriteringerne, eller om perfektionismen skubber dig ud af balance, når du sidder med en opgave, du gerne vil løse godt, så nævner Birgitte Sølvstein her en række vigtige punkter, som du skal være opmærksom på.
- Har jeg svært ved at komme i gang med en opgave?
- Er det svært for mig at acceptere fejl og en gang imellem gøre tingene halvt?
- Har jeg det sjovt i processen?
- Er de krav, jeg stiller til mig selv, rimelige?
- Tager jeg de pauser, jeg har brug for?
- Sover og spiser jeg ordentligt?
- Driver jeg rovdrift på mig selv?
- Tager jeg hjem til familien i ordentlig tid, eller bliver jeg på arbejdet til sent ud på aftenen?
- Lider mit sociale liv?
5 råd til at få tingene gjort og holde perfektionismen på afstand
1) Kom i gang!
Hvis det eneste, der er godt nok, er det perfekte resultat, kan det være rigtig svært at komme i gang med en opgave. Skal du f.eks. skrive en tekst og tænker, at det skal sidde lige i skabet fra første sætning, har du sat dig selv under voldsomt pres fra start. Derfor: Kom i gang! Og accepter, at første udgave ikke nødvendigvis fungerer. For dig, der er perfektionistisk anlagt, kan det være en hjælp at tvinge dig selv til bare at få en masse ned på skrift – du kan altid redigere efterfølgende. Sæt evt. 20 minutter af til en 1. udgave, som du så kan rette til og bygge videre på.
2) Forpligt dig, hav en deadline – og hold den
Det kan være en rigtig stor hjælp at have en deadline og forpligte dig over for andre som f.eks. en kollega eller en studiekammerat. Sig f.eks.: »Du får teksten om 2 timer« og overhold det. Bed gerne om hjælp fra kollegaen eller studiekammeraten til at prikke dig på skulderen, når deadline nærmer sig. Er det ikke en mulighed, så sæt i stedet et ur til 2 timer og få opgaven afviklet, inden tiden er gået.
3) Prioriter og sorter i dine opgaver
Man kan ikke gøre alt lige godt. Nogle opgaver er vigtige og kræver mere tid – sådan er det. Til gengæld bliver der så også nødt til at være nogle ting, man enten nedprioriterer, afhænder eller helt dropper. F.eks. kan man ikke nødvendigvis nå at svare på alle mails i indbakken. Og det er helt okay!
4) Få øje på omkostningerne
Stil dig selv spørgsmålet: »Hvor vigtigt er det her?« Er der noget, du sætter over styr for at få løst opgaven perfekt? Presser du dig selv for hårdt? Holder du de nødvendige pauser? Kommer du senere hjem til familien, end du ønsker? Eller aflyser du aftaler, fordi du føler, din opgave kan blive løst endnu bedre? Er der balance i tingene, eller går din perfektionisme ud over dit helbred eller dit forhold til andre mennesker? Det kan være en hjælp til at få prioriteringerne i orden og få afsluttet dine opgaver.
5) Bed perfektionistiske Ida om at dæmpe sig
Vær bevidst om og accepter, at du har tendens til perfektionisme og tag så en aktiv beslutning om, at det ikke skal styre dit liv. Hold perfektionismen ud i strakt arm. Giv den en personlighed og et navn – f.eks. perfektionistiske Ida eller Preben. Og bed så Ida eller Preben om holde sig på afstand og dæmpe sig lidt.
Kilde: Psykolog Birgitte Sølvstein
