Dansk quinoa skal imødekomme efterspørgslen på plantebaserede proteiner

Dansk quinoa siden 2020

Der er langt fra Andesbjergene og det bolivianske højland til det flade Lolland-Falster. Og – uden at fornærme nogen – er der umiddelbart ikke meget peruviansk bjergbonde over Lars Hvidtfeldt, hvis mark vi står og skuer ud over på denne ekstraordinært varme dag i august. Ikke desto mindre har landmanden fra Falster kastet sig ud i at avle quinoa – en afgrøde, som er blevet dyrket i Sydamerikas bjerge i 6000 år, men først for 5-10 år siden for alvor blev kendt af forbrugerne herhjemme. Og som vel at mærke aldrig er blevet dyrket i Danmark på systematisk vis og i stor skala.

Det vil sige, ikke før Lars Hvidtfeldt og en håndfuld andre specialiserede og ikke mindst eventyrlystne frøavlere i lokalområdet blev enige om at stifte andelsselskabet Danish Quinoa Group og i 2020 kunne tilbyde danskproduceret quinoa. Udgangspunktet for landmændene dengang og nu er bevægelsen mod, at flere gerne vil skrue op for de plantebaserede proteiner, samt det generelt stigende fokus på lokale råvarer.

»I takt med at der kommer mindre kød på tallerkenen, skal der nogle andre proteiner ind og erstatte det. Her er quinoaen et godt bud, som både giver proteiner og essentielle aminosyrer,« siger Lars Hvidtfeldt, da vi er trådt ud mellem de omkring 1 meter høje quinoaplanter, som changerer i flotte farver fra grøn mod gul og rød.

De proteinrige runde frø sidder tæt i små klaser, som tilsammen danner en stor kogleform for enden af stænglen. Planterne minder hverken om korn, raps eller andre traditionelle afgrøder herhjemme, og sammen med ukrudtet, der flere steder har tiltvunget sig plads mellem quinoaen, kunne det for den uindviede godt se ud, som om marken lå brak. Men det er altså så langtfra tilfældet, og i år er målsætningen, at andelsselskabet når op på at producere omkring 100 tons quinoa.

Måtte selv skrive manualen

Når man er den første til noget, må man opbygge sin egen erfaring fra bunden, konstaterer Lars Hvidtfeldt. Der fandtes med andre ord ingen manual til dyrkning af quinoa i Danmark, da han såede sit første quinoa- frø tilbage i 2018. Og de metoder, landmændene i Danish Quinoa Group benytter i dag, har de arbejdet på at forfine siden begyndelsen. De har blandt andet måttet investere i specielle såhjul for at kunne så de bittesmå quinoa­frø. Og så har avlerne ikke mindst erfaret vigtigheden af at få tørret frøene hurtigst muligt efter høst.

»Vi vidste godt fra andre frøafgrøder, hvor vigtig tørreprocessen er, men det er endnu vigtigere med quinoa. Den er meget sårbar på det område, og vi har én gang prøvet at miste store mængder frø, fordi vi gjorde det forkert. Nu har vi fundet metoderne til at tørre det hurtigt, så vi undgår skimmelsvamp.«

Tørringen sker i en hal ved siden af quinoamarken, hvor der blæses luft ind under de nyhøstede frø. Efter to dage vendes bunken med quinoa, så tørringen bliver ensartet. 

Ingen pesticider. I et moderne landbrug er det almindeligt med overvågningsudstyr i marken, der kan varsle landmanden om risikoen for skadedyr eller sygdom i afgrøderne. Det gælder bare ikke, når man har med quinoa og gøre. Overvågningsudstyrets software er simpelthen ikke kalibreret til den eksotiske afgrøde – i hvert fald ikke endnu. Derfor er Lars Hvidtfeldt nødt til at bruge »godt gammeldags landmandskab«, som han kalder det:

»Så må vi bruge vores hænder og øjne – og nogle gange luppen – for at undersøge planten direkte for svamp og insekter.« 

En anden udfordring er, at der heller ikke findes godkendte sprøjtemidler til quinoa lige nu. Det giver ukrudtet en fordel og betyder, at Lars Hvidtfeldt og hans kolleger skal være ekstra omhyggelige, når de harver marken i foråret for at fjerne spirende ukrudt inden såningen, og når de senere radrenser mellem rækkerne af quinoaplanter – det vi hjemme i køkkenhaven kalder at skuffe. Avlerne renser for ukrudt to gange i løbet af sæsonen, og nogle gange kan en enkelt dag eller nogle få timer være afgørende i forhold til mængden af ukrudt, forklarer Lars Hvidtfeldt.

Han ser det dog ikke nødvendigvis som et problem, at han ikke kan ty til pesticider for at beskytte sin quinoa, for når Lars Hvidtfeldt møder sine kunder, oplever han det som en stor fordel, at quinoaen er helt og aldeles usprøjtet.

»Vi tager kunden med ud i marken og fortæller, hvordan den er produceret. For mange handler det om, at der ikke er brugt pesticider på planten, så vil de gerne købe det konventionelle, som er billigere end det økologiske.«

Selv om Lars Hvidtfeldt ikke bruger pesticider, kan han ikke kalde sin quinoa økologisk, fordi hans mark ikke er omlagt til økologi. Det er der imidlertid andre marker i andelsselskabet, som er, og omkring halvdelen af den quinoa, der produceres i Danish Quinoa Group, er økologisk. 

Lokalt renseri med på eventyr

Quinoaen, der vokser på Lolland-Falster, er hvid quinoa, og den specifikke sort er nøje udvalgt og fremavlet, så den kan nå at modne under danske forhold. Alligevel har den brug for en længere vækstsæson end for eksempel korn og raps. Først i slutningen af august eller starten af september kan Lars Hvidtfeldt og hans kolleger køre ud med deres specialiserede høstudstyr og høste frøene fra planterne. Når quinoaen har ligget til tørring, skal den renses for ukrudtsfrø, så kun det rene quinoa-produkt er tilbage. Og selvom Lars Hvidtfeldt og hans kolleger tilsammen har mere end 300 års erfaring med frøavl, kommer de til kort, når frøene skal igennem renseprocessen. Heldigvis har Danish Quinoa Group et tæt samarbejde med et lokalt renseri, som var helt med på at tage på eventyr.

»De er vant til at arbejde med specialfrø og syntes, det her var en sjov udfordring, så de har tilpasset en renselinje med nogle helt særlige sold og rensemetoder. Uden dem kunne vi ikke lave en vare af høj kvalitet,« siger Lars Hvidtfeldt. 

Sjovt at være med, hvor det sker

Hvis du vil have fat i en pose quinoa fra Lolland-Falster, skal du enten forbi Danish Quinoa Groups webshop eller besøge en lokal dagligvarebutik på Lolland-Falster, som forhandler produktet. Andelsselskabets kunder er først og fremmest food service, kantiner og restauranter.

Mængden af quinoa, som Danish Quinoa Group producerer, svarer til omkring en tiendedel af al den quinoa, der ifølge Danmarks Statistik blev forbrugt herhjemme i 2019. Planen er både at forøge den andel og være til stede i butikker landet over, når tiden er moden, fortæller Lars Hvidtfeldt, som ikke er nervøs for at tage en kalkuleret risiko.

»Når man vil være first mover, er der selvfølgelig nogle lærepenge at betale. Til gengæld håber vi at være de første herhjemme, der får en position på markedet med quinoaen.«

Og selv om Lars Hvidtfeldt sandsynligvis fint kunne drive en forretning ved at satse på mere traditionelle afgrøder, så er det ikke dér, han finder sin motivation som planteavler.   

»For mig er det sjovt at være med til at drive en udvikling og være med, hvor det sker – og kan vi bidrage til at få nogle flere planter ind på tallerkenen, er det fedt.«