Bælgfrugterne kan også være lokale

Lyse sommerkjoler og gummistøvler i ærtemarken

En grøn gummistøvle fejer over bladene på en lille ærteplante, der retter sig op igen. Støvlen lander igen på den hårde lerjord og fortsætter sin tur igennem rækkerne i ærtemarken. Foden i støvlen tilhører Malene Søgaard, der sammen med søsteren Astrid Søgaard har startet firmaet Pure Dansk. Søstrene har begge vide, lyse sommerkjoler på, lyst hår og store smil, og når de går side om side, ligner de noget fra et skagensmaleri.  Ærterne, de går iblandt, er danske ingrid-ærter, som er en af de bælgfrugtsorter, som søstrene sælger i deres firma, hvor de også sælger hestebønner og anicialinser. 

Landmændene står for dyrkningen

Jorden, vi står på, hører til familiegården Dråby Søgård på Djursland, og de 185 hektar landbrugsjord dyrkes af deres far Jens Søgaard. Igennem et hvidt korttrimmet fuldskæg fortæller han, at han glæder sig over, at døtrene viderefører landbrugstraditionen, selvom det er på deres egen måde. Astrid og Malene Søgaards uddannelser ligger inden for kommunikation og markedsføring, og derfor overlader de dyrkningen til landmænd. Selv koncentrerer de sig om at gøre bælgfrugterne til et fastere indslag i de danske køkkener, både fordi bælgfrugterne kan fungere som en klimavenlig, proteinrig køderstatning, og fordi de smager godt. 

Bælgfrugterne skal helst komme fra Danmark

Vi traver igennem markerne, der strækker sig over bakkedrag, imens varmen holdes lidt på afstand af en ivrig brise. Ideen med bælgfrugterne fik Astrid og Malene Søgaard, da det gik op for dem, at de fleste bælgfrugter på de danske butikshylder er fra udlandet, selvom der i Danmark er gode betingelser for at dyrke bælgfrugter. For dem begge gav det ingen mening at bruge CO2 på at flytte bælgfrugterne rundt i verden, når de sagtens kan dyrkes herhjemme. 

Kartoflen skubbede bælgfrugten ud af kosten

»For to hundrede år siden var Danmark selvforsynende med bælgfrugter, men efter kartoflens indtog blev den så populær, at den skubbede bælgfrugterne næsten helt ud af kosten, og nu importerer vi bælgfrugterne fra andre lande,« fortæller Astrid Søgaard.

Ingridærten, der er en gammel sort, har mange af de samme anvendelsesmuligheder som kikærter. Den kan dyrkes i den danske jord og skal dermed ikke transporteres langvejsfra. I alt producerer 3 landmænd rundt i Danmark bælgfrugter for Pure Dansk, men Malene og Astrid Søgaard forventer, at efterspørgslen vil stige, og der snart skal flere landmænd til.

Bønner i blomst

På hestebønnemarken er planterne med tykke stængler og kraftige blade så småt begyndt at blomstre med små blå og hvide blomster. Senere udvikler bælgen sig, der gemmer på de dyrebare bønner. Sorten af hestebønner på marken er mindre bitter end dem, der bliver brugt til dyrefoder, og de egner sig derfor godt til madlavning. Malene Søgaard undrer sig over en bar plet, og Jens Søgaard fortæller, at den kommer af de store mængder vand og kulde, der har gjort, at planterne kommer lidt senere op af den hårde lerjord. 

Pløjefri jord uden pesticider

Jens Søgaard har i flere år arbejdet med pløjefri jord. Pløjefri jord betyder, at man ikke vender jorden i dybden, men kun roder lidt i overfladen. Han er også ved at omlægge jorden til økologisk landbrug og bruger derfor ingen pesticider mere. For ham giver det ikke mening at bruge pesticider, fordi det skader miljøet for meget, fortæller han.  Indimellem har han måttet se planterne blive ædt af skadedyr, men ofte klarer naturen det selv. Han peger på marken bag sig.

»Jeg havde en mark med bønner heromme, hvor alle planterne var angrebet af bladlus. Jeg var lige ved at opgive håbet, men da jeg en dag kiggede til marken, var den fuld af mariehøns, der mæskede sig i de mange bladlus. Så ordnede naturen selv problemet,« fortæller Jens Søgaard.

Gamle sorter kan blive nye favoritter

Vi ankommer til en mere broget mark, der skråner nedad og giver udsigt til havet i det fjerne. Her er forsøgsmarken, med alle de forskellige sorter, Astrid og Malene Søgaard er ved at afprøve for at se, om de egner sig til dyrkning og spisning. Her står flere forskellige sorter i hver sin firkant, og Jens Søgaard hiver et stykke papir frem for at identificere, hvilke planter der står hvor. I en af firkanterne står for eksempel en gammel, smuk violet bønnesort, der hedder carlos favorit. Den kan erstatte sorte bønner, og søstrene kunne derfor godt tænke sig at undersøge carlos nærmere. 

Vi gumler på de søde ærteskud fra planterne i firkanten ved siden af og fortsætter ned mellem rækkerne af forskellige sorter. Her er blandt andet et forsøg med kikærter og linser, men også mange gamle og mindre kendte sorter som prinsessebønnen fra Mariager og unikaærten. 

»Vi har nærmest tømt Frøsamlernes frøbank for gamle sorter for at se, om der er noget spændende, vi kan opformere,« fortæller Astrid Søgaard. 

Leverer til restauranter

Danske restauranter har også fået øjnene op for bælgfrugterne, og Pure Dansk leverer allerede til en del restauranter, som for eksempel Noma og Restaurant Moment, fordi der er en efterspørgsel på alt det, der er dansk dyrket, og en interesse for at smage på og genopdage gamle og nye sorter. 

Gennemsigtigheden er vigtig

Pure Dansk arbejder med gennemsigtighed i bælgfrugtens vej fra jord til bord. Man ved, hvilken landmand der har passet bælgfrugterne på marken, og at alle skridt på rejsen fra dyrkning til pakning af det færdige produkt er foregået i Danmark.

Malene og Astrid Søgaard vil med Pure Dansk gøre det nemmere at få danske bønner, ærter og linser på tallerkenen. Ifølge de nyeste kostråd skal vi spise mindre kød – og vælge bælgfrugter og fisk i stedet. Men mange er ikke så fortrolige med bælgfrugterne. Det har Pure Dansk sat sig for at gøre noget ved.  

»Vi vil vise danskerne, at man sagtens kan gøre bælgfrugter til en del af dagens måltider – både til morgenmad, frokost, aftensmad og dessert,«  siger Astrid Søgaard. 

Høstes i august

Når bønner, ærter og linser skal høstes i august, er marken gullig og tør, og bælgene bugner af frugter. Bælgfrugterne kan høstes med en mejetærsker og skal derefter tørres i trækasser, inden de renses for småsten og plantedele ved en jysk samarbejdspartner, hvorefter de pakkes i danskproducerede æsker og sække og sættes til salg. Astrid og Malene Søgaard står selv for at pakke og sende ordrer af sted. Æskerne og sækkene  med bælgfrugterne opbevares i en blå container og pakkes på paller, inden kasserne sendes ud til restauranter, butikker og private kunder. Selvom søstrene bor i storbyen og mest arbejder med markedsføringen af Pure Dansks produkter, er de ikke bange for at få jord under neglene. De hjælper blandt andet landmændene med at købe frøene, undersøger hvordan de skal dyrke bælgfrugterne og besøger tit landmændene i marken.

»Vi kan stadig godt være nogle rigtige bonderøve,« fortæller Astrid Søgaard.