De unge spiser vegetarisk, mens mor og far stadig kører røde bøffer ned

I  starten var det et tovtrækkeri over en kløft, hvor jeg stod som veganeren på den ene side og mine forældre som traditionelle kødspisere på den anden. Jeg frygtede, at hvis jeg gav dem en smule snor, ville jeg give afkald på mine principper.«

Michael Bjørn er 32 år og er vokset op i en traditionel vestjysk familie. For 7 år siden tog han beslutningen om at blive veganer og dermed vinke farvel til kødet, mælken og æggene. Det har sidenhen givet anledning til en del magtkampe hen over diverse spiseborde. Nogle gange har det været kampen værd, andre gange har han ikke villet være til besvær.

»I sommer var jeg til en nonfirmation, hvor der var helstegt pattegris. Kun forretten og desserten var veganervenlig. Hvis jeg ville have hovedret, skulle jeg selv sørge for det. Det blev pludselig meget tydeligt, at der er et os og et dem til bords.«

Michael er sandsynligvis ikke den eneste, der har oplevet debatten rundt om spisebordet på tværs af generationer. Kigger man i Coop Analyses årlige vegetarundersøgelse, der undersøger, hvad danskerne kommer på tallerknerne, kan man se, at der er en tydelig sammenhæng mellem alder og interessen for kød.

Omkring 30 procent af de unge mellem 18 og 34 år beskriver sig selv som enten fleksitarer, pescetarer, vegetarer eller veganere, mens det kun er 12 procent af de 55-74-årige.

»Det er de unge, der driver de grønne madvaner. Kød er ikke i så høj grad omdrejningspunktet for dem, når de tilbereder et måltid. De ældre generationer spiser mere traditionelt og rykker sig ikke så meget, når det gælder om at spise mindre kød,« siger analysechef i Coop, Lars Aarup. 

Helt generelt er danskernes kødforbrug dog på vej ned. Siden 2015 har vores indkøbsvaner fået salget til at falde med 1-2 procent årligt, viser Coops salgstal. Her er det særligt det røde kød, vi kommer mindre af i indkøbskurven.  

»Vi kan se en lille nedgang i kødforbruget, men der er ikke noget, der tyder på, at vi decideret er ved at blive vegetarer og veganere alle sammen,« siger Lars Aarup. 

Generationskløften mellem unge og ældre er stor

Hos Dansk Vegetarisk Forening peger man på, at tallene er et udtryk for, at unge har flere kødfrie dage om ugen end ældre. 

»Afstanden mellem unge og ældre ligner en generationskløft og har aldrig været så tydelig i analysen før. Dem over 35 spiser alt for meget kød og er med til at bremse udviklingen. De unge fører an i kostomlægningen, men kan ikke surfe på den grønne bølge alene, når vi som samfund for alvor skal reducere kødforbruget,« siger Rune-Christoffer Dragsdahl, der er foreningens generalsekretær.

Det er ikke kun aldersgruppernes kødforbrug, Rune-Christoffer Dragsdahl har bidt mærke i, når han studerer undersøgelsen. De unges villighed til at prøve noget andet er også tydelig. Spørger man de 18-34-årige om deres erfaringer med plantebaserede produkter som hummus og falafel, og om de ville prøve dem igen, svarer 2 ud af 3 ja.

»De unge eksperimenterer med retter uden for det danske køkken, hvor grøntsagerne ofte fylder mere. Jeg så gerne, at de ældre var en smule mere eventyrlystne i køkkenet.«

Når veganeren Michael Bjørn fra indledningen af denne artikel er til familiearrangement eller på restaurant, går han ofte sulten fra bordet, fordi det veganske udvalg enten er begrænset eller ikke er interessant nok. Men når han selv står i køkkenet, er det en helt anden historie. 

»I hverdagen oplever jeg ikke de store udfordringer ved en vegansk livsstil. Når andre tager en pakke oksekød op af køledisken, så gør jeg det samme, bare med pantefars. Jeg kan gå hjem og lave en lasagne, præcis som de kan,« siger han. 

Når han har venner og bekendte til middag derhjemme, så er menuen vegansk. Her laver han gerne en ret, som alle kan være med på. 

»Har jeg nogle på besøg, som ikke lever vegansk, laver jeg som regel noget comfort food som chili sin carne, pasta med kødsovs uden kød eller indisk dhal, som i sagens natur er vegansk. Ved helt særlige lejligheder kan jeg tage et par plantebøffer op af fryseren.« 

De fleste af ugens dage skal være kødfri

Spørger man ind til, hvad der får danskerne til at spise færre måltider med kød, er den primære årsag klimaet.  Ifølge tænketanken Concito, der har regnet på danskernes udledning af CO2, sætter en gennemsnitsdansker et klimaaftryk på cirka 17 tons CO2 årligt. 3 af de 17 tons kommer fra vores forbrug af drikke- og fødevarer, hvor særligt vores forbrug af kød fylder i regnskabet. Og er man bekymret for sit eget klimaaftryk, så er kosten faktisk et godt sted at starte som forbruger. Det forklarer Michael Minter, der er programchef for fremtidens fødevarer hos Concito.

»Når vi taler fødevarer og klima, er det allervigtigste, vi som forbrugere kan gøre, at udskifte de animalske produkter med vegetabilske. Desværre er det ikke nok med en enkelt eller to kødfrie dage om ugen. Det er nærmere et par dage med kød og resten uden,« forklarer Michael Minter. 

I den danske klimapolitik er målsætningen, at vi skal være klimaneutrale i 2045. Hvis vi skal nå helt i mål, er det nødvendigt at kigge på, hvad vi kommer på tallerkenen, sammen med alle de andre områder, der bidrager til CO2-regnskabet. 

»Vi kan ikke indfri klimamålene ved udelukkende at koncentrere os om det, vi har på tallerkenen, men vi kan heller ikke gøre det uden,« siger Michael Minter.

Danskerne vil gerne spise mindre kød, men vi skal ikke kalde dem fleksitarer

Bente Halkier er professor på Sociologisk Institut ved KU og kender godt til Coops vegetarundersøgelse, men er ikke nødvendigvis enig i, at det primært er de unge, der er i gang med en kødreducerende omstilling. Ifølge en undersøgelse, hun har været med til at udarbejde på Københavns Universitet, er lige under halvdelen af den danske befolkning i gang med at reducere deres kødforbrug i større eller mindre omfang.

»Det er interessant, at så stor en del af befolkningen er blevet kødreduktører, men også at gruppen er så bredt aldersmæssigt sammensat.«

Bente Halkier mener, at det er en positiv udvikling, at så mange efterhånden er opmærksomme på deres kødforbrug. Hun kommer dog med en advarsel: Vi skal være varsomme med at trække linjerne for skarpt i forhold til at definere folk, som spiser mindre kød, som enten vegetarer eller fleksitarer.

»Vi skal gøre op med tanken om at putte hinanden i kasser. Hvis vi hele tiden taler om vegetarer og fleksitarer, taber vi mange på gulvet. Der er mange, der ikke synes, at de falder ind i de 2 kategorier, men gerne spiser et måltid, der ikke indeholder kød. Hvis vi dropper betegnelserne, bliver det mere almindeligt at komme med på vognen og spise noget mindre kød,« fortæller hun. 

Som landet ligger lige nu, har vi en ekstremt kødcentreret madkultur i Danmark. 

»Det er stadig normen, at kødet definerer vores retter. Midt på tallerkenen har vi enten frikadeller, flæskesteg eller stegt flæsk og så noget grønt siden af. Bevægelsen mod en mere plantebaseret kost tager tid – se bare på, hvor lang tid det tog at få rygning ud af det offentlige rum.«

 

Vi skal gøre det almindeligt at spise mere grønt

Langt de fleste af os laver de samme retter igen og igen. Vi har typisk måske 10 grundretter, som sidder på rygraden, og for mange vil det være retter, der indeholder kød. Når vi pludselig skal omstille os til at lære helt nye retter uden kød fra bunden, så bliver det vanskeligere for os i dagligdagen. Her bliver køderstatningsprodukterne en interessant medspiller.

»Skal vi omstille os til plantebaseret kost, har vi brug for nogle trædesten i form af de her køderstatningsprodukter, så vi bibeholder vores måltidsformater. Det kan være kødfri kødsovs, burger med plantebøf og pitabrød med falafel,« forklarer Bente Halkier, der i øvrigt selv har indført et par kødfrie dage om ugen.

Skal vi til at spise en grønnere kost, må vi først og fremmest normalisere det grønne flere steder, hvor vi spiser. Her foreslår Klimarådet en omlægning af alle offentlige køkkener, så man serverer måltider, der følger de officielle kostråd. Det gælder både institutioner, skoler og kantiner. På den måde får en bred skare af befolkningen nogle oplevelser med mad, de måske ikke selv ville lave derhjemme. Det inspirerer til nye opskrifter på retter, hvor kødet ikke er i centrum.  

»På den måde opdager folk, at mad uden kød faktisk kan smage godt, man kan godt blive mæt, og det er måske værd at forsøge sig med i sin egen husholdning. Og noget andet er, at kødfri måltider bliver normale, når vi ser andre spise dem i det offentlige rum som eksempelvis en kantine,« siger Bente Halkier.

Coops analysechef Lars Aarup ser en fremtid i de produkter, der ligner noget, vi kender.

»Der er et marked for produkter, der ligner kød. I dag kan man allerede lave produkter, der ligner, smager og har samme stegeskorpe som det rigtige kød. De bliver billigere og indeholder efterhånden ganske få ingredienser.«

Også Dansk Vegetarisk Forening er imponeret af bevægelserne på markedet for plantebaserede produkter. 

»Køderstatning er et nyttigt produkt for den klimabevidste forbruger, der vil gøre hverdagen nemmere. Når vi samtidig ser producenterne, der f.eks. kan fjerne kødet på frysepizzaen og skifte det ud med et alternativ af planteproteiner, bliver det interessant,« siger Rune-Christoffer Dragsdahl. 

Kløften er blevet mindre mellem Michael og forældrene

7 år er der efterhånden gået, siden Michael tog veganerlivsstilen til sig, og selvom hans forældre nærmest var urokkelige med hensyn til at skrue ned på deres kødforbrug, er der alligevel sket noget de sidste par år. 

»I dag har vi nået et punkt, hvor det er gået op for min familie, at præmissen for, at vi kan være sammen, er, at vi finder noget mad, hvor jeg også kan være med. Så sent som til min mors fødselsdag for nylig valgte hun at invitere på vegansk restaurant. Jeg føler, at kløften mellem os er blevet mindre – det er nok de færreste forældre, der i sidste ende vil holde fast i deres madtraditioner frem for deres familie,« fortæller Michael Bjørn.